I 2004 fik Ripudaman Singh en bøde for at gå med kniv. Han var nogle år forinden ankommet fra Punjab i Indien til Aarhus og havde medbragt sin kirpan, som er en lille dolk og et religiøst symbol, indviede sikher altid skal bære på sig. I forbindelse med et møde på den amerikanske ambassade havde han afleveret kniven ved indgangen, hvorefter den blev konfiskeret, og Singh fik en bøde. Siden endte sagen i retten.
For tiden kan Ripudaman Singhs historie læses på en særudstilling om sikher i Danmark på Immigrantmuseet i Farum i Nordsjælland. Og sikher er generelt også det første, man ser, når man ankommer til museet. For ved indgangen hænger der en række store og farverige bannere med billeder af medlemmer af sikhsamfundet i Danmark iklædt farverigt tøj, mange smykker og turbaner.
”Det er et lille stykke af Indien i Danmark, som museet har indsamlet og her formidlet,” siger Cathrine Kyø Hermansen, som er chef for museet.
Immigrantmuseet i Farum blev indviet i 2012 og har til opgave at skildre indvandring i Danmark i nyere tid. Og de store bannere ved indgangen er ifølge museumschefen et godt eksempel på, at religion her er et tema, der ikke er til at komme udenom.
”Vores erfaring her er, at uanset om vi så besluttede os for ikke at ville fortælle om religion på museet, så ville det være fuldstændig umuligt. Det giver for eksempel ikke mening at fortælle om sikherne i Danmark uden at nævne deres religion eller filosofi. Du kan heller ikke fortælle om huguenotterne, der flygtede hertil i 1600-tallet, uden at komme ind på deres tro eller skildre roe-polakkerne i slutningen af 1800-tallet uden at nævne, at de var ene katolikker blandt danske protestanter på Lolland. Religion betyder bare rigtig meget. Du kan ikke skildre immigration uden at tale om religion. Den er i alt, vi arbejder med,” siger hun.
I den permanente udstilling på Immigrantmuseet får man en hurtig rundtur i mange forskellige former for ind- og udvandring. Her fortælles der blandt andet om de hollændere, der blev inviteret til Danmark af Christian II i begyndelsen af 1500-tallet, om de franske protestanter huguenotterne, der blev forfulgt i deres katolske hjemland i 1600-tallet, om polske og tyrkiske gæstearbejdere, nyere flygtningegrupper og danskerne, der fra midten af 1800-tallet udvandrede til USA.
”For dem betød religion rigtig meget. De samlede sig og stiftede danske kirkesamfund i USA,” siger Cathrine Kyø Hermansen, mens hun viser vej igennem udstillingen.
En af de genstande på udstillingen, der fortæller en mere aktuel historie, er en brudekjole. Den er et billede på dem, der gifter sig på tværs af landegrænser og religion. Og så er der udstillet en blå burka, som henviser til de politiske debatter omkring religiøs påklædning og maskeringsforbuddet, der blev indført i 2018.
”Den er med til at vise, at religion, religiøs identitet og religiøs mangfoldighed er emner, der også er på dagsordenen i Danmark i dag,” siger Cathrine Kyø Hermansen og tilføjer, at museet på den måde beskæftiger sig med et særdeles aktuelt emne, som de fleste har en holdning til, og som det er med til at levere de historiske perspektiver på.
Mange skoleklasser besøger årligt Immigrantmuseet, og der er blandt andet lavet et område, hvor de let kan blive klogere på ligheder og forskelle mellem traditioner og helligdage inden for de tre store religioner jødedommen, islam og kristendommen. Og inde ved særudstillingen om sikhsamfundet i Danmark ligger der ark om sikhernes alfabet, traditioner, filosofi og tro klar til de eleverne.
Efter Anden Verdenskrig begyndte mange nordindere at immigrere til Europa, og fra 1960’erne bosatte omkring 1000 af dem sig i Danmark. De kom først som arbejdsmigranter og siden som flygtninge eller familiesammenførte og fulgte sikhismen, som i dag har mange millioner tilhængere på verdensplan. I Danmark er der dog tale om en minoritet med under 2000 medlemmer, siger Cathrine Kyø Hermansen.
”De fleste ved ikke meget om sikhismen, og sikherne i Danmark lever en meget stille tilværelse. Så vi besluttede os for at lave udstillingen af ren nysgerrighed. Vi ville gerne give vores besøgende et indblik i sikhsamfundets historiske rødder, religiøse livsanskuelser og danske forbindelser. Vi ville gerne fortælle om rejsen hertil, om hjemlandet, om det, der blev forladt og taget med. Om hverdagsliv, filosofi, spiritualitet og fælleskab.”
I sikh-udstillingen mødes man af et væld af pastelfarver samt guld, sølv og glimtende genstande. På væggene hænger der beskrivelser af sikhernes filosofi, meditation og de fem kendetegn, en sikh typisk bærer: uklippet hår, en kam, et stålarmbånd, kirpanen og en særlig form for lærredsbukser. Over højtaleren lyder der kirtan, som er hymner fra sikhernes hellige bog, der gentages til rytmisk musik.
”Her kan du godt se, at religionen fylder,” siger Cathrine Kyø Hermansen og peger på flere af genstandene i rummet.
Der er blandt andet to palkier, som ligner små huse og normalt fungerer som troner for den hellige skrift ”Guru Granth Sahib”, som er sikhernes vigtigste vejleder. Den ene palki har sikhsamfundet udvalgt og fået transporteret hele vejen fra Punjab i Indien til Farum i forbindelse med udstillingen. Det tog mange måneder at få den 300 kilo tunge palki, der er malet guld fra top til tå, til Danmark, men museumschefen er glad for, at det lykkedes.
”Den er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder her på museet. Vores udstillinger og aktiviteter skabes ofte i tæt samarbejde med repræsentanter fra migrantgrupper og andre samarbejdspartnere, hvilket giver rigtig meget til udstillingerne. Og vi kan mærke, at sikhsamfundet har været glade og stolte over at kunne fortælle deres historie,” siger hun.
Sikhsamfundet i Danmark har også bidraget til museets samling ved at dele billeder fra deres familiealbum, som skildrer deres tilværelse tilbage fra 1960’erne, hvor de første sikher kom til landet, og frem til i dag. På en anden væg kan man læse historier om forskellige medlemmer af sikhsamfundet i Danmark. Og her finder man igen Ripudaman Singh fra Punjab, som endte i en to år lang retssag på grund af sin kirpan.
I retten blev Singh frikendt for at bære et ulovligt våben, da han selv havde afleveret sin kniv på ambassaden. Til gengæld fik han ikke kirpanen tilbage, og det lykkedes heller ikke at retfærdiggøre sikhers ret til at bære kniv som en del af deres religionsudøvelse i Danmark. I sin tekst på udstillingen siger Singh dog, at han tror, der vil ske en langsom accept af kirpanen i Danmark, ”når sikhismen og dens principper udbredes på en positiv måde”. Om Immigrantmuseets udstilling, der fortsætter til jul, kan hjælpe med dette, vil tiden vise.
