Det er ikke kun frihed og besættelse, der er på dagsordenen, når landets domkirker over de næste måneder markerer 75-året for Befrielsen med fællessang. For ved de såkaldte alsangs-arrangementer, som er en del af en større dansk markering, har stifterne valgt også at lade klima være et tema. Mere præcist skal vor tids klima-udfordringer ses som et nutidigt problem, man skal stå sammen om, ligesom mange danskere stod sammen, da de sang alsang under Besættelsen. Det fremgår af beskrivelser af arrangementerne.
”Fred og demokrati er evig aktuelle emner, og særligt i disse år er fremtiden for vores jord noget, der optager mange børn og unge. Vi har taget den bekymring med,” lyder det eksempelvis på Facebook fra arrangørerne Folkekirkens Ungdomskor og landets stifter, der blandt andet har allieret sig med organisationen Grøn Kirke, der arbejder for at gøre kirker klimavenlige.
Men at sætte fokus på klimaudfordringer er langtfra formålet med de landsdækkende alsangs-arrangementer, mener lektor emeritus Michael Böss. Han er historiker og med i projektgruppen bag initiativet Alsang 2020, som sammen med domkirkerne markeres af alt fra kommuner til virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
”Som styregruppe blander vi os ikke i, hvilket fokus de lægger på de enkelte arrangementer. Men hensigten med alsang er at markere Befrielsen, og jeg mener ikke, at klimaforandringerne har noget med det at gøre. Mange unge bekymrer sig om klimaet, men det er jo ikke det eneste problem, vi har i dag. Mennesker bliver forfulgt, rettigheder bliver knægtet, og der er områder, der rent faktisk bliver besat ude i verden. Emner som disse ligger i mine øjne tættere på Befrielsens frihedsbudskab, end klimaet gør,” siger han og kalder det en del af en udbredt tendens til at ville koble nutidige dagsordener på historiske begivenheder.
”Man inddrager en masse ting, man bekymrer sig om i dag for at gøre en historisk begivenhed mere aktuel. Jeg ville ønske, at man bare kunne holde fokus på begivenheden i sig selv,” siger han.
Sognepræst i Hobro Kirke Merete Bøye var en af de første til at kritisere domkirkernes sammenblanding af klimakamp og befrielsesfejring. Det gjorde hun på arrangementets Facebook-side, hvor teksten fra arrangøren på daværende tidspunkt lød:
”Tusinde stemmer synger for fred, demokrati og klima, når biskoppen byder vel-kommen til fællessang med kendte og vigtige sange og salmer, ledet af en dygtig alsang-leder.”
Den beskrivelse samt en video på siden fik Merete Bøye, som dengang var sognepræst i Viborg Domkirke, til at skrive:
”Det er godt nok problematisk, at I vælger at bruge Befrielsen som afsæt for at tale om klimapolitik. Jeg er – som præst ved Viborg Domkirke – ikke blevet informeret om, at dette arrangement var andet end en markering af Befrielsen. Nu føler jeg mig grundigt taget ved næsen.”
Efterfølgende er formuleringen om, at der synges for klimaet ændret til, at der synges for ”håb for fremtiden”. Ikke desto mindre fremgår det flere steder, at klimaet stadig er et tema ved arrangementerne i domkirkerne, der finder sted i marts og april. For eksempel blandt medarrangørerne, der som nævnt inkluderer organisationen Grøn Kirke, og i en video på arrangementets Facebookside, hvor biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller taler om fællessangens evne til at hjælpe os til at leve op til vores ansvar i forhold til klimaudfordringerne.
I et sangark, der kan hentes på nettet, er der tilsvarende forslag til, hvad man kan tale med børn og unge om i forbindelse med arrangementerne. Her foreslås der et tilbageblik på besættelsestiden og en perspektivering til klimaudfordringerne i dag:
”I dag er jorden og fremtiden et emne, der optager rigtigt mange børn og unge. Det kan også være et samtaleemne, at vi skal være sammen om at passe på jorden. Det passer til salmen ’Dejlig er jorden’,” lyder det i materialet fra Folkekirkens Ungdomskor.
Og Merete Bøye holder fast i, at det er problematisk.
”Hvis man vil synge alsang for klimaet, hvorfor laver man så ikke et selvstændigt arrangement for den sag? Hvorfor skal Befrielsen tages som gidsel i en klimakamp, der jo umiddelbart intet har at gøre med den frihedskamp, der gik forud for Befrielsen?”, siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anne-Kari Ferenczi, der som næstformand i Folkekirkens Ungdomskor står for arrangementerne i domkirkerne. Til gengæld siger formand for Grøn Kirke Keld Balmer Hansen, at formålet har været at gøre arrangementerne aktuelle.
”Folkekirkens Ungdomskor har tænkt, at arrangementet skulle have en aktuel karakter, som alsangen havde i besættelsestiden. Og de vurderede så, at klima og håb for fremtiden var et godt, aktuelt tema. Det tolker jeg udelukkende som positivt. Folkekirkens Ungdomskor beskæftiger sig med ungdommen, og ungdommen er meget optaget af klimaudfordringerne,” siger formanden, der til daglig er provst i Bogense Provsti på Fyn.
Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær mener, at det er kritikerne af arrangementerne, der politiserer, når de fremhæver alsang i domkirkernes fokus på klima.
”Jeg synes, det er ærgerligt, at man går ud og politiserer et arrangement, der aldrig har været tænkt som noget politisk. Jeg ser det som en fin anledning til at mindes alsang og det håb og fællesskab, det gav under Besættelsen. I beskrivelsen stod der, at man synger for fred, demokrati og klima. Jeg synes det er for letkøbt at kritisere, at de skriver klima, og så ikke forholde sig til, at der også står fred og demokrati. ” siger han og tilføjer, at han synes det er fint, at ordet ”klima” nu er ændret til ”håb for fremtiden” i beskrivelsen.