Den største kristne højtid er netop passeret. Påsken blev fejret på usædvanlig stille vis og uden kirkegang. En af dem, der plejer at sætte sig godt til rette i kirken i påsken, og som beskriver sig selv som ”regelmæssig kirkegænger,” er Dronningen. For hende har påskefejringen en særlig stor betydning.
”Påsken ligger jo i vores forår, og der er så meget i naturen, der peger på højtiden. Men samtidig er der jo det meget stærke drama, som ligger i det. Derfor går jeg meget gerne i kirke så mange gange som muligt i løbet af påsken. Jeg vil gerne have lov til at få det drama med. Det skal man unde sig selv. At man går skærtorsdag, langfredag og måske en lørdagsgudstjeneste om aftenen, som man har i Domkirken i Aarhus – den går jeg meget gerne til hvert eneste år – og så kommer påskedag. Også selv om det regner,” har Dronningen tidligere sagt i et interview til Kristeligt Dagblad.
Fast kirkegænger har Dronningen ikke altid været. Men troen har dog længe haft betydning for hende. Særligt tydelig viste troen sig, da den 31-årige kvinde skulle overtage tronen efter sin far, Frederik IX, i 1972 har hun tidligere fortalt i et interview til Kristeligt Dagblad:
”Det er en meget personlig ting. På visse punkter er jeg analyserende og da også selvanalyserende. Men det kom, og jeg tror, at det kom i løbet af den tid, hvor min far lå syg og de første måneder af den tid, hvor jeg var blevet dronning. Jeg syntes, at jeg var blevet hjulpet ind i det på en sådan måde, at det ikke kunne adresseres. Slet ikke til mig selv. Men heller ikke alene til de mange gode mennesker, der stod omkring og hjalp og støttede. Der var meget mere end det. Og efterhånden gik det op for mig, hvad det var for en hjælp, jeg havde fået, og at det her ikke var noget, der kunne lade sig gøre, uden at der kom hjælp andetsteds fra.”
For Dronningen betyder troen, at Gud er et fast holdepunkt. Det ses også i hendes majestæts valgsprog, der lyder: ”Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.” Formuleringen om ”Guds hjælp” er som en indirekte bøn.
”Der kan være vanskelige tider, og tider, hvor det ser rigtigt ud alt sammen, men der er et fast punkt et eller andet sted, hvor man nok skal blive holdt fast, selv om det kan se broget ud. Jeg var helt sikker på, at Gud skulle med i mit valgsprog,” har hun tidligere udtalt.
Med sine 80 år i dag kan Dronningen se tilbage på et langt levet liv. Og når livet her på jorden er forbi, tror hun ikke, at alt er slut, skønt det kan være svært at sætte ord på, men hun gjorde et forsøg, da hun blev spurgt af Kristeligt Dagblad tilbage i 2016.
”Det er alt det, som man slet ikke kan sætte ord på, der ligger ud over vores menneskelige erfaring, når vi taler om livet, som vi ved får en ende, men som alligevel ikke får en ende. En dag er ens liv slut, men det slutter ikke bare sådan. Det er jo ikke særlig struktureret, hvad man går og forestiller sig. Nogle gange har man ganske primitive forestillinger, hvor det virker ganske konkret, men hvor man også er klar over, at så konkret kan det ikke være. Men det er ikke ud i den store tomme intethed. Det er jeg helt sikker på. Og det er da i hvert fald en af de ting, man får gennem troen og kristendommen. Heller ikke den vej skal man gå alene. Der er én, som har været gennem det hele.”
Dronningens engagement i dansk kirkeliv er mere end blot en pligtskyldig interesse, der kræves af en monark, forklarer kongehusekspert Michael Bregnsbo, der historiker og blandt andet forsker i hofliv på Syddansk Universitet.
”På baggrund af hendes udtalelser i forskellige medier, bliver det tydeligt, at hun er troende, og derudover ved vi, at hun er en flittig kirkegænger. For mig vidner hendes udtalelser og handlinger om en ægte og stærk tro fra Dronningens side,” siger han.
Dronningen har desuden designet flere messehageler og bispekåber.
Dronningen er optaget af teologi og har før udtalt, at det tiltaler hende, at man kan bruge sit intellekt i troen. Som ung deltog hun i studiekredse med nogle af landets fremmeste teologer.
”Emnerne kunne være de store, eksistentielle spørgsmål eller mere konkrete, som dansk kirkehistorie i al almindelighed. Eller man gennemgik nogle salmer. På den måde lærte jeg Salmebogen at kende,” har Dronningen fortalt.
Majestætens kirkelige engagement og ytringer om tro kan også smitte af på resten af befolkningen, ifølge Michael Bregnsbo:
”Dronningen er en central og offentlig person, som mange ser op til, og når hun så tydeligt bekender sine kirkelige interesser og engagement, må det gøre indtryk på dem, der beundrer hende.”