Målte man biskoppers succes på, om de har opfyldt deres løfter fra bispevalget, så det slemt ud for Fyns Kresten Drejergaard.
Den afgående biskop får nemlig røde minusser på stribe, når det gælder de mærkesager og markante holdninger, han for 17 år siden gik til valg på.
LÆS OGSÅ: Drejergaard: Det er da forfærdeligt, så meget jeg er løbet fra
Han har med andre ord ikke holdt ret meget af det, han lovede, lyder det fra flertallet af de 10 præster, provster, mediefolk og teologer, Kristeligt Dagblad har talt med.
Hans mest markante løfter ved bispevalget i 1995 var at skabe et tæt samarbejde mellem menigheder og kirkelige børne- og ungdomsorganisationer; at etablere kristendomsundervisning for voksne i stiftet for at imødegå traditionstab og nyreligiøsitet; og at genopdage kirkens sociale forpligtelser for eksempel ved at oprette væresteder for børn, unge og ældre. Hans mest markante holdninger var blandt andet, at biskoppens fornemste embedspligt er at trøste, vejlede og opmuntre både præster og menigheder. Derudover var han principielt imod, at kirken skal markedsføre sig i medierne.
Der har ikke været megen handling bag ordene, siger Anders Kjærsig, sognepræst i Nørre Søby-Heden Sogn på Fyn gennem 15 år.
Kresten er et varmt og dejligt menneske, som man altid kan besøge og få en teologisk dyb samtale med. Men skulle han ansættes på sin evne til at trøste og vejlede, havde han aldrig fået jobbet i dag. Han hjælper, hvis man ringer, men han kommer ikke og besøger dig i sognet. Han nurser ikke. Når præster går ned af stress på grund af børnearbejde, siger han, at så kan de bare lade være med at lave alt det, siger præsten.
Anders Kjærsig giver biskoppen 03 med pil nedad, når talen falder på samarbejde med kirkelige børne- og ungdomsorganisationer, kristendomsundervisning for voksne i stiftet og genopdagelsen af diakonale forpligtelser.
Jeg har aldrig oplevet ham som en, der virkelig har haft lyst til at gøre noget for børnene. Tiden har arbejdet for ham, og succesen med minikonfirmander er ikke hans skyld, men skyldes snarere flere kvindelige præster. Voksenundervisning det har jeg ikke oplevet noget af. Det har ikke været hørbart, at han har sloges for den sag. Jeg mindes ikke en eneste stiftsårbog, der har talt decideret om traditionstab eller nyreligiøsitet. Diakonale forpligtelser jeg har intet hørt om det. Det må være fedteri fra tiden under bispevalget, siger Anders Kjærsig, men tilføjer, at biskoppen har levet op til ét punkt:
Han har holdt sig fra pr-tænkning og spektakulære ting som at slagte en haj for at komme i medierne.
LÆS OGSÅ: Præster savner kontrol med bisper
Kresten Drejergaard får samtidig fra alle sider ros for at have stået bag oprettelsen af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, som arbejder med integration blandt asylsøgere, flygtninge og indvandrere. Stiftet har også fået en stærk administration med kloge og kompetente folk under Drejer-gaard, lyder rosen fra Karen Blauenfeldt Dam, præst i Ringe Sogn på Fyn i 13 år. Men heller ikke hun kan konstatere nogen udvikling i forhold til biskoppens mærkesager.
Det er ikke min fornemmelse, at der er sket det store på de felter, siger hun.
Men det gør ham ikke nødvendigvis til en dårlig biskop i de ansattes øjne, tilføjer Karen Blauenfeldt Dam:
Det er til dels rigtigt, at man vælges på det, man gik til valg på. Men man bliver lige så meget valgt på, at folk har tillid til en, og Drejer-gaard er jo en hyggelig, jovial og ligefrem biskop. Men samtidig ikke rar at være uvenner med, hører jeg fra kolleger.
Sognepræst på Fyn Eva Fischer Boel er enig:
Så vidt jeg kan se, har han ikke haft særlig meget fokus på de punkter. Men mange menighedsrådsmedlemmer har været glade for hans direkte og folkelige facon, og han har ikke stillet sig i vejen for gode initiativer.
Kresten Drejergaard er et slående eksempel på den gammeldags biskop, der har det godt med det bestående og ikke selv opsøger udfordringerne. Det siger lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen.
Det er ikke iøjnefaldende, at han har gjort noget ved de punkter. Han har skullet trækkes til truget, men når han først er trukket derhen, så drikker han. Det skal han under alle omstændigheder have ros for. Det mest markante udadtil er indvandrerarbejdet i Odense. Han fandt ud af, at der hørte indvandrere med til stiftet, og så måtte han gøre noget. Det er et flot initiativ, siger han.
Ifølge Hans Raun Iversen har Drejergaard lavet en U-vending i sit syn på vielse af homoseksuelle og de demokratisk valgte stiftsråd, som er indført i samtlige stifter, mens han har været biskop.
Han er også vendt rundt i forhold til sin modstand mod, at kirken og dens biskopper synliggør sig i medierne. Det mener både Hans Raun Iversen, Assens-provst Jakob Hvidt og opinionsredaktør ved Fyens Stifstidende Peter Hagmund.
Han er ikke gået tilbage for at give politikere en på sinkadusen, for eksempel når det gælder indvandrerdebatten, siger Hans Raun Iversen.
Hvis udgangspunktet var at føre en tilbageholdende og afdæmpet rolle i forhold til medier, så er det ikke det, der er sket. Hverken i forhold til kirkelige eller verdslige emner, tilføjer Peter Hagmund.
Provst Jakob Hvidt mener, at biskoppen har følt sig forpligtet til at markedsføre og synliggøre kirken i medierne:
Fordi han i stigende grad er blevet kimet ned af medier, som ville høre hans standpunkt om det ene og det andet.
Provsten er heller ikke helt enig i, at biskoppen skal have røde minusser ved samtlige bispeløfter.
Han har været optaget af kristendomsundervisning for voksne. Han har ansat en præst på fuldtid, som koordinerer voksenundervisning, og mit indtryk er, at mange præster er glade for det, siger han og tilføjer:
Selvfølgelig kan man helt nøgternt se, at han har skiftet standpunkt, hvad angår stiftsråd og vielser af homoseksuelle. Men det er der så mange, der har, og sådan er det jo gået.
Artiklen om Kresten Drejergaard er den første i en ny serie om bispeløfter.
Kresten Drejergaards meninger og mærkesager ved valget i 1995:
- Trøste, vejlede og opmuntre præster og menigheder i stiftet
- Skabe tæt samarbejde mellem menigheder og kirkelige børne- og ungdomsorganisationer
- Etablere kristendomsundervisning for voksne i stiftet for at imødegå traditionstab og nyreligiøsitet
- Genopdage diakonale forpligtelser for eksempel ved at oprette væresteder for børn, unge og ældre
- Nej til kirkelig vielse af homoseksuelle
- Nej til demokratisk valgte stiftsråd
- Principielt imod, at kirken skal markedsføre sig og synliggøre sig i medierne biskoppen er ingen meningsmaskine
- Biskoppernes meninger og mærkesager er hentet fra interview og valgreportager under bispevalget det pågældende år samt fra interview i forbindelse med tiltrædelsen som biskop. Derefter har vi interviewet mindst 10 personer, som har arbejdet i stiftet eller fulgt biskoppen gennem årene, om, hvordan det er gået.
Sådan gjorde vi
Biskoppernes meninger og mærkesager er hentet fra interview og valgreportager under bispevalget det pågældende år samt fra interview i forbindelse med tiltrædelsen som biskop. Derefter har vi interviewet mindst 10 personer, som har arbejdet i stiftet eller fulgt biskoppen gennem årene, om, hvordan det er gået.