Prøv avisen

Digitalisering redder dansk missionshistorie

Kaj Moslev nærstuderer et af de helt gamle fotografier på glasplade, som går tilbage til læge-missionær Niels Brønnums tid i begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Jens Bach

To danske missionsselskaber - Mission Afrika og Danmission - er i fuld gang med at digitalisere fortiden. Dermed får også ”missionsmarken” nu sin historie tilbage

Den nye digitaliseringsteknik, hvor billeder, film og dokumenter kan gemmes på en computer og lægges på internettet, bliver redningen for en del af dansk missionshistorie, som ellers ville risikere at gå tabt for altid.

I stedet for den totale glemsel i papkasser og kældre kommer de historiske fotos og film nu frem i lyset og sikres for eftertiden. Dermed får også ”missionsmarken” - de fjerne områder i verden, i Afrika og Asien og andre steder, hvor danske missionærer har virket i samarbejde med lokale kirker - deres historie tilbage.

Foreløbig er to danske missionsselskaber i gang med at digitalisere deres fortid. Det er det ældste danske missionsselskab, Danmission, og Mission Afrika, det tidligere Sudanmissionen, hvis arbejde går henholdsvis omkring 200 og 100 år tilbage.

Dokumentationen af den danske ydremissions fortid har hidtil været et særdeles forsømt område, erkender tidligere generalsekretær Jørgen Nørgaard Pedersen, der sammen med en gruppe frivillige forestår Danmissions digitale historie-registrering.

”Forsømmelsen tror jeg gælder alle missionsselskaber, fordi man har prioriteret anderledes. Der har været vigtigere opgaver, som skulle løses først, og hverken arbejdskraft eller penge til rådighed til en løbende arkivering af fortiden. Det kræver derfor nu utrolig mange timers arbejde at få indhentet det forsømte.”

Derfor er digitaliseringen af fortiden i begge missionsselskaber da også et projekt, som varetages af selskabernes pensionerede og tidligere missionærer, frivillige og ulønnede, som de seneste år har brugt i hundredvis af fritimer på arbejdet, selvom de to selskaber har grebet opgaven an på hver deres måde. I Danmission har gruppen af frivillige for 400.000 kroner i sponsormidler købt sig til professionel hjælp til selve den tekniske indscanning og koncentreret sig om katalogisering og indsamling af oplysninger, når gruppen samles på loftet i Danmissions hovedkvarter i Hellerup.

Mission Afrika, derimod, satser hele vejen igennem på ”de glade amatører”. Som Kristeligt Dagblad tidligere har skrevet om, har en af Mission Afrikas gamle missionærer, Elisabeth Holtegaard, der i 35 år arbejdede som udsendt i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, på eget initiativ samlet historisk dokumentation om kirken. Med den udvidede digitalisering af det historiske materiale fra alle Mission Afrikas arbejdsområder er der nu desuden oprettet en ”digitaliseringsbande” på fire medlemmer, der efter behov samles privat i Midtjylland.

”Vi har alle arbejdet som missionærer i Nigeria, så vi har en fælles baggrund og hygger os sammen,” siger Kaj Moslev og tilføjer:

”Selvom vi har forskellige indgange til arbejdet, er indsamlingen af dokumentation fra de 100 år, Mission Afrika har virket, for mig det vigtigste, og det skal gøres, mens der stadig er folk, der kan fortælle om arbejdet.”

Det var Kaj Moslev, der sammen med en anden af gruppens medlemmer, Niels Thure Krarup, tidligere informationsarbejder i Sudanmissionen, tog initiativ til Mission Afrikas digitalisering af fortiden.

I modsætning til Danmission råder man i Mission Afrika ikke over et stort sponsorbeløb til digitaliseringen, og man må derfor i stedet klare sig med hjemmelavede løsninger. For eksempel er det en af gruppens medlemmer, Anders Egede Larsen, der har opbygget computerprogrammet, hvorpå der kan indscannes billeder, film, fotos, lyd og dokumenter.

Økonomien gør også, at man i første omgang kun har haft penge til digitalisering af et lille udvalg af de gamle film, der er fundet, men alle opbevares nu under sikre forhold på Det Danske Filminstitut. Da de blev hentet ud af papkasserne i det kælderlokale, hvor de hidtil havde været opbevaret, var en del af de gamle film fra 1920'erne og 30'erne i en så miserabel tilstand, at de ikke længere kunne afspilles, og understregede dermed, at det var på høje tid at få taget fat på digitaliseringen.

”Men samtidig er det jo først nu, vi har en nødvendige teknik til at kunne gøre det,” påpeger Anders Egede Larsen.

For Mission Afrika satte to begivenheder gang i digitaliseringsarbejdet:

1. Der skulle ryddes op og flyttes ud fra kælderen i Christiansfeld, da Mission Afrika i 2010 flyttede herfra til Diakonhøjskolen i Aarhus.

2. Man ville gerne have nogle af de gamle film digitaliseret i forbindelse med selskabets 100-årsjubilæum i 2011. Under oprydningen i kælderen blev 10 store flyttekasser reddet, og mere er siden kommet til fra gamle missionærer og dødsboer.

Gruppen har til nu scannet op mod 25.000 fotos, heraf nogle af de ældste på glasplader, fotograferet af lægemissionær Niels H. Brønnum, der sammen med hustruen Margaret Brønnum og sygeplejerske Dagmar Rose begyndte arbejdet i Nigeria i 1913.

I en folder, digitaliseringsgruppen har udarbejdet i forbindelse med sit projekt, har man opgjort, at flere end 475 missionærer har været udsendt af Mission Afrika/Sudanmissionen siden 1913 til Nigeria, Cameroun, Sierra Leone og andre steder:

”De fleste medbragte kameraer. Nogle havde filmkameraer, andre båndoptagere. I mere end 100 år er der blevet taget billeder, film og lyde med de mennesker, missionærerne levede og arbejdede iblandt i Afrika.”

Men ikke ret mange har siden haft mulighed for at se eller høre disse optagelser, hvilket nu radikalt ændres med den nye digitaliseringsteknik og internettet, og dermed indledes nu også et tæt samarbejde omkring fortiden med de kirker, de danske missionærer har samarbejdet med.

”Det er en vigtig del af intentionen med projektet, at de kirker, som er oprettet eller har samarbejdet med missionærerne, nu får den del af historien tilbage,” påpeger Per Harslund fra gruppen.

Deres største udfordring og store arbejdsopgave lige nu er at få orden og system i den uoverskuelige billedmængde og identificeret personer, begivenheder og lokaliteter, hvorfor man efterlyser oplysninger hos alle, som kan hjælpe. Foreløbig kan godt 3000 billeder samt tekster, lydoptagelser og film ses på internetadressen missionsarkiv.dk

Som hos Mission Afrika lå også hos Danmission fortiden og rodede i papkasser, inden digitaliseringsarbejdet gik i gang i 2012, og i dette tilfælde en fortid tilbage til Det Danske Missionsselskab, Santalmissionen og de øvrige mindre selskaber, som i årenes løb er blevet fusioneret i Danmission.

”Det har altid været et problem at holde styr på billeder og arkivmateriale,” siger Jørgen Nørgaard Pedersen.

”Da vi begyndte, lå der 30.000 billeder i store kasser og skulle sorteres.”

Danmission har nu afleveret 723 arkivkasser med dokumenter til Rigsarkivet, selskabets gamle film er lagt på YouTube, hvor alle kan se dem, og i februar åbnes net-adgang til et fotoarkiv med 20.000 billeder med links til missionær-biografier og missionens historie de forskellige steder, hvor Danmission har arbejdet.

Et billede fra Sudanmissionens arbejde i Nigeria sidst i 1920'erne: Den danske missionær Kristian Hansen sammen med to mænd fra yungurfolket. Foto: Mission Afrika
Pastor Shall Holma og missionær Petrus Dam Mikkelsen, fra en gudstjeneste i Nigeria i 1920'erne. Foto: Mission Afrika
“Missionen skal frem” - missionær Petrus Dam Mikkelsen med motorcykel og hjælpsomme nigerianere. 1920'erne. Foto: Mission Afrika
En del af Mission Afrikas ”digitaliseringsbande” i gang med arbejdet. Fra venstre: Anders Egede Larsen, Kaj Moslev og Per Harslund. Foto: Jens Bach