Discipelskab i stedet for servicekirke

Ifølge valgmenigshedspræst Keld Dahlmann opfordrer Paulus folkekirken til at lægge mere vægt på mission

Keld Dahlmann er præst i Århus Valgmenighed. –
Keld Dahlmann er præst i Århus Valgmenighed. –. Foto: Søren Holm.

Hvis Paulus kunne aflevere et brev til den danske folkekirke, ville menighedsrådsmedlemmer og præster få en usædvanlig instruktion, der ikke optræder nogen steder i menighedsrådslovgivningen. Det er Keld Dahlmann, valgmenighedspræst i Århus Valgmenighed, overbevist om.

Jeg tror, at Paulus ville skrive til alle menighedsråd og præster i folkekirken, at de skulle sætte sig ned og læse Matthæusevangeliet sammen. Det næste halve år skulle de ikke lave andet end at snakke om, hvad det vil sige at være discipel af Jesus i dag. Paulus vil kalde os tilbage til centrum og en ny forståelse af, hvad det vil sige at leve i Kristus, siger Keld Dahlmann.

Hermed sætter Keld Dahlmann fingeren på, hvad der for ham er et af folkekirkens ømmeste punkter, nemlig at en stor del af folkekirken kan karakteriseres som en servicekirke, hvor mennesker er blevet til klienter i stedet for disciple.

Paulus ville blive bedrøvet over servicekirken, og han ville sandsynligvis slet ikke kunne forstå den, fordi den er helt i modstrid med hans menighedstænkning. Paulus ville slå fast, at servicekirken strider mod evangeliet, fordi den giver folk ritualer uden oplæring og behandler folk som klienter, der ikke bliver stillet krav til. Det ville Paulus konfrontere, siger Keld Dahlmann.

Som en god missionsteolog ville Paulus både støtte og udfordre i sit brev til folkekirken.

Paulus udfordrer os til at være en kirke i mission og en kirke, der erobrer nyt land. Han lærer os, at kirken ikke først og fremmest er en bygning, en institution eller gudstjeneste på et bestemt tidspunkt, men derimod et liv, som disciple har sammen, når de følger Jesus. Det kæmper kirken med at genlære i vores tid, og vi er ikke altid gode til det, vurderer Keld Dahlmann.

I Århus Valgmenighed vil Paulus brev til menigheden i Rom være grundlag for en række prædikener det kommende semester.

Paulus har meget at lære os om at være kirke i dag. Og hvis vi skal lære af Paulus, skal vi gøre det samme som ham. Det betyder, at vores teologi altid skal være personligt involverende. Det er helt forkert, hvis man tror, at man kan få fat i Paulus og kristendommen ved at læse ham rent religionsvidenskabeligt eller adskilt fra kirken og verden. Det er at gøre det modsatte af, hvad Paulus selv gjorde. Han satte hele tiden evangeliet i forhold til verden og ledte efter tilknytningspunkter i kulturen, fortæller Keld Dahlmann.

Paulus teologi er ifølge Keld Dahlmann formet af tre grundlæggende relationer. For det første relationen op til Gud. For det andet relationen ind til legemet. For det tredje relationen ud til verden. Og Paulus ville understrege vigtigheden af at leve i alle tre dimensioner.

Der er i dag desperat brug for en kirke, der vil oplære og forme det danske folk til at være disciple. Initiativer som minikonfirmandundervisning er gode, men de er ikke tilstrækkelige i vores kultur, som er båret af helt andre kræfter end evangeliet, siger Keld Dahlmann.

Hvis det danske folk skal formes til at være disciple, er der brug for at gøre op med den berøringsangst, danskerne kan have over for hinandens privatsfærer.

Hvis vi skal komme ud over klientgørelsen i servicekirken, er der brug for, at kirken tør gå med mennesker ind i processer, der former dem som mennesker og disciple. Det var, hvad Paulus også selv gjorde, siger Keld Dahlmann.

kirke@kristeligt-dagblad.dk