Prøv avisen

Dukker skal gøre præster nærværende

Til ph.d.-studerende Tenna Mose Rhigers dukkeførerseminarer har der både været individuelle øvelser og fællesøvelser. Det sidste skal hjælpe præsterne – fra venstre Kevin Ocksen Asmussen, Susanne Kramer Madsen, Jacob Holm og Dorthe Gudmund Larsen – til at få en fornemmelse af hinanden og menigheden. – Foto: Ole Joern.

Hvad kan præster få ud af at blive undervist i dukkeføring? En større kropslig forståelse, siger ph.d.-studerende Tenna Mose Rhiger, som netop har afsluttet sit sidste dukkeførerseminar i Løgumkloster

På bordet i et af Teologisk Pædagogisk Centers lokaler står fire dukker. Hovederne er gule skumgummibolde, og de er alle iklædt farverige stofkjoler samlet rundt om toppen af den pind, man bruger til at styre kroppen og dukkens arm med. Den ene hedder Poul. Langsomt drejer han sit hoved og kigger ned på en dåse, der står nogle centimeter foran ham. Han bøjer sig og rækker så sin arm hen mod dåsen, indtil den gule skumgummihånd næsten rører den. Så kommer han langsomt op igen og gentager øvelsen.

LÆS OGSÅ: Folkekirken er beredt på terror og naturkatastrofer

Bag dukken Poul står sognepræst i Løjt ved Aabenraa Kevin Ocksen Asmussen og styrer. Ved siden af ham er tre andre præster i gang med at lave samme bevægelser med deres dukker, imens ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Tenna Mose Rhiger, der selv er uddannet dramaturg og dukkefører, retter til.

Kevin, din dukke har vist ondt i ryggen, sådan som den står, siger hun, og sognepræsten svarer, at det nok er hans egne rygsmerter, der kan ses i dukken.

Og det er netop pointen med Tenna Mose Rhigers ph.d. og de tre seminarer med dukkeføring, hun har holdt på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster dette efterår. For når Tenna Mose Rhiger kommenterer på dukkens dårlige holdning eller mærkelige armbevægelser, så retter hun i virkeligheden også på de fire præsters egne måder at bruge kroppen på.

Idéen med dukkerne er ikke, at præsterne skal bruge dem under en prædiken eller lignende, men som et redskab til at blive mere kropsbevidste. Når man fører en dukke, overfører man i virkeligheden sine egne bevægelser til den i en forstørret udgave. På den måde kan jeg og de selv se, hvor deres problemer er, og hvordan de kan skabe mere mellemmenneskeligt nærvær i gudstjenestefejringen ved hjælp af deres handlinger, siger hun.

I denne uge holdt Tenna Mose Rhiger det sidste af seminarerne, hvor præsterne blandt andet har skullet lave øvelser med fokus på vejrtrækning, pauser samt at adskille handlinger og gøre dem hver især så tydelige som muligt. Hun ser en klar udvikling hos deltagerne, der er blevet mindre stive i kroppen, mere kropsbevidste og ikke mindst nærværende, siger hun.

Det samme oplever sognepræst i Fredenskirken i Aarhus Jacob Holm.

Dukkeføring er en anderledes og skør indgangsvinkel til det liturgiske, men det kaster nyt lys over, hvordan vi præster bør tænke vores bevægelser ind i vores arbejde. Der er små, pudsige bevægelser, som jeg egentlig ikke tilskrev stor betydning, som, kan jeg se, tager noget af nærværet og intensiteten ved gudstjenesten. Som præster er vi mest vant til at bruge hovedet, da vores arbejde primært består i at læse og prædike. Vores faglighed er derfor ordet og ikke kroppen, men Tenna har vist os, hvordan den også kan være en del af vores faglighed. Det er vigtigt, for hvis ikke der er balance mellem det talte og måden, vi taler på, så er det ligegyldigt, hvad vi siger.

Også sognepræst Kevin Ocksen Asmussen har taget det, han har lært på seminarerne, til sig, hvilket ikke kun han selv har kunnet mærke fordelen ved. En søndag i september, kort efter seminar nummer to var afsluttet, kom en kollega hen til ham og sagde, at han havde været meget mere nærværende under gudstjenesten end normalt.

Det er sjovt, for jeg var og har altid været skeptisk over for det at skulle arbejde med det kropslige som præst, og jeg har nok også taget afstand til det. I syv år på uddannelsen har jeg jo lært, at vi præster skal bruge hovedet. Men det har givet mig rigtig meget, synes jeg, og virkelig været en åbenbaring, siger han.

Foto: OLE JOERN REDSTAR for scanpix Denmark