De to ord, min hustru, vil ikke normalt kunne trække overskrifter verden over. Men når de ifølge et lille papyrusfragment, der kan dateres til det 4. århundrede e.Kr., er sagt af Jesus, har vi en vaskeægte nyhedsbombe. Har vi nu endelig fået et slagkraftigt bevis for, hvad fans af Da Vinci-mysteriet længe har troet: at Jesus var gift med Maria Magdalene?
LÆS OGSÅ: Teolog: Jesu kone udfordrer katolske præsters cølibat-tilværelse
Nyheden stammer fra den amerikanske forsker Karen L. King, der er professor ved det anerkendte Harvard universitet. I december 2011 oplevede hun lidt af en drøm for enhver antik-forsker: En anonym samler opsøgte hende med et tilbud om eneret til at undersøge og offentliggøre en ellers ukendt tekst med et eventuelt revolutionerende indhold.
I begyndelsen var King skeptisk. Ejeren ville ikke stå frem med navn og kunne ikke redegøre for, hvor fragmentet stammede fra. Kunne det i sig selv være et komplot, hvor hun som ekspert skulle bruges til at godkende en forfalskning? Derfor opsøgte hun en anerkendt ekspert i antikke håndskrifter, og sammen underkastede de fragmentet et nøje gennemsyn.
Efterfølgende skrev hun en 52 sider lang videnskabelig artikel og var på den baggrund klar til at offentliggøre fragmentet. Det skete i tirsdags på en konference for eksperter i gamle koptiske håndskrifter. Med det samme trak nyheden overskrifter og blogindlæg, ligesom en tv-dokumentar allerede er på vej. Hvad er det, vi har med at gøre?
Fragmentet er på størrelse med et visitkort og rummer brudstykker af otte linjers tekst. Det er skrevet på koptisk og er måske en oversættelse af en endnu ældre græsk tekst. Der er tale om et udsnit af et ellers ukendt skrift. Med sans for overskrifter har King valgt at navngive fragmentet Evangeliet om Jesu kone. De to mest interessante linjer læser nemlig: Jesus sagde til dem: Min kone , og et stykke inde på næste linje ses ordene kan være min discipel.
Men kan vi overhovedet være sikre på fragmentets ægthed? Det var Karen King fra begyndelsen selv i tvivl om, og frem for at løbe af sted med en hurtig Jesus-nyhed valgte hun at anvende en videnskabelig fremgangsmåde for offentliggørelsen. Det betyder, at hun ud over sin lange rapport også har gjort højtopløselige fotos af fragmentet tilgængelige og ikke har skjult, at mindst én ekspert allerede har afvist dets ægthed. Nu venter der så en rigtig forskerdiskussion, hvor eksperter på konferencer og i tidsskrifter vil give og skrive replikker til hinanden.
Hvis fragmentet er ægte, hvad betyder det så? Var Jesus virkelig gift? Det er her, denne uges hurtige overskrifter ikke holder mål med virkeligheden. Karen King svarer faktisk selv tydeligt nej til dette spørgsmål. Fragmentet har ikke historisk værdi nok i sig selv til at rykke på vores billede af den historiske Jesus. Det beviser ikke, at Jesus var gift.
Det beviser derimod, hvad vi godt vidste fra andre kilder i forvejen: at nogle omkring 200 e.Kr. argumenterede med, at Jesus var gift, så de også kunne gifte sig.
Den virkelige historie bag fragmentet handler slet ikke om den historiske Jesus, men derimod om en intens debat i kirken i 300-tallet om, hvad man skal gøre med kroppen, når Ånden er rykket ind. Kan man som kristen være gift og have sex? Det mente mange ikke.
En stærk trend bredte sig i den tidlige kirke, der søgte at skille Ånden fra kroppen. Kødet og seksuel aktivitet blev set på som forkert og syndigt. Karen King foreslår selv, at Evangeliet om Jesu kone skal ses som et indlæg i den debat og som et yderliggående forsøg på at godkende kristne ægteskaber.
Hvis det er rigtigt, mister nyheden pludselig meget af sin spraglede kulør. Øv, vil mange tænke. Men at fragmentet overhovedet kunne trække så mange overskrifter, er i sig selv spraglet.
Hvis denne tekststump beviser noget, er det, at det almindelige kendskab til kristendommens historie er så meget på retur i dag, at det blot kræver en antydning af en fjer, før vi har fem høns.
Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.