DR's radiogudstjenester halter efter Norge

DR bruger betydeligt flere penge på at producere radiogudstjenester end nordmændene. Det gavner dog ikke lytterantallet, for i Norge har radiogudstjenesterne tre gange så mange lyttere som i Danmark

Danmarks Radio halter efter Norge, når det drejer sig om radiogudstjenester. Det viser en intern undersøgelse, som DR har fået lavet i samarbejde med det norske radio-tv-selskab NRK.

Tallene, der er fra 2005, viser, at Danmarks Radio bruger dobbelt så mange penge som nordmændene på lønudgifter til de redaktionelle medarbejdere, der laver gudstjenesterne. I norske kroner bruger DR knap en million, mens NRK bruger cirka 500.000 norske kroner.

Samtidig viser tallene, at DR lyttertalsmæssigt er langt bagefter Norge. I Norge lytter næsten tre gange så mange til radiogudstjenesterne som i Danmark: 350.000 lyttere i Norge mod 125.000 i Danmark. Det får da også Danmarks Radios chef for kirke- og trosstoffet, Inger Bach, til at reflektere over årsagerne.

– Vi er selvfølgelig i alle henseender opmærksomme på, at vi skal gøre det bedst muligt for pengene, men overordnet set så mener jeg, at vi leverer et produkt, vi kan være stolte af. Og tallene overrasker os ikke. Vi prioriterer anderledes for eksempel ved at have en journalist med under gudstjenesten, fordi vi mener, det gavner kvaliteten, siger hun.

Hun henviser til, at nordmændene ikke sender journalister med ud i kirkerne, når der skal laves radiogudstjenester. De nøjes med teknikere og holder journalisterne hjemme på redaktionen, efter forarbejdet er overstået.

Hun afviser, at DR har planer om at gøre noget tilsvarende, og at rapporten kan få DR til at overveje alternative måder at lave radiogudstjenester på.

– Absolut ikke. Vi er tilfredse med den måde, vi gør tingene på, og det er et helt bevidst valg, at vi laver det dyrt, og lyttertallet er vi sådan set også tilfredse med, siger hun.

Ifølge medieforsker, professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet er forskellene på lyttertallet mellem Danmark og Norge ikke tilfældige.

– I Norge har man en lidt større tradition for kristen mission og forkyndelse. Og de norske kristne er en anelse mere kristne end kristne danskere. Derfor kan det være svært for DR at hale ind på NRK, siger Stig Hjarvard, som desuden har bemærket sig, at DR går mere op i at holde en distance til det forkyndende, end man gør i Norge.

– Man kan sige, at DR lægger lidt mere vægt på, at der er den journalistiske armslængde mellem stationen og det kristne stof. Og som public-service-station er det en god idé. Man viser, at man har distance, og at man er en moderne medievirksomhed, der servicerer alle grupper i samfundet – religiøse som ikke-religiøse. Der er et problem i bare at give taletid til en anden institution, som det tydeligt sker i Norge, men i lidt mindre grad i Danmark. Det virker gammeldags. I 50'erne og 60'erne kunne radio og tv give mikrofonen til politikere og højskolefolk, men i dag er det stort set kun kirken, der får lov at tale uden mellemled, slutter han.

holm.andersen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta, RAPPORTEN

Den nye rapport, der er en såkaldt benchmarking (systematiske sammenligninger), er bestilt i sommeren 2006.

DR og NRK skal ifølge rapporten bruge den til at sammenligne præstationer i virksomheden. De vigtigste parametre er ressourceforbrug set i forhold til, hvad man producerer.

Rapporten viser, at NRK generelt bruger flere penge på kirkelige udsendelser end DR. På radiogudstjeneste-området skiller DR sig til gengæld markant ud. DR's udsendelser har sammenlignet med NRK's en mere multikulturel, reflekterende profil. NRK's udsendelser lægger størst vægt på den kristne forkyndelse.