Et af mine hovedformål i livet er at tage hensyn til andre

Journalist og forfatter Vagn Simonsen stiftede bekendtskab med Guds ord i en træbarak i den københavnske bydel Vanløse. Her holdt søndagsskolen til, indtil barakken under den tyske besættelse blev til Adventskirken

Vagn Simonsen er journalist, forfatter og menighedsrådsmedlem i den københavnske forstad Ishøj og er særlig kendt for sine skæve indslag til TV-Avisen og TV 2 Nyhederne. -
Vagn Simonsen er journalist, forfatter og menighedsrådsmedlem i den københavnske forstad Ishøj og er særlig kendt for sine skæve indslag til TV-Avisen og TV 2 Nyhederne. - Foto: Pia Skogemann

Hvordan vil du beskrive din tro?

Min tro på Gud og Jesus er udviklet gennem næsten alle mine leveår, og i dag dyrker jeg nærmest en følelse af, at Skaberen og hans søn er mine følgesvende dagen lang om end på lidt passende afstand det meste af tiden.

Men de fortjener og får min taknemmelighed, hvis jeg for eksempel uventet er truet af et biluheld, eller hvis jeg har travlt og opnår at komme igennem tre grønne lyskurve i træk.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Mine forældre var venligt stemt, men ikke særligt aktive over for det religiøse. De sang ofte godnatsange eller salmer for mig og min lillesøster, når vi skulle til køjs. Og de var med på, at jeg skulle følge med nogle lidt ældre kammerater hen til noget, der hed en søndagsskole.

Vi kørte på løbehjul, og til min og mine forældres overraskelse gik turen ikke til Grøndalskirken i Vanløses udkant, men til en stor træbarak oppe på Sallingvej i kvarterets modsatte ende.

Her blev vi placeret på bænke, lyttede til Guds ord fra en prædikestol, sang salmer, og derefter blev vi fordelt i mindre grupper og belært om spændende historier fra Bibelen.

Her var det tilladt at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Som syvårig blev jeg medlem af FDF. Det var under den tyske besættelse og flere af vores førere kom i fængsel for at dele forbudte blade ud på gaderne, og vores rare leder blev hentet til koncentrationslejr, fordi en stikker havde hørt ham tale nedsættende om tyskerne på en sommertur med toget.

Alligevel sang vi sange som ”Altid frejdig, når du går”, og vi var godt klar over, at hvis man handlede på den rigtige måde og var til gavn for Guds vilje, så kunne man, som sangen foreskrev, risikere at dø af det.

Hvad har udfordret din tro?

Et af mine hovedformål i livet hedder faktisk: Tag hensyn til andre. Eller måske mere eksistentielt: Forsøg at vise hensyn til andre. Her bliver jeg dagligt udfordret af mange af de andre bilister, der konsekvent ikke viser hensyn. Hvis jeg var politibetjent, ville jeg kunne indtjene min månedsløn på to timer.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Min kristentro blev yderligere stimuleret og nærmere udformet, da jeg i en længere årrække var med til at udforme kurser på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing Fjord.

Kurserne var på forskellig måde religiøst præget og ofte med såkaldte lægfolksprædiker, når vi i kursusugens løb lånte den nærliggende kirke til gudstjeneste.

Med i planlægning og afvikling var også den fantastiske fortæller og improvisator Anna Sofie Seidelin, der var ud af præstefamilie og selv havde studeret religionshistorie og lavet en ny og mere tidssvarende bibeloversættelse sammen med sin præsteægtemand.

Hun havde en smittende evne til at få én til at se de lyse sider af tilværelsen, og da jeg for eksempel udtrykte min utilfredshed med, at nogle andre netop havde lavet en nyoversættelse af Fadervor og moderniseret to gode gamle ord ”vorde” og ”thi” til ”blive” og ”for”, så brød hun ud i latter og sagde: ”Nej hør nu, Vagn, sådan nogle småting skal man da ikke spilde tid med at brokke sig over.”

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Min hverdag er belagt med arbejdsopgaver, men jeg tør nok ikke prale med, at det er, fordi jeg har travlt med at hjælpe andre.

Når jeg underviser i det tyske sprog, hvortil jeg er uddannet, og spiller for og dirigerer nogle folk, der godt kan lide at synge, så vil jeg gerne tilstå, at det nok mere skyldes min arbejdstrang og mit ønske om, at der skal ske noget omkring mig. Så det skyldes ikke udelukkende min tidligere nævnte værdsættelse af gode gerninger.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle sammenhænge?

Hvis jeg bevidst ikke nævner hovedpersoner i myter og kristendom, så må min pegefinger rettes mod mine familiemedlemmer. Alle belærte mig om, at tiden skal gå med noget fornuftigt, noget smukt og noget rart.

Min gudmor tog sit fadderskab nært og inviterede mig sammen med sin egen steddatter tit med til interessante begivenheder som udstillinger, museumsbesøg, udlandsrejser og andet udviklende for to nysgerrige og lærevillige børn.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Det råd, jeg fik indprentet tit og kraftigt, kom fra min politisk interesserede morfar. Jeg var af og til indkvarteret hos bedsteforældrene i flere dage, og han viste mig forsiden af det dagblad, han holdt. Det var Socialdemokraten, og dens slogan stod i øverste venstre hjørne: ”Gør din pligt og kræv din ret”.

Og morfar var ikke sen til at lære mig betydningen af denne opfordring: ”Du skal først gøre din pligt, og så kan du kræve din ret bagefter.” Det synes jeg også er i god tråd med kristne slagord, men desværre er det ikke det bud, der synes at stå allerforrest hos nutidens mennesker.