Prøv avisen
Initiativpris

Drop-in dåb vinder Initiativpris: Der er kommet en genvej til at blive kristen, som er forenelig med en moderne tilværelse

Det er da også et stort hold, der står bag drop-in dåb, som et flertal i dommerpanelet har valgt som årets bedste kirkelige initiativ. Her ses vinderne, der fik overrakt præmien af Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, som står i midten af billedet. Foto: Leif Tuxen

Kristeligt Dagblads Initiativpris går til et tiltag fra Vesterbro Sogn i København, der sænker tærsklen ind til kirken. Folkekirken stiller sig med dåbsformen lige der, hvor folket er, siger dommer i konkurrencen

Der skal præcise anvisninger til fra fotografen, før alle kan ses gennem kameraets linse og på det gruppebillede, der tages af vinderne af Kristeligt Dagblads Initiativpris på trappen til Eliaskirken på Vesterbro i København. Det er da også et stort hold, der står bag drop-in dåb, som et flertal i dommerpanelet har valgt som årets bedste initiativ. Prisen går til Vesterbro Sogn, der for et år siden som det første herhjemme åbnede for, at folk kunne komme ind fra gaden og blive døbt med det samme. Et fænomen, der siden har spredt sig til hele landet.

Det er halvandet år siden, Thomas Nedergaard, der er præst i uKirke på Vesterbro, foreslog drop-in dåb som et muligt tilbud til de danskere, der gerne vil døbes på en hurtig måde.

Forslaget faldt på et præstemøde og blev mødt med positive tilkendegivelser fra de fleste. Derpå blev en arbejdsgruppe bestående af præsterne Birgitte Kvist Poulsen, Birgitte Kragh Engholm og Mette Gramstrup nedsat. Og så gik der ikke lang tid, før det første drop-in-arrangement fandt sted i Kristkirken i samme sogn.

Her kunne alle med gyldig billedlegitimation komme ind fra gaden og blive døbt. Siden er 165 mennesker blevet døbt på den måde i Vesterbro Sogn.

Den uformelle dåbsform er kendt fra Norge og Sverige, og det var med til at overbevise både præster og menighedsråd i sognet, der allerede havde stort fokus på dåb. Det fortæller formand for menighedsrådet Jens Andersen.

”Vi har i lang tid haft fokus på dåb og på nye døbeformer for at få den lave dåbsprocent i vejret. Det er jo bekymrende med et lavt medlemstal på langt sigt, men det vigtigste er, at det, der sker i kirken, er noget, som folk gerne vil være en del af, og det er dåben en god indikator på, om folk synes. Drop-in dåb er kirke der, hvor folk er, og det har været overvældende populært. Det har også spillet ind, at det har haft nyhedens interesse og vakt lidt debat.”

Fire ud af seks personer i dommerpanelet under Kristeligt Dagblads konkurrence havde drop-in dåb som vinder, og et centralt argument for det kom fra Anna Libak, tidligere chefredaktør for Berlingske og folketingskandidat for Venstre, som mener, at det er positivt, at flere nu kan se sig selv i dåben.

”Mange har set dåben som en pligt, men der er kommet en genvej til at blive kristen, som er forenelig med en moderne tilværelse, og det er tilmed blevet lidt cool at være kristen. Som Søren Kierkegaard sagde, skal man stille sig der, hvor folk er, når man vil hjælpe nogen, og det gør folkekirken her. Man kan også godt tænke lidt strategisk. Og hvis der ikke er medlemmer, går det ligesom DR, da danskerne ikke så de samme fjernsynskanaler længere. Der er nødt til at være mange medlemmer,” siger hun om folkekirken.

Ikke alle dommere var lige begejstrede for drop-in dåb. Den kræver ikke nok af dem, der bliver døbt, lød kritikken fra Christian Langballe, kirkeordfører (DF) og sognpræst, hvis personlige favorit var tænketanken Eksistensen.

”Det nytter ikke noget, at alle bliver døbt til sådan en discount-dåb, når de ikke ved, hvad de går ind til. Indholdet må være vigtigst. Og især vigtigt, når hele Europa er ved at skille sig af med kristendommen. Der følger et indhold med, som man skal kunne. Kristendommen er den bærende søjle, hvis folk ikke bare skal melde sig hurtigt ud af folkekirken igen,” siger han.

Og dette argument er velkendt for Birgitte Kvist Poulsen, sognepræst i Eliaskirken.

”Mange spørger: Hvad med dåbsoplæringen? Og dåbssamtalen? Men det kan man jo også spørge om, når man døber små børn. Og hvorfor skal jeg i det hele taget gøre mig til dommer over folks tro? Vi oplever, at samtalen, der bliver holdt lige inden dåben, er utroligt intens og stærk, fordi den foregår, som den gør. Vi springer direkte til det, der rører folk, og årsagen til, at de vil døbes,” siger hun.

Og årsagerne er rigtig mange. Det kan man se på de danskere, der er dukket op til det seneste års fire drop-in-arrangementer i Vesterbro-kirkerne.

”Mange af dem, der kom de første gange, var lidt ældre mennesker, som var troende og havde gået i kirke i mange år, men aldrig var blevet døbt. Og nu efter så mange år synes de næsten, det er lidt flovt. Nu oplever vi, at vi har døbt mange af dem, og målgruppen er blevet mere blandet. Der kommer små børn, der ikke nødvendigvis skal konfirmeres, men som gerne vil døbes, fordi de har en stærk trosforestilling, og flere mellem 25 og 35 år, som har fundet ud af, at der er nogle værdier i kristendommen, som de gerne vil leve efter,” siger Birgitte Kvist Poulsen efter at have fået overrakt prisen.

Menighedsrådsformanden Jens Andersen kalder prisen ”en kæmpe opmuntring”:

”Vi arrangerer drop-in dåb, så længe efterspørgslen er der, og fortsætter arbejdet fremover.”

Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager giver hånd til vinderne fra Vesterbro Sogn under prisoverrækkelsen fredag morgen. Ved siden af ses menighedsrådsformand Jens Andersen samt sognepræst Birgitte Kragh Engholm (med bøjet hoved), Birgitte Kvist Poulsen (med stor check) samt Liane Zimsen Dambo (med blomst i håret). Foto: Leif Tuxen