Prøv avisen

Digitalisering kan ikke lukke debat om kirkens personregistrering

Kirkeminister Mette Bock (LA) er principielt tilhænger af at gøre personregistreringen kommunal. Foto: Polfoto

Kritikere køber ikke kirkeminister Mette Bocks (LA) argument om, at øget digitalisering afliver debat om folkekirkens registrering af fødte og afdøde. Det er stadig et principielt problem, at folkekirken klarer opgaven, mener ateister

Folkekirkens monopol på registrering af nyfødte og afdøde har gentagne gange været udfordret politisk.

Det kan ikke være rigtigt, at ateister skal i kontakt med kirken, når deres børn skal navngives, har et af kritikpunkterne lydt. Men i dag foregår langt størstedelen af borgernes henvendelser af den art digitalt.

Dermed har diskussionen om, hvorvidt civilregistreringen skal flyttes til kommunerne, overlevet sig selv. Det mener kirkeminister Mette Bock (LA), som principielt er tilhænger af at gøre opgaven kommunal.

”Sådan kan tiden løse mange spørgsmål,” skrev hun i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad forleden.

Men diskussion er langtfra slut. For hos Ateistisk Selskab handler diskussion om den folkekirkelige civilregistrering primært om principper.

”Det vil stadig være urimeligt, at du som muslim eller ikke-troende modtager en mail fra folkekirken, efter dit barn er født. Jeg har svært ved at se, hvordan digitaliseringen og det, at den fysiske kontakt til folkekirken er blevet mindre, skal tage noget som helst fra den principielle diskussion. Folkekirken bør ikke sidde på den slags privilegier. Det bør være en uafhængig instans som kommunen,” siger Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab.

Personregistreringen var så sent som i foråret sidste år højaktuel og på den politiske dagsorden. Dengang søgte landets to største kommuner, Københavns Kommune og Aarhus Kommune, om lov til at gøre opgaven kommunal som led i et statsligt afbureaukratiseringsforsøg. Kommunerne fik nej, men selv med øget digitalisering betyder det ikke, at debatten her er lukket. Hos en af drivkræfterne bag forslaget, Tommy Petersen, Radikale Venstres gruppeformand i København, lever den principielle modstand videre.

”Det handler om, at en re-ligiøs institution som folkekirken ikke skal varetage opgaver af den natur. Det er en totalt forkert sammenblanding af kirkelige og borgernes interesser. Samtidig er det også en illusion at tro, at alting kan ordnes digitalt. Er der eksempelvis bøvl med navneattesten, så skal man alligevel fysisk troppe op på kirkekontoret,” siger Tommy Petersen, der er tidligere lokalformand for Ateistisk Selskab.

Kritikken preller dog fuldstændig af på kirke- og kulturminister Mette Bock (LA). Selvom hun principielt mener, at civilregistreringen skal overgå til kommunerne, som det er tilfældet i Sønderjylland, vil hun ikke kæmpe for at ændre på lovgivningen, når nu opgaven overvejende klares digitalt.

”Tidligere var anken, at man skulle bevæge sig ned på kirkekontoret for at foretage personregistrering. Det problem, der måtte være, er nu ved at løse sig selv. Med digitalisering skal man ikke længere det, og så er man, undskyld mig, overfølsom, hvis man stadig ser et prin- cipielt problem i, at folkekirken varetager opgaven for staten. Lukker de folk så også øjnene, hver gang de går forbi en kirke?”, siger Mette Bock med henvisning til kritikken.

Men heller ikke lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, som har fulgt debatten om civilregistrering tæt, forventer, at øget digitalisering vil begra-ve debatten om civilregistrering:

”Kirkeordførere fra både Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet er optaget af dette spørgsmål. Og så længe der findes politiske repræsentanter og interesseorganisationer, som ser det som et principielt problem, at folkekirken har opgaven, så kan debatten ikke bare fejes ind under gulvtæppet,” siger Brian Arly Jacobsen.

Når spørgsmålet stadig kan få sindene i kog, skyldes det den symbolværdi, der ligger i, at folkekirken har en sådan myndighedsopgave.

”Civilregistreringen er et meget tydeligt symbol på den placering, som folkekirken har i relation til staten. Selvom det måske ikke er verdens største problem, er det principielt set et vigtigt spørgsmål for kritikere af den tætte forbindelse mellem stat og kirke i Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.