En imam skal på søndag prædike i Aarhus Domkirke. Det står der på hjemmesiden for projektet ”Befri Gudstjenesten” fra Teater Svalegangen og Aarhus Domkirke.
Projektet skal fra på lørdag gentænke gudstjenesten, og det sker gennem en række forestillinger med ”nye prædikener af aktuelle meningsdannere”, som det formuleres på Aarhus Domkirkes hjemmeside. Søndag er det den kvindelige imam Sherin Khankan, der får ordet, hvilket i går blev kritiseret i Kristeligt Dagblad.
En af initiativtagerne til projektet er domprovst Poul Henning Bartholin, der her forklarer, hvorfor den rejste kritik rammer forbi målet.
Poul Henning Bartholin, du mener, at en imam kan prædike i Aarhus Domkirke på søndag, fordi det er en forestilling og ikke en gudstjeneste. Hvorfor er det en vigtig skelnen i dette tilfælde?
Sherin Khankan skal ikke prædike. Det står der ganske vist på hjemmesiden, men det drejer sig om en verdslig tale, et oplæg om et aktuelt emne. Når vi laver en forestilling om en gudstjeneste, spiller vi også gudstjeneste. Derfor kalder vi talen en prædiken, selvom det i virkeligheden ikke er evangelisk forkyndelse i den forstand.
Sherin Khankan er indbudt som en person, der siger noget om fællesskab. Hendes tale vil bagefter få modsvar fra forestillingens præst, som vil bruge evangeliet som afsæt til at tale om fællesskab. Projektet er her ikke at række ud efter islam og dialog, men simpelthen at drøfte det med hende, fordi hun er samfundsdebattør.
Kan du forstå genreforvirringen, når I ét sted kalder det en forestilling, andre steder gudstjeneste, og når talerne bliver deklareret som prædikener?
Nej, det kan jeg ikke. Jeg skal ikke spekulere i, hvordan folk bliver forledt til den misforståelse, men det står klart og tydeligt på Teater Svalegangens hjemmeside, at det er en forestilling.
Kunne du forestille dig at invitere en imam til at prædike ved en almindelig gudstjeneste?
Nej. Det kan jeg ikke se noget formål med i nogen sammenhæng.
Hvorfor har I hyret en uddannet præst og ikke en skuespiller til præsterollen, hvis det drejer sig om en forestilling og ikke en gudstjeneste?
Fordi det kan tilføre noget, at det er en rigtig præst. Det er vigtigt, at personen, der spiller præst, har en dyb forståelse af, hvad sådan en gør under en gudstjeneste. Det er vigtigt at have den teologiske refleksion med under forestillingens tilblivelse.
Sognepræst Christina Laursen, der skal spille præst, sagde for en uges tid siden til Kristeligt Dagblad, at hun ville undlade at pege på Kristus og i stedet pege på fællesskab og kærlighed. Ville det være i orden for en præst at sige, hvis ikke det drejede sig om en forestilling?
For mig at se kan man ikke pege på fællesskab og kærlighed uden at pege på Kristus. Jeg ved ikke, om Christina Laursen er citeret korrekt, men jeg er sikker på, at hun er enig i, at de to ting hænger sammen.
Sognepræst Sørine Gotfredsen kalder det en udtyndet kristendom. Blandt andet på grund af førnævnte udtalelse fra præsten. Er du enig i, at det er udtyndet sammenlignet med almindelige gudstjenester?
Nej, forestillingen peger i høj grad på, hvad der er bærende i en luthersk gudstjeneste, nemlig at Gud i Kristus tjener mennesker. Formålet med projektet er at give inspiration til, hvordan gudstjenesten kan finde nye udtryk.
Ryger det formål ikke, hvis flere elementer, som for eksempel en prædiken fra en imam, ikke er realistisk at få i verden?
Nej, det synes jeg ikke. Formålet er at afdække, hvad der er på spil i en gudstjeneste. Det har aldrig været formålet, at en teaterforestilling skulle kunne lave om på gudstjenesteordningen. Formålet er at afsøge, hvad det væsentlige ved en gudstjeneste er, ved at afprøve en ny form og et nyt sprog.