Prøv avisen

Disse religionspolitiske sager vil man huske fra denne valgperiode

Der faldt første gang dom i en sag med udgangspunkt i forkynder-loven, da imam Monzer Abdullah blev idømt seks måneders fængsel for at have holdt en prædiken, hvori han bifaldt drab på jøder. En dom han dog ankede. Foto: Emil Kastrup Andersen

Islams indflydelse på det danske samfund er ikke til at komme uden om, når man skal opsummere, hvad der er sket på kirke- og religionsområdet de sidste fire år. Sådan lyder vurderingen fra to iagttagere – en professor i teologi og en lektor i religionssociologi

”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.”

De ord finder man i regeringsgrundlaget fra juni 2015, hvor Venstre overtog regeringsmagten, og de blev genbrugt i det nye regeringsgrundlag, da Liberal Alliance og De Konservative kom med ind i magtens centrum. Ordene kan siges at være blevet retningsgivende for den kirke- og religionspolitik, der er blevet ført gennem de seneste fire år, og hvor dansk identitet og værdier er blevet ridset skarpt op over for særligt radikaliseret islamisme. Det fremgår også, når Kristeligt Dagblad beder to iagttagere pege på, hvilke kirke- og religionspolitiske sager man vil huske perioden for:

Ophævelse af blasfemiparagraffen. I juni 2017 besluttede et flertal i Folketinget bestående af alle partier undtagen Socialdemokratiet at afskaffe blasfemiparagraffen, som lød, at den, ”der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder”.

”I foråret 2017 gik diskussionen på, om paragraffen havde udlevet sig selv – blandt andet fordi den kun er blevet taget i brug to gange, og fordi man vægtede ytringsfriheden højere end hensynet til religion,” siger Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet, og som beskæftiger sig med kirke og politik, og tilføjer:

”Denne ændring er vigtig at fremhæve, fordi den er et symbol på den brede diskussion, der har været på samfundsniveau de seneste fire år, og som handler om tros- og religionsfrihed på den ene side og ytringsfrihed på den anden. Ophævelsen af paragraffen er kommet til at trække tråde ind i den aktuelle valgkamp på grund af Rasmus Paludans koranafbrændinger, som ikke ville være blevet tolereret af retssystemet, hvis blasfemiparagraffen stadig var gældende.”

Tv-dokumentar førte til forkynderlov. ”Jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om nogen tv-dokumentar, der har fået så stor indvirkning på dansk politik, som det var tilfældet med TV 2’s ’Moskeerne bag sløret’,” siger lektor i religionssociologi Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.

Dokumentaren fra 2016 afdækkede, hvordan flere imamer opfordrede til ulovligheder og undergravede danske værdier, og den førte til en lovpakke om forkyndere, også kaldet imamloven, som bestod af syv punkter, hvoraf det sidste blev vedtaget i december 2017.

Blandt andet blev det et krav, at religiøse forkyndere uden for folkekirken skal på et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, hvis de vil have eller beholde deres vielsesbemyndigelse. Lovpakken indeholdt også en sanktionsliste over navngivne udenlandske forkyndere, som kan udelukkes fra at rejse ind i Danmark, ligesom det er blevet ulovligt at udtrykke billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs handling. Forkynderloven mødte stor modstand fra flere venstrefløjspartier og mange kirkelige organisationer, da den, på trods af sit sigte mod radikaliserede muslimske imamer, også stod til at gå ud over frikirkelige aktører og til at mindske prædikanters ytringsfrihed.

Der faldt første gang dom i en sag med udgangspunkt loven, da imam Monzer Abdullah blev idømt seks måneders fængsel for at have holdt en prædiken, hvori han bifaldt drab på jøder. En dom, han dog ankede.

Mere kontrol af trossamfund. I Grundloven står der, at de ”fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov”. Det besluttede SR-regeringen at gøre og nedsatte derfor i 2014 et udvalg, der skulle kigge på området. Det blev imidlertid i den snart overståede regeringsperiode, at en lov om trossamfund blev vedtaget. Det skete i december 2017 med støtte fra alle partier på nær Enhedslisten. Loven medførte blandt andet, at det fremover skal være muligt at fratage et trossamfund sin anerkendelse, at der ikke længere skal sondres mellem såkaldt ”anerkendte” og ”godkendte” trossamfund, og at trossamfund fremover skal oplyse om modtagne donationer på over 20.000 kroner.

”Sammen med blandt andet forkynderlovgivningen viser den ret omfattende udvidelse af reguleringen med trossamfund uden for folkekirken, at regeringens opmærksomhed først og fremmest har været rettet mod muslimer. Man ser det også i det omdiskuterede maskeringsforbud (også kaldet burkaloven), i ghettoplanen og i bekæmpelsen af såkaldte parallelsamfund. Selvom der ikke direkte er tale om kirke- eller religionspolitiske lovgivninger, bliver det indirekte udtryk for religionspolitik,” siger Brian Arly Jacobsen.