Snart træder vi ind i 2019, og i den forbindelse har Kristeligt Dagblad bedt redaktør for DR Tro Christoffer Emil Bruun samt sekretariatschef for Folkekirkens mellemkirkelige Råd Birger Nygaard om at kigge i krystalkuglen. For hvilke begivenheder og emner vil komme til at dominere i dansk kirkeliv i det nye år?
Begge peger på, at Himmelske Dage på Heden i maj løber af stablen. Hvor arrangementet for tre år siden blev afholdt i København, er værtsbyen i 2019 Herning.
”Himmelske Dage kan blive et folkeligt gennembrud og bringe positive diskussioner af kirken som institution. For kirkelivet bringes ud af kirken og ind på torvet, ud på heden og sågar ind i Boxen i Herning. Det kan komme til at give kirken en stor og folkelig opmærksomhed. I Tyskland har det tilsvarende arrangement været et sted, hvor store politiske markeringer bliver udmeldt, og vigtige teologiske diskussioner bliver ført i en stor og fri offentlighed. Man kunne håbe, at Himmelske Dage bliver så jordnære, at der også bliver plads til at tale om kultur, historie, politik og økonomi, for det kristne livssyn spiller en rolle for alle mulige dele af vores samfund. Her kan Himmelske Dage blive en god ramme for at diskutere den verden, vi lever i, på en anden måde, end vi er vant til,” siger Christoffer Emil Bruun.
”På Himmelske Dage foregår også Folkekirkemødet, hvor især to temaer er på dagsordenen. Dels liturgirapporterne, som vil blive drøftet der, og dels mission i folkekirken,” siger Birger Nygaard.
Og netop de omtalte liturgirapporter kan også komme til at fylde i danske kirkeliv i det nye år. I 2018 nedsatte biskopperne tre udvalg, som skal udgive hver sin rapport som et oplæg til en diskussion om, hvordan den folkekirkelige gudstjeneste fremover skal se ud, og det bliver altså i det kommende år, at resultaterne kommer og vil blive diskuteret i en bredere kreds af kirkeinteresserede danskere.
”I 2019 er det desuden på dagsordenen, hvordan vi skal forholde os til de 700.000 indvandrere (inklusive efterkommere, red.), vi har i Danmark,” siger Birger Nygaard og fortsætter: ”I Kirkeministeriet er der nemlig et lovudvalg, der arbejder med dobbelt medlemskab og andre ting, der har at gøre med i højere grad at kunne inkludere indvandrere i folkekirken. I efteråret 2019 skal de færdiggøre deres arbejde, og der vil vi finde ud af, om de anbefaler at ændre på folkekirkens medlemslov, så man både kan være indvandrerkristen med den baggrund, man kommer fra, og samtidig blive folkekirkemedlem.”
2019 er valgår, påpeger Christoffer Emil Bruun.
”I forbindelse med folketingsvalget kan jeg forestille mig, at de politiske partier vil have kirkepolitik og forholdet til religion lidt længere fremme på dagsordenen, end vi har været vant til. Jeg tror, at det parti, som ikke er bevidst om kirkens og religionens betydning, er et taberparti set med vælgernes øjne. Hvis man ignorerer, at religion spiller en enorm rolle globalt, og at kristendommen er en afgørende del af vores kultur herhjemme, virker det lidt arrogant og dumt. Over 70 procent af danskerne er jo medlem af folkekirken og anerkender dens berettigelse.”
Når det kommer til kirke og politik, tror Christoffer Emil Bruun, at vi desuden vil se en videreførelse af den kirkelige klimabevidsthed, som tog fart i 2018.
”Det er blevet tydeligt, at varetagelsen af skaberværket er blevet en dominerende opgave for hele samfundet og dermed også kirken. Ingen ved endnu, hvor varm sommeren 2019 vil blive, men mon ikke initiativer som Grøn Kirke vil få en naturlig adkomst til at blande sig endnu mere i klimadebatten?”.
Det bliver endvidere året, hvor de efterhånden mange kirkelige og tværreligiøse tænketanke skal stå deres prøve. I 2018 så både Foreningen Åndsfrihed, Tænketanken Eksistensen og den tværreligiøse organisation Resam dagens lys. Spørgsmålet er, hvordan de vil komme til at påvirke debat om religion og samfund i det nye år.
”Jeg tror, de skal forstås som et ønske om at bidrage med kirkeligt funderede stemmer i et åndløst debatklima,” vurderer Birger Nygaard, der tilføjer:
”Den slags var der ikke motivation til for 10-20 år siden, men nu ser vi et skifte med større ønske om og måske kald til kirkelig deltagelse i en offentlig debat, hvor mangel på værdibærende elementer med dybe rødder i vores tro og kultur ofte erstattes af uigennemtænkt opportunisme, man ikke kan bygge samfund på. Når kirkelige stemmer deltager klogt, er der faktisk villighed til at lytte.”