Prøv avisen

Landsretten slår fast: Blodtransfusion krænkede religionsfrihed

En voksen mand havde tidligere både mundtligt og skriftligt afvist at modtage blodtransfusion. Det var sundhedspersonalet klar over, da de alligevel valgte at give ham det. Og det er ulovligt, slår østre landsret fast. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et medlem af Jehovas Vidner fik blodtransfusion, skønt der i hans journal stod, at han ikke ville tage imod blod. Det er ulovligt, fastslår landsretten

Efter en faldulykke havnede en bevidstløs mand på hospitalet i september 2014. Han var i en livstruende situation, og sundhedspersonalet vurderede, at der var brug for øjeblikkelig behandling. Så de gav ham en blodtransfusion.

Det skulle de ikke have gjort, lyder det i en dom afsagt i Østre Landsret i går. Manden var nemlig på grund af sin religiøse overbevisning imod tanken om at modtage blod som medlem af Jehovas Vidner.

Det kunne han i sagens natur ikke gøre opmærksom på, da han ikke var ved bevidsthed. Men det havde han tidligere gjort under et sygdomsforløb i 2010, hvor han skriftligt og mundtligt havde afvist en blodtransfusion. Han bar desuden et såkaldt forhåndsdirektiv, hvor det var trykt, at patienten var medlem af Jehovas Vidner og ikke ønskede at modtage blod.

Disse forhold var man bekendt med på sygehuset, og dermed var beslutningen om at give manden blod, ifølge Østre Landsret, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 9 om henholdsvis retten til selvbestemmelse og retten til religionsfrihed.

Hospitaler arbejder i mange tilfælde ud fra en etik, der byder læger at redde liv, men her står dette princip over for et andet princip om patientens trosfrihed. Og her kan der ikke være megen tvivl om, hvad man skulle have gjort på hospitalet i september 2014, mener professor emeritus i etik og religionsfilosofi Svend Andersen, der har diskuteret lignende problemstillinger som tidligere medlem af Det Etiske Råd og udtaler sig efter at have fået refereret den aktuelle dom af Kristeligt Dagblad.

”Når det er et voksent menneske, må man respektere vedkommendes ret til selvbestemmelse. Også selvom vedkommende af den grund kan komme i en livstruende situation. Det er den grundlæggende holdning til dette spørgsmål,” siger han og tilføjer, at sundhedspersonalet formentlig ikke kunne have været meget i tvivl.

”Langt de fleste af os ved, at medlemmer af Jehovas Vidner er nogle meget overbeviste og konsekvente mennesker. Så når han var medlem, måtte man gå ud fra, at han også rettede sig efter de grundlæggende normer inden for Jehovas Vidner og dermed ikke ønskede blod. Når han samtidig tidligere har afvist blodtransfusion skriftligt og mundtligt, synes jeg ikke, at der kan være tvivl om, at det var hans valg, som man måtte respektere.”

Hos Institut for Menneskerettigheder deler man den vurdering, fortæller Eva Maria Lassen, der er seniorforsker på instituttet, hvor hun har fokus på krydsfeltet mellem religion, religionsfrihed og menneskerettigheder.

”Vores umiddelbare vurdering er, at vi er enige med Østre Landsret i, at der er sket en krænkelse af mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed. Det vurderer vi ud fra, at det er en voksen person, der helt klart har givet udtryk for sine ønsker. Var det et barn, havde det været lidt mere kompliceret, men i dette tilfælde tyder alt på, at han ikke ønskede at modtage blod,” siger hun.

Manden er afgået ved døden, og det er derfor hans hustru, der har anlagt sagen mod Styrelsen for Patientklager, der i 2015 vurderede, at hospitalet ikke skulle kritiseres. Sagen blev rejst i Byretten i Svendborg, men blev henvist til Østre Landsret, da den blev vurderet til at være af principiel karakter. Styrelsen for Patientklager kan nu anke afgørelsen til Højesteret. Det lykkedes ikke Kristeligt Dagblad at komme i kontakt med styrelsen.