Prøv avisen

DR's nytårsgudstjeneste topper blandt trosprogrammer

Arkivfoto: Sognepræst Katrine Lilleør holdt nytårsgudstjeneste i 2009, som Danmarks Radio sendte lige over midnat. Foto: Leif Tuxen.

Over en halv million danskere følger nytårsgudstjenesten på DR. Tallet skyldes ikke ritualet, men programmets plads i den folkelige fejring, siger forsker

Nytårsgudstjenesten er det mest sete af de faste trosprogrammer hos DR. Det viser tal fra DR Medieforskning, som går tre år tilbage. I den seneste årsopgørelse over seertal - fra 2013 - blev nytårsgudstjenesten kun overgået i seertal af en serie om døden af Anders Lund Madsen på DR 1, som mediehuset tager med i opgørelsen over trosstof. Men populariteten skyldes ikke så meget indholdet som tidspunktet, påpeger Stig Hjarvard, professor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet.

”Måske er det interessante i forhold til nytårsaften, i hvor høj grad tv-mediet er blevet en integreret del af danskernes nytårsritualer. Ikke nødvendigvis som et medie, der er i forgrunden som ved andre lejligheder, men snarere som et baggrundsmedie, der understøtter den rituelle fejring af årsskiftet. Man hører rådhusklokkerne, skåler, siger tillykke og synger med på de første sange, og så fortsætter nytårsfesten,” siger han.

”Min pointe er, at seertallene ikke er dækkende for opmærksomheden. Man må skelne mellem, om det er programmet, der driver seertallet, eller om det er situationen, der driver, og her må man sige, at det er situationen,” siger han og henviser til, at seertallet falder drastisk i løbet af den time, nytårsgudstjenesten kører.

Seertallet på 625.400 er ifølge medieforskeren et gennemsnit af det varierende antal personer, som har tunet ind på udsendelsen i løbet af sendetiden. Hvis man ser på det faktiske antal seere - og så dem, som kun meget kortvarigt har set programmet - falder tallet ifølge ham fra i udgangspunktet knap halvanden million seere til omkring 276.000 seere ved slutningen af gudstjenesten.

Stig Hjarvard har tidligere lavet undersøgelser af sammenhængen mellem, om folk selv går i kirke, og om de ser gudstjenester på tv.

”Der er et meget markant sammenfald. Så der er tydeligvis et lille kernepublikum, nemlig dem som i forvejen går i kirke og nogle gange ser gudstjenester i tv,” siger han.

De mennesker, der i år ser gudstjenesten, vil efterfølgende opleve nytårshilsner fra buddhisten Lakha Lama, hospitalsimam Naveed Baig og forhenværende overrabbiner Bent Melchior.

Debatredaktør ved Børsen Christopher Arzrouni peger på, at når netop mange danskere ser nytårsgudstjenesten, burde budskabet ikke blive ”spoleret af gøgl”. Det siger han med en henvisning til de efterfølgende hilsner fra andre religioner.

”Selvfølgelig er folks interesse for nytårsgudstjenesten afhængig af tidspunktet, hvor den sendes. Til gengæld er det et af de tidspunkter, hvor seerne viser en velvilje over for overhovedet at lytte til det kristne budskab, fordi det er rammet ind af en tradition,” siger han og fortsætter:

”For min skyld må DR vise, hvad de vil, men når folkekirken har en mulighed for at præsentere sig offentligt, burde den udnytte muligheden fuldt ud for at forkynde det kristne budskab.”

Det mener han dog folkekirken generelt gør i medierne, men DR kunne ved højtider satse endnu mere på det kirkelige stof, fordi danskerne er ”disponerede for det i forbindelse med særlige traditioner”.

Fra Tine Smedegaard Andersen, direktør for DR Kultur, lyder det, at når så mange år efter år vælger at overvære gudstjenesten, betyder det, at ”vi føler os meget forpligtede på at give seerne en flot oplevelse, der gør et varigt indtryk”.

Hun svarer, at populariteten formentlig dels skyldes, at gudstjenesten sendes umiddelbart efter rådhusklokkerne, hvor mange har tændt for DR 1. Desuden er begyndelsen på det nye år for mange ifølge Tine Smedegaard Andersen en anledning til refleksion:

”Netop fordi der er så mange seere den aften, som ikke er så kirkevante, lægger vi vægt på at vælge en præst, som er kendt fra andre sammenhænge. Derfor har vi for eksempel haft Kathrine Lilleør på tre gange som præst, og det er anden gang, at Flemming Pless er både liturg og prædikant. For to år siden fik DR Kirken ganske mange positive reaktioner på nytårshilsnerne. Derfor har vi valgt at gentage dem i år, hvorimod det ikke gav mening at gøre det sidste år, hvor vi optog en meget klassisk gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke med Holmens Kantori og Kathrine Lilleør,” oplyser Tine Smedegaard Andersen.

Flemming Pless er præst ved Christians Kirke i København, hvorfra gudstjenesten i år sendes:

”Jeg synes, jeg er så vældig god til at være kristen, at det ikke er noget problem for mig at bringe andre religioner ind efter gudstjenesten for at sende en hilsen. Jeg skal på min måde forkynde Kristus, og samtidig synes jeg også, jeg skal gøre rede for, at vi er et multietnisk, -kulturelt og -religiøst land,” siger han.