Disse sager fyldte meget i kirkens verden i 2017

Sager om islam og begivenheder i kirkens rum har skabt stor debat i 2017. Her er 10 af årets største historier om kirke og tro

Bispevalg i Lolland-Falsters Stift, "Befri Gudstjenesten" og "Herrens veje" var blandt de sager om kirke og tro, som fyldte i 2017.
Bispevalg i Lolland-Falsters Stift, "Befri Gudstjenesten" og "Herrens veje" var blandt de sager om kirke og tro, som fyldte i 2017. Foto: Per Rasmussen/ritzau, Mikkel Berg Pedersen/ritzau, Tine Harden/DR.

Reformationsjubilæum
Det længstvarende kirkeforløb i 2017 blev reformationsjubilæet, der blev markeret i kirken, på universiteter, i medier og på forlag over hele landet. Blandt refomationsjubilæets højdepunkter var festgudstjenester i flere domkirker samt en fælleskirkelig festgudstjeneste i Haderslev Domkirke i juni, hvor både Dronningen, statsministeren og flere fra kirke- og kulturlivet deltog.

"Befri Gudstjenesten"
Var det en forestilling eller en gudstjeneste, der fandt sted i Aarhus Domkirke i februar? Det blev det store spørgsmål i debatten om arrangementet ”Befri Gudstjenesten”, der var planlagt af Aarhus Domkirke og Teatret Svalegangen. Nadvermåltidet bestod af oksehjerte, Fadervor blev danset, og en aften stod en imam på prædikestolen.

Arrangørerne blev beskyldt for at logre ukritisk for islam og for kulturlivet med begivenheden, men også det teologiske indhold blev kritiseret og blev kaldt udtyndet kristendom.

Christina Laursen, som til daglig er sognepræst i Løget Kirke i Vejle, var præst ved forestillingen ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus i februar. Her løftes hun op af dansere på scenen. –
Christina Laursen, som til daglig er sognepræst i Løget Kirke i Vejle, var præst ved forestillingen ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus i februar. Her løftes hun op af dansere på scenen. – Foto: Mikkel Berg Pedersen/ritzau

Dyretelepati i Gislinge Kirke
Den 1. juni blev der i Gislinge Kirke på Vestsjælland holdt et foredrag om dyreclairvoyance, hvor der blev afprøvet telepati med døde dyr. Kirkens præst Dorthe Thaulov forsvarede efter foredraget dyretelepati. Hun blev kortvarigt fritaget for tjeneste af biskop Peter Fischer-Møller, men kunne genoptage sit virke efter et møde. Sagen skabte debat om, hvad folkekirken kan rumme, og hvordan kristendom og folketroen på det alternative kan forenes.

Bispevalg i Lolland-Falsters Stift
Marianne Gaarden blev i juni vinderen af bispevalget i Lolland-Falsters Stift efter en tæt anden valgrunde, hvor hun slog konkurrenten, Christina Rygaard Kristiansen, med kun fem stemmer. Marianne Gaarden kom fra en stilling som teologisk konsulent i Helsingør Stift. Hun blev indsat i september. Hendes teologiske inspirationskilder er Luther, Grundtvig og den svenske teolog og karmelitermunk Wilfrid Stinissen.

Marianne Gaarden vandt bispevalget i Lolland-Falsters Stift. Den anden kandidat til bispevalget, Christina Rygaard Kristiansen, tabte med kun fem stemmer. –
Marianne Gaarden vandt bispevalget i Lolland-Falsters Stift. Den anden kandidat til bispevalget, Christina Rygaard Kristiansen, tabte med kun fem stemmer. – Foto: ritzau

Blasfemi-paragraffen afskaffes
Alle Folketingets partier borset fra Socialdemokratiet stemte i sommer for at afskaffe blasfemiparagraffen. Paragraffen blev et varmt emne, efter en 42-årig mand tidligere på året blev tiltalt efter blasfemiparagraffen efter at have brændt en koran i sin baghave. Tiltalen faldt med afskaffelsen af paragraffen, og dermed blev 1946 den sidste gang, paragraffen nogensinde har ført til en straf. Her blev et kærestepar dømt efter at have klædt sig ud i præstekjoler og døbt en legetøjsdukke til et karneval.

Regeringen afsætter penge til forfulgte kristne
I august kunne De Konservatives kirkeordfører, Naser Khader, melde ud, at der på finansloven var fundet penge til en afdeling under Udenrigsministeriet, der skal arbejde for at hjælpe forfulgte religiøse mindretal. Senere kom det frem, at det bliver tidligere ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin, der skal lede afdelingen.

Nyheden om afdelingen medførte et skænderi mellem Danmission og en række borgerlige politikere anført af Naser Khader om forbindelsen mellem islam i Danmark og forfulgte kristne i Mellemøsten.

Burkaforbud
I oktober blev der flertal i Folktinget for et maskeringsforbud, der vil gøre det ulovligt at bære burka og niqab i det offentlige rum. Kritikere af forslaget om et maskeringsforbud kaldte det symbolpolitik, fordi det formentlig kun drejer sig om ganske få kvinder, der bærer burka i Danmark. Tilhængerne af et forbud argumenterede for, at burka og niqab er så voldsomt et signal om modvilje mod at være en del af samfundet, at beklædningsgenstandene burde forbydes. Kirkeligt var der primært modstand mod forbudet.

"Herrens veje"
Folkekirken var rammen for DR’s nye søndagsdrama skrevet af den populære manuskriptforfatter Adam Price, der har stået bag succesen ”Borgen”. Knap en million danskere så med i første afsnit, der af et bredt anmelderkorps fik store roser. Som tiden gik, blev der dog mindre af både seere og anmelderroser til serien om præstefamilien Krogh. Anmelderne var positive over for produktionen og skuespillet, men mindre begejstrede for historien. Politikens anmelder Henrik Palle sagde i et interview til Kristeligt Dagblad, at serien handlede om alt andet end tro.

Lars Mikkelsen og de øvrige skuespillere i DR’s dramaserie ”Herrens Veje” fik ros af anmelderne. Knap en million så første afnit. –
Lars Mikkelsen og de øvrige skuespillere i DR’s dramaserie ”Herrens Veje” fik ros af anmelderne. Knap en million så første afnit. – Foto: DR

Tømmerup-sagen
Retssagen mod en nu tidligere sognepræst i Tømmerup ved Kalundborg begyndte i oktober. Han blev kendt skyldig i 25 af anklageskriftets 30 forhold om gentagne og grove seksuelle krænkelser af syv drenge og en pige, der på gerningstidspunktet, var mellem 12 og 16 år. Krænkelserne omfattede overgreb, samleje, fotografering og andre seksuelle handlinger og foregik i præstegården i Tømmerup Sogn over en 10-årig periode. Han blev idømt 10 års fængsel.

Trossamfundslov
I december vedtog Folketinget en lov om trossamfund uden for folkekirken, der har været ventet siden Grundloven. Loven skal gøre det lettere at holde opsyn med trossamfund, mens trossamfundene får privilegier i form af skattefordele og vielsesbemyndigelse. I det oprindelige lovforslag stod der skrevet, at trossamfundene skulle leve op til nogle krav om medlemsdemokrati for at kunne blive godkendt, men da det gik op for politikerne, at dette krav formentlig ville betyde, at den katolske kirke ikke ville kunne blive godkendt, blev det sløjfet.