Dons Christensen: Tiden har ikke været med mig vedrørende mulighederne

Pengene hænger ikke på træerne, siger Elisabeth Dons Christensen, som har været biskop i Ribe Stift i ni år

Elisabeth Dons Christensen. –
Elisabeth Dons Christensen. –. Foto: Jens Astrup.

Sogneliv skal ikke ødelægges af stordriftstanker, sagde du. Men der er tendenser til stordrift, siger kilderne. Hvorfor?

Stordrift og stordrift er nu så meget sagt. Der er efter lokalt forslag blevet etableret et femsognspastorat i Skjern Provsti, og i Varde Provsti er der lagt op til et tættere samarbejde mellem syv sogne. Andre steder er der grundet økonomisk afmatning og fraflytning sket pastoratsændringer, men det har intet med stordrift at gøre, snarere rettidig omhu. Vi lukker ikke kirker, vi tilpasser gudstjenesteantallet efter behovet. De to lejlighedskirker åbnes ved særlige lejligheder såsom juleaften. Det er foregået i godt samarbejde med de berørte menighedsråd.

LÆS OGSÅ: En bispeidealist, der ikke altid forener teori og praksis

Arbejdsløse teologer skal i arbejde, sagde du. Der er snarere kommet færre præster. Hvad siger du til det?

Muligheden for lokalt at finansiere præster er en følge af min bispevalgkamp, og det har været med til at lette arbejdspresset flere steder i Ribe Stift. Men efterhånden som økonomien er blevet mere trængt, er disse ansættelser de fleste steder gået ind over den præstebevilling, som jeg disponerer over. Pengene hænger ikke på træerne, hverken hvad angår præstebevillingen, hvor Ribe Stift har måttet afgive to præstestillinger til Østdanmark, eller økonomien i provstierne. Men vi har stadig lokalfinansierede præstekvoter, så jeg tror ikke, der er færre præster. Det går nærmest lige op.

Hvor vigtigt er det at gøre noget ved det, man siger, man vil gøre?

Det er vigtigt at prøve at gøre det, man lover. Det mener jeg også, jeg gør. Men ingen er forpligtet ud over sine evner og muligheder. Evnerne må andre bedømme. Og tiden har ikke været med mig vedrørende mulighederne.

Du ville prioritere god service til sogne i administrative sager. Mange siger, at det er blevet bedre, andre, at det er blevet værre. Hvad siger du selv?

I dette år har vi haft både barsel, megen sygdom og menighedsrådsvalg, så vi har måttet løbe hurtigt, men alle menighedsråd og præster kan altid komme i kontakt med mig, og jeg er altid klar til at mødes med dem.

Kirkens opgave er at missionere ikke at være i dialog med andre religioner, sagde du. Stiftet har fået en præst for åndeligt søgende og et tværkulturelt center. Hænger det sammen?

Ja, jeg har udtalt, at kirkens opgave er at missionere, men et af mine gentagne udsagn er også, at kirken skal møde mennesker der, hvor de er. Stiftspræsten for åndeligt søgende missionerer på livet løs, og der er ved hendes virke sket en række indmeldelser i folkekirken af mennesker, der oplever, at der er plads til dem og deres kristne tro. Den tværkulturelle præst er en god missionsmand, der bestemt både missionerer og går i dialog, så vægten ligger stadig på kirkens egentlige opgave.

Du ville ikke handle imod folks ønsker i stiftet. Vielser af homoseksuelle var mange imod. Så kan det virkelig undgås?

Vielsesritualet her har jeg immervæk forsøgt at fare med lempe. Mange medlemmer var imod, men langt flere var for. Denne sag har været prisen for at være så tæt knyttet til staten, som vi som folkekirke er. Jeg har i mine udmeldinger under hele debatten søgt at arbejde for en mellemløsning, så man ikke udfordrede den gængse ægteskabsforståelse ved at bruge ordet ægtefælle. Det har ikke været nemt, når der fra politisk hold nærmest blev ført et triumftog mod de grupper i kirken, som fastholder, at Bibelens ord om vort menneskeliv ikke kan tolkes og dermed heller ikke ændres. Jeg har efter bedste evne søgt at samle begge parter.

Du ville pleje forholdet til pressen og omsorgen for alle kirkelige retninger. Du får agtelse for begge dele. Er du tilfreds med din indsats?

Næh, jeg er aldrig tilfreds med mig selv. Jeg lever af Guds og andre menneskers nåde og tilgivelse.