Overblik: Disse historier prægede debatten om kirke og tro i 2018

Kritik af Darwins evolutionsteori, betænkning om præstemangel og afslutning af to misbrugssager var blandt de historier, der fyldte i dette års kirke- og trosdebat

I september kom en længe ventet betænkning fra et udvalg nedsat af Kirkeministeriet vedrørende præstemangel. I betænkningen foreslog udvalget at åbne op for, at ikke-teologiske akademikere kan søge præsteembeder. Men politikere og repræsentanter fra teologiuddannelserne er ikke overbeviste om, at der reelt er et problem med præstemangel.
I september kom en længe ventet betænkning fra et udvalg nedsat af Kirkeministeriet vedrørende præstemangel. I betænkningen foreslog udvalget at åbne op for, at ikke-teologiske akademikere kan søge præsteembeder. Men politikere og repræsentanter fra teologiuddannelserne er ikke overbeviste om, at der reelt er et problem med præstemangel. . Foto: Paw Gissel.

Strejke og lockout-varsel for ansatte

Den landsdækkende storkonflikt i den offentlige sektor fik for første gang folkekirkens ansatte ud i en større faglig konflikt. 44 præster blev af deres fagforening udtaget til strejke, og i tilfælde af en efterfølgende lockout ville omtrent 370 overenskomstansatte præster blive ramt.

Strejkevarslen mødte stor modstand i det kirkelige Danmark og blandt en gruppe præster, der i protest meldte sig ud af Præsteforeningen. Biskopperne var også en del af konflikten, da de ønskede at få en lønforhøjelse. Det blev imidlertid ikke imødekommet.

Kritik af Darwins evolutionsteori

Sognepræsten Mads Jakob Jakobsen fra Sct. Marie Kirke i Sønderborg fik sin biskop på nakken, efter at han i det lokale kirkeblad havde skrevet en kritisk artikel om Darwins evolutionsteori. Det reagerede biskop over Haderslev Stift på i en personlig mail til Sønderborg-præsten og med kritik i JydskeVestkysten, der havde bedt om hendes holdning til artiklen.

I mailen kritiserede hun Mads Jakob Jakobsens argumentation og opfordrede ham til at tage imod efteruddannelse i forholdet mellem naturvidenskab og tro. Hun kunne oplyse, at hun allerede havde kontaktet teologiprofessor Niels Henrik Gregersen for at få hjælp til dette, men Mads Jakob Jakobsen takkede nej til tilbuddet.

Betænkning om præstemangel

I september kom en længe ventet betænkning fra et udvalg nedsat af Kirkeministeriet vedrørende præstemangel. I betænkningen foreslog udvalget at åbne op for, at ikke-teologiske akademikere kan søge præsteembeder. Mere konkret er idéen at lave en treårig tillægsuddannelse i teologi for personer med en kandidatgrad fra universitetet.

Men politikere og repræsentanter fra teologiuddannelserne er ikke overbeviste om, at der reelt er et problem med præstemangel. Og hvorfor lave en tillægsuddannelse, når teologiuddannelserne i forvejen må sige nej til ansøgere på kandidatuddannelsen på grund af universiteternes såkaldte dimensionering, er et af spørgsmålene fra kritikere. I sidste uge kom det frem, at der ikke er politisk flertal for et eventuelt lovforslag.

Netværk skal styrke religionens stemme

2018 blev et år, hvor flere kirkelige og religiøse fora satte ind på at gøre opmærksom på sig selv i den offentlige debat. Det kom til udtryk ved dannelsen af tre nye religiøse netværk i form af foreningen Åndsfrihed, tænketanken Eksistensen og senest forummet Resam.

De tre netværk har forskellige fokus. Den teologiske tænketank Eksistensen har til formål at styrke danskernes viden om kristendommen for eksempel ved at tage aktuelle emner til debat. Foreningen åndsfrihed kæmper for retten til at tænke, tro og mene, hvad man vil, mens det tværreligiøse forum Resam vil give religiøse perspektiver på samfundsdebatten.

Prædikant ved åbningsgudstjeneste

Folketingets åbningsgudstjeneste blev i år årsagen til en stor debat i flere landsdækkende medier. Kirkeministerens valg af valgmenighedspræst Morten Kvist til dette års gudstjeneste skulle nemlig vise sig at være meget kontroversielt ifølge flere af landets politikere.

Det hele begyndte, da DR på nettet skrev en artikel om tidligere udtalelser fra Morten Kvist om homoseksuelles ret til adoption. I et 10 år gammelt interview havde han sagt til Politiken, at den rettighedstankegang, der lå til grund for ønsket om at adoptere som homoseksuelt par, i sidste instans kunne retfærdiggøre rettigheder for pædofile. Der var ikke tale om en sammenligning af homoseksuelle og pædofile, forsikrede præsten, men det ville flere politikere ikke anerkende. Nogle blev væk fra gudstjenesten i protest, deriblandt hele SF’s folketingsgruppe.

Tros- og religionsfrihed

I januar blev en enhed for tros- og religionsfrihed under Udenrigsministeriet etableret. Det blev den foreløbige kulmination på et voksende fokus på forfølgelse af religiøse minoriteter. I regeringsgrundlagene for 2015 og 2016 var der fokus på disse minoriteter, og i 2017 kunne kirkeordfører for De Konservative Naser Khader meddele, at der var fundet penge på finansloven til et særligt kontor.

Gennem hele 2018 har religions- og trosfrihed været et tema på Kristeligt Dagblads sider. Ikke mindst med løsladelsen af den blasfemitiltalte og nu frikendte kristne pakistaner Asia Bibi. Kvinden blev frikendt af Pakistans højesteret efter i 2010 at være blevet dømt til døden for at komme med en ildeset kommentar om muslimernes profet Muhammed og islam.

Afslutning af to misbrugssager

Den tidligere ungdomspræst Christian Laursen Raburn fra en nu lukket frikirke i Silkeborg blev i marts idømt tre et halvt års fængsel samt udvisning fra Danmark. Den nu 31-årige tidligere præst blev af Retten i Viborg kendt skyldig i seksuelle krænkelser af otte børn og unge fra Silkeborg-kirken i perioden 2006 til 2016. Da han under et ophold i USA har frasagt sig sit danske statsborgerskab, blev det i øvrigt muligt for Retten i Viborg at dømme ham til udvisning.

Senere på året førtes ankesagen i en anden kirkelig sexmisbrugssag, nemlig sagen mod den tidligere sognepræst i Tømmerup, Dan Peschack. I 2017 blev han idømt 10 års fængsel for seksuelle krænkelser af børn og unge. Ankesagen i Østre Landset endte med uændret fængselsstraf.