Mens danskernes kirkegang har ligget stabilt i mange år, er lysten til at se gudstjenester på tv styrtdykket.
Da DR i 2006 lancerede gudstjenesteprogrammet DR Kirken fulgte 77.000 seere i gennemsnit med hjemme i stuerne. I 2013 havde programmet kun 17.000 seere. Det lille kirkelige program Før Søndagen havde for 10 år siden knap 140.000 seere i gennemsnit. Mere end 100.000 af de seere er forsvundet i 2013.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER GRAFIKKEN
DR flyttede sidste år begge programmer over på den lille kanal DR K, og samme år oplevede programmerne, at seertallet blev halveret. DR er siden blevet kritiseret af flere for at nedprioritere de kirkelige programmer. Men flytningen af programmerne forklarer ikke alene, hvorfor lysten til at se en gudstjeneste i tv bliver mindre år for år, når interessen for kirken i den fysiske verden er intakt. En del af forklaringen kan hænge sammen med, at danskernes gudstjenestevaner generelt har ændret sig. Det siger Kirstine Helboe Johansen, religionsforsker på Aarhus Universitet og forfatter til bogen En gudstjeneste mange perspektiver.
LÆS OGSÅ: DR-chef: Kan vi gøre flere interesserede i trosstoffet, skal vi selvfølgelig det
I dag kommer mange i højere grad til specifikke gudstjenester som for eksempel børnegudstjenester eller musikgudstjenester. Den helt almindelige, brede gudstjeneste har fået større konkurrence. Den mere specifikke måde at tage til gudstjeneste på bliver ikke afspejlet i tv, hvor det stadig er den almindelige gudstjeneste, der bliver vist, siger hun.
Forklaringen på den faldende interesse for tv-gudstjenester skal også findes i danskernes ændrede medievaner, siger Niels Marslev, medieforsker hos DR. Over de seneste 10 år er mediebilledet blevet kraftigt fragmenteret, og det har haft betydning for DRs programmer.
Der er kommet mange flere om buddet på mediemarkedet, og DR er ikke det naturlige førstevalg på samme måde, som det var tidligere. Man får ikke længere seerne forærende, siger han.
Niels Marslev forklarer, at stort set alle tv-programmer på DR, der ikke bliver sendt i bedste sendetid, bliver set mindre i dag end for 10 år siden. Faldet i seertallet for de to kirkelige programmer er dog voldsommere, end hvad andre programmer oplever. Derfor vil Niels Marslev heller ikke afvise, at faldet kan hænge sammen med indholdet af programmerne.
Vi bliver også nødt til at spørge os selv, om vi rent fortællemæssigt har været gode nok til at få de kirkelige transmissioner til at følge med tiden. Der er generelt sket rigtig meget med tv-programmer over 10 år, både i formsprog og dramaturgi. Men gudstjenestetransmis-sioner bliver nødt til at hænge sammen med, hvad der foregår i kirken, og det er alt andet lige begrænset, hvor hurtigt det ændrer sig, siger han.
Egon Clausen er forfatter, debattør og tidligere DR-medarbejder, og han mener, at nedgangen hænger sammen med, at tv-gudstjenesterne er blevet for slappe og ufarlige.
Programmerne har for lidt kant og mangler markante holdninger. En rigtig god gudstjeneste er på mange måder både en afvigelse fra det almindelige og rummer modsigelser. Men i DRs gudstjenester er det hele så afbalanceret og veltilrettelagt. Programmerne bliver uinteressante, når de er så polerede, siger han.
Det er redaktør på DRs trosredaktion Rikke Hedman uenig i. Hun peger på, at DR Kirken både har lavet gudstjenester fra et værtshus og et sygehus.
Man kan ikke sige, at vores programmerne er uden kant. Men programmerne bliver nødt til at afspejle, at vores brugere har meget forskellige forventninger til tv-gudstjenesterne. Nogle vil helst have, at det afspejler det, der foregår i deres lokale folkekirke. Andre vil gerne have, at vi nytænker gudstjenesten, siger hun.
Rikke Hedman understreger, at hun ikke har analyseret, hvorfor interessen for kirkeligt tv er faldet så voldsomt, men hun tror selv, det kan hænge sammen med, hvordan den generelle søgen efter religiøsitet ser ud.
I dag er der meget stort fokus på den personlige tro og søgen. Og her søger nok især de yngre mennesker svaret et andet sted end ved en tv-gudstjeneste. Vi kunne selvfølgelig godt vælge at producere forkyndende programmer, der er fuldstændig anderledes, for at imødekomme det. Men vi vil gerne holde fast i, at DR Kirken skal være forkyndelse på folkekirkens præmisser, og vi ønsker at lave programmer, der holder den kristne kulturarv i hånden, siger hun og tilføjer, at der ikke er nogen større ændringer på vej af DR Kirken.