Hvis man troede, at forholdet mellem to af de centrale aktører i konflikten ved Københavns Domkirke ikke kunne blive værre, må man tro om igen.
Domprovst Anders Gade-gaard har nemlig opsagt sognebånd til Mogens Lønborg, viser et brev fra domprovsten til Lønborg sendt den 18. januar, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til. Handlingen fra Gadegaards side er en reaktion på en langvarig uenighed mellem de to. En uenighed, der sammen med en strid om menighedsrådsvalgets afvikling i 2016 har skabt et så dårligt arbejdsklima i menighedsrådet ved domkirken, at Ole Ehlers onsdag aften trak sig posten som formand for menighedsrådet.
”Siden du kom i Vor Frue Sogns Menighedsråd, har du systematisk modarbejdet alt, hvad jeg står for og har med at gøre,” skriver Anders Gadegaard blandt andet i brevet og nævner, at Lønborg har beskyldt Gadegaard for at splitte menighedsrådet, ligesom Lønborg også ifølge brevet på blandt andet Facebook skulle have ”bekæmpet” hans holdninger om ”vore muslimske medborgere og de kristne i Mellemøsten”, lyder det i brevet.
Med sognebåndsløsningen ville Lønborg, der bor uden for sognet, miste sin valgbarhed til menighedsrådet i Vor Frue Sogn, hvis altså ikke han fandt en anden præst ved Vor Frue Kirke at løse sognebånd til. Det har han så gjort, og Lønborg har i stedet løst sognebånd til sognepræst Stine Munch ved Vor Frue Kirke.
Mogens Lønborg har reageret med en klage til Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, da han finder det problematisk, at Gadegaard har orienteret de øvrige præster i Vor Frue Sogn om sognebåndsløsningen. Lønborg mener, at det er et brud på tavshedspligten.
Anders Gadegaard ønsker ikke at kommentere sit brev til Mogens Lønborg:
”En sognebåndsløsning er en personlig sag mellem et medlem af folkekirken og en præst, så det kan jeg ikke udtale mig om,” siger han.
Heller ikke Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen vil udtale sig om sagen.
Ifølge Kristine Garde, teolog med speciale i kirkeret, er Anders Gadegaards opsigelse af sognebåndet ”betænkelig”.
”Det skyldes, at konflikterne udelukkende angår menighedsrådets arbejde, hvor uenighed er legitimt. Men jeg tror næppe, at Mogens Lønborg har en juridisk sag, da Anders Gadegaard kan have ret i, at forholdet mellem ham og Lønborg er så betændt, at sognebåndsløsningen måtte ophæves,” skriver Kristine Garde i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Hun vurderer dog Anders Gadegaards orientering til de andre præster i sognet som ”kritisabel”.
”Fordi det må opfattes som en indirekte opfordring til at nægte at modtage Lønborg som sognebåndsløser, så han ikke kan sidde i menighedsrådet fremover. Anders Gade- gaard burde i den tilspidsede situation have undladt at viderebringe oplysningen, også fordi han jo ikke kunne vide, om og hvordan sagen udviklede sig,” skriver Kristine Garde.
Det er usædvanligt, at en præst ophæver sognebånd til et medlem af menigheden, siger lektor Anita Hansen Engdahl, der blandt andet arbejder med forholdet mellem præst og menighed ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter:
”Det er ikke noget, vi ser ret tit, og der skal meget til, før man kan opsige et sognebånd. Det problematiske i sognebåndsløsningen i dens gældende form er, at man egentlig løser sognebånd til en præst og ikke til en menighed. Men mange mennesker løser reelt sognebånd på grund af deres tilknytning til kirkebygningen, menigheden eller for at få mulighed for at stille op til menighedsrådsvalg. Derved kan noget, der handler om forkyndelsen og retten til at vælge egen præst, blive blandet sammen med demokrati- og magtspørgsmål,” siger hun.
Anita Hansen Engdahl vurderer i det hele taget, at sognets størrelse og geografiske beliggenhed har betydning for, hvor alvorligt en kirkelig konflikt udvikler sig.
”I landsogne kan man også have voldsomme konflikter i rådet, men lokalsamfundet skal fungere. Menighedsrådsmedlemmerne mødes ikke kun i rådet, men også i Brugsen eller i skolebestyrelsen. Ens børn leger sammen, og ens ægtefæller går måske til sport sammen. Man er dybt afhængig af hinanden og bliver nødt til at forsone sig igen og igen. I et større sogn, hvor der i oven i købet er flere sognebåndsløsere, tvinges man ikke til daglig forsoning. På den måde kan man nemmere holde konflikten ude fra sin privatsfære. Den får sin egen konfliktsfære og kan brænde voldsomt i lang tid,” siger Anita Hansen Engdahl.
