Han kommer nok aldrig til at besøge sit oprindelsesland, Iran, igen. Det er den 47-årige Naser Rezaeih fra Århus afklaret med. For syv år siden blev han døbt ind i kristendommen i pinsekirken i Århus, og derfor kan det være farligt for ham at vende tilbage til Iran, hvor man ikke ser med milde øjne på frafaldne muslimer.
- Siden jeg blev døbt, har jeg slet ikke været i Iran. Det, der foregår, siger mig ikke noget. Der er så meget mørke, og jeg føler ikke, at jeg hører til. Da jeg blev døbt, var jeg klar til at tage konsekvenserne, men jeg er ikke interesseret i at spille helt. Derfor tager jeg ikke længere til Iran, forklarer han.
Kristeligt Dagblad møder Naser Rezaeih til kirken Church of Loves sommerhøjskole på Skamlingsbanken Efterskole i nærheden af Kolding. Han begyndte at komme i den multikulturelle kirke, der primært består af iranere, for et år siden. Nu ser han det lidt som sit kald at hjælpe kirken til at vokse. Til daglig passer han sit job som tolk i sprogene farsi, afghanske sprog og aserbajdsjansk og arbejder også lidt i postvæsenet. Han er iransk gift og har en teenagedatter.
Naser Rezaeih kom alene til Danmark i 1984. Han ville væk fra de skrappe tilstande, som revolutionen i Iran havde medført. De første år i Danmark brugte han på at lære landet at kende, men efter et stykke tid følte han, at han begyndte at mangle religionen i sit liv. Ganske vist er han født ind i en muslimsk familie, men forældrene var ikke praktiserende.
- Det svarer til, at mange danskere bliver født kristne, uden at de dog går i kirke. Jeg var nok den eneste i familien, der havde religiøse tilbøjeligheder, forklarer han.
I løbet af tiden i Danmark blev følelserne stærkere, og den unge iraner begynder selv at bede hjemme i dagligstuen, aldrig i moskéen. Men selvom han prøvede ihærdigt, kunne han ikke få livet som praktiserende muslim til at fungere ordentligt.
- Islam var tørt brød for mig. Der var ikke nogen glæde, og jeg blev træt af det i længden. Men efter lidt tid prøvede jeg igen.
En dag for omkring 11 år siden skete der imidlertid noget, da han så en tv-udsendelse.
- I udsendelsen så jeg en kristen prædikant, der lagde hænderne på folk, så de ved Guds kraft faldt om på gulvet. Det var sådan en personlig og nærværende Gud, jeg trængte til, fortæller Naser Rezaeih, der efterfølgende begyndte at læse i Bibelen.
- Den var meget anderledes, end hvad jeg havde lært, og jeg oplevede, at hver gang jeg læste eller snakkede om Jesus, begyndte mit hjerte at slå hurtigere, fortæller han.
Efter tre år med selvstudier bestående af kassettebånd, bøger og tv-udsendelser overgav han sig til kristendommen og begyndte at komme ofte i pinsekirken i Århus.
Selvom Naser Rezaeih ikke er opvokset i et strengt muslimsk miljø, oplevede og oplever han stadigvæk, at både familie og venner har svært ved at forstå, at han er konverteret til kristendommen.
- Jeg har venner, jeg ikke længere ser, og jeg ved, at min familie i Iran ikke har accepteret det. De synes, jeg er på den gale vej, og at sådan kan man ikke gøre, når man var muslim. Jeg tror, at de inderst inde tænker, at det er, fordi jeg er i Europa og bare vil tilpasse mig. De ved ikke, at det er, fordi jeg har et personligt forhold til Gud, forklarer han.
Han understreger, at hans konversion til kristendommen på ingen måde betyder, at han tager afstand fra muslimer.
- Det er islam, jeg har vendt ryggen, ikke muslimerne. Ligesom Jesus elsker jeg også muslimerne, siger Naser Rezaeih.
Derfor har han det også o.k. med, at familie og venner ikke accepterer hans valg, selvom de måske nok respekterer det.
- Det kan godt være, at nogen skammer sig over mig. Men du kan ikke være kristen uden at miste noget. At miste noget, det hører med. Men at få noget større, det hører også med, siger han og fortsætter:
- Jeg har fået menighedsfællesskabet og et levende forhold til Gud. Man mister noget netværk, men til gengæld vinder man fællesskabet med menigheden.