Dilemma: Kan man bevæge Gud med sin bøn?

Store bededag er en dag til bod og bønner, men bliver Gud påvirket af bøn? Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift, siger ja, mens
Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst i Sankt Catharinæ Sogn i Nordjylland, siger nej.

Kan man bevæge Gud gennem bøn? Ja, mener Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falster Stift. –Nej, mener Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst i Sankt Catharinæ Sogn i Nordjylland. –
Kan man bevæge Gud gennem bøn? Ja, mener Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falster Stift. –Nej, mener Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst i Sankt Catharinæ Sogn i Nordjylland. –.

JA mener Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift.

Der er talrige eksempler i Bibelen, både i Det Gamle og Det Nye Testamente, på, at menneskers bøn har bevæget ham. Se for eksempel på, hvordan Jesus bliver det. Han standser op og helbreder folk. Og Gud lader sig bevæge af Abraham, da han beder for Sodoma og Gomorra. Jeg tænker også på salmeteksten Suk kun til Gud af hjertens grund, så rører du hans hjerte. Det er alle udtryk for, at Gud lader sig bevæge. Det mener jeg ikke, der skal herske nogen tvivl om. D.G. Monrad (politiker og biskop, red.) siger om fadervor: Hvem vover at sige, at Guds navn dog ville vorde helligt, hans rige komme, og hans vilje ske, om denne bøn forstummede over hele jorden? Derfor anser vi ikke vor bøn for frugtesløs; vi bliver på vor post, gør vor gerning og beder vor bøn.

LÆS OGSÅ: Om bøn og klassikere

Er det Gud eller mennesket, der rykker sig i bønnen?

Man kan godt tale om, at man går ind i bønnen med sin egen vilje og ud af den med Guds vilje. Men bøn er ikke et spørgsmål om mentalhygiejnisk udvikling eller en psykologisk proces. Bøn er et personligt møde. Det er en samtale mellem den bedende og Gud, og for at det kan være en samtale, skal begge bevæges. Gud er ikke bare en død klump, vi kaster en bold op ad for selv at gribe den. Der sker noget, når vi beder. Søren Kierkegaard siger det godt: Det arkimediske Punkt uden for Verden er et Bedekammer, hvor en sand bedende beder i al Oprigtighed og han skal bevæge Jorden.

Nogle vil måske spørge, om det er luthersk at tænke sådan om bøn?

Luther siger et sted: En kristen må være lige så sikker på, at hans bøn vil blive hørt, som han med sikkerhed tror og mener, at Gud er sandfærdig. Luther brugte rigtig meget tid på bøn, og han smider også alle Guds løfter i hovedet på ham og siger: Nu skal du gribe ind. Indtil jeg fik min bibel stjålet, har jeg haft et Luther-citat liggende i den: Når jeg er for bedrøvet til at bede, så begynder jeg at takke og lovsynge. Et aspekt ved bøn er, at den også kan forandre ens sind. Der er ingen tvivl om, at Luther også er fuldstændig opmærksom på, at Gud kan røres.

QUIZ: Hvad ved du om store bededag?

Er der ikke en fare for at gøre Gud til en ønskebrønd, hvor man kan få opfyldt et ønske?

Det er der helt klart. Vi har lov til at komme til Gud med alle vore ønsker, men han er ikke en ønskebrønd. Det ved enhver, som beder. Børn får jo heller ikke altid deres vilje. Derfor er bøn også at lytte og at være stille og fordybe sig i, hvad der er Guds vilje. Det er vigtigt at sikre sig, at det, vi beder om, er i overensstemmelse med Guds vilje. Vi må ikke bede imod Guds vilje. Din vilje ske er en vigtig bøn.

Der må gerne være hjerte og noget aktuelt med i bønnen. Derfor opfordrer jeg også præsterne til selv at formulere kirkebønnen. Men bøn kan også blive for følelsesfuldt eller fladt. Jeg hviler godt i fadervor, som rummer alt, hvad vi har brug for at bede om.

Hvad så når bønnen ikke besvares?

Vi får ikke altid, hvad vi beder om. Men jeg tror til gengæld også, at alle vil gøre den erfaring, at hver gang vi beder, så får vi noget. Det er ikke sikkert, vi får det, vi beder om, men bønnen gør os rigere på forståelsen af Gud og os selv. Den styrker troen og forholdet til Gud.

NEJ mener Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst i Sankt Catharinæ Sogn i Nordjylland.

Kan man bevæge Gud med bøn?

Det korte svar er: Det kan man ikke. Omvendt kan man holde ham fast på løfterne fra korset. Man kan ikke bare bevæge ham ud i det blå, men man kan holde ham fast på, hvad han har lovet. Det gør for eksempel den kanaanæiske kvinde i Bibelen, da hun kommer til Jesus for at bede om hjælp, fordi hendes datter plages af en dæmon. Først reagerer Jesus ikke, da hun henvender sig til ham. Men så spiller hun ham ud mod ham selv ved at bruge hans egne ord om, hvem han er, og hvem han er kommet for at hjælpe. Og Jesus hjælper hende.

Gud er ikke sådan en, man kan skrive en ønskeseddel til, en, man kan komme til med sine ønsker og drømme. Men alt det, der kan indføres i fortællingen om den korsfæstede, kan man bevæge ham med.

Da kvinderne påskemorgen kommer ud til graven, tror de, at de skal ud til et lig. Men Jesus er opstået på trods af deres tro. Det er fantastisk. Det er ikke deres tro, der får ham op af graven. Heller ikke deres bøn. Det er det store i kristendommen. Jeg kan være nervøs for, at hvis vi kan få Gud til at ændre på noget, så gør vi det alt for småt, og Gud blive mindre troværdig. Jesus opstår på trods af vores tro. Det er vigtigt at huske i en tid, hvor der tales meget om, hvor meget præster tror. Luther har et citat, som jeg gerne vil gøre til mit: Hvis vi ikke får det, vi beder om, tyder det på, at Gud har hørt os. Den kristne tro handler om, at vi får noget andet end det, vi beder om. Den handler om, at vi får ting på trods af vores bønner og ønsker. For Gud er større end det, vi beder om.

Er det så mennesket selv, der bevæges i bønnen?

Man kan gå ind i bønnen og opdage, hvad han vil. Men man skal passe på med at gøre hele bønnen til mentalhygiejne, så man får det rette sind ved at bede. Bøn handler om, at vi mødes med Gud i den korsfæstede Jesus, hvor vi erfarer, at grundlæggende må vi gå til grunde og kun har Gud at leve af og på. Kristen bøn handler i korthed om at mødes med Gud i den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus.

Kan man så ikke bede fadervor? For at bede Gud om tilgivelse er vel også et udtryk for, at Gud kan bevæges?

Selvfølgelig kan man det. Men det afgørende er, at det er en bøn i Jesu Kristi navn. En bøn, der holder Gud fast på den korsfæstede. Ellers bliver hele kristendommen skuespil.

Nogle vil måske spørge, om det syn på bøn ikke kan blive en legitimering af ikke at bede?

Jo, det kan det være. Hvis man ikke tror, at Vor Herre kan påvirkes, så bliver kristentroen til en skæbnetro. Han kan påvirkes, men ikke i retning af det, vi ønsker, håber eller tror, men i retning af, hvad han ved korsfæstelsen har forpligtet sig på. Det er, at han vil være der for os, og at han er til at stole på.