Dyre gravsteder udfordrer sognenes historie

På nogle kirkegårde er priserne efterhånden blevet så høje, at almindelige danskere må opgive at bevare store familiegravsteder. Vi har en erindringskultur, der risikerer at gå tabt, siger biskop

Gravstedspriser på både kirkelige og kommunale kirkegårde fastsættes lokalt, men må som udgangspunkt ikke overstige omkostningerne, der er ved at holde dem. De seneste år har ændringer af de generelle takster og tilskud dog betydet, at priserne mange steder er steget. Arkivbillede.
Gravstedspriser på både kirkelige og kommunale kirkegårde fastsættes lokalt, men må som udgangspunkt ikke overstige omkostningerne, der er ved at holde dem. De seneste år har ændringer af de generelle takster og tilskud dog betydet, at priserne mange steder er steget. Arkivbillede. Foto: Leif Tuxen.

Hvis man vil blive klogere på en bys historie, kan kirkegården være et godt sted at begynde. Her får man nemlig ofte et unikt indblik i, hvem der har præget lokalsamfundet gennem tiden, og hvilke slægter der har haft tilknytning til byen.

Men hvis vi ser nogle år frem i tiden, vil den lokalhistoriske fortælling på kirkegårdene sandsynligvis være mere mangelfuld. For nogle steder er priserne de seneste år blevet så høje, at gamle familiegravsteder kan blive en dyr affære at bevare.

Det har Birgitte Ehrhardt blandt andet erfaret. For kort tid siden overtog hun sin families fælles gravsted på Søllerød Kirkegård i Nordsjælland, hvor der lige nu ligger fem slægtninge, og hvor hun og hendes mand også selv havde planer om at blive begravet engang. Men nu kommer hun i stedet til at nedlægge gravstedet, når den allerede betalte periode udløber i 2022. For en forlængelse af gravstedet på fem år ville ifølge kirkegårdskontoret koste 57.000 kroner, og 10 år ville løbe op i 116.000 kroner. Og hvis et nyt familiemedlem inden for nærmere fremtid skulle kistebegraves på den 18 kvadratmeter store grund, ville det – medregnet udgifterne ved, at en kiste skal ligge i jorden i minimum 20 år – løbe op i omkring 245.000 kroner.

”Gravstedet er selvfølgelig ikke lille, men det er altså heller ikke større end de andre omkring det. Det er ikke muligt at gøre grunden mindre, og jeg kan ikke betale så store beløb. Så jeg bliver nødt til at sløjfe stedet om halvandet år. Det er jeg både ked af og vred over,” siger Birgitte Ehrhardt, som har delt sin historie i flere medier i denne uge.

Hun er overbevist om, at andre på kirkegården vil stå i samme situation som hende selv.

”Tæt på mit familiegravsted ligger Holtes gamle boghandler, og på den anden side ligger en mand, der blev likvideret under de allersidste dage af Anden Verdenskrig, begravet. Jeg er ikke sikker på, at deres efterkommere har råd til at forny gravstederne med de nye høje priser. På den måde bliver kirkegården kun for de meget velhavende og ikke for alle, som den var, da jeg voksede op i Holte,” siger hun.

Birgitte Ehrhardts kritik bliver i dag taget op på et møde i miljø- og teknikudvalget i Rudersdal Kommune, som driver Søllerød Kirkegård. På kommunale kirkegårde kan der gives tilskud til gravsteder over kommuneskatten, men det tilskud valgte man i Rudersdal at fjerne fra 2017, hvilket har hævet priserne for borgerne. Og det er der ifølge formanden for miljø- og teknikudvalget, Court Møller (R), ikke planer om at ændre på.

”Jeg kan selvfølgelig godt høre, at det er dyrt, men vi har i udvalget besluttet, at man som bruger skal betale det, det faktisk koster at have et gravsted. Kirkegårde er ikke en overskudsforretning, og vi vil ikke være med til at dække omkostningerne,” siger Court Møller, som erkender, at det kan betyde, at store familiegravsteder kan forsvinde.

”Vi kan allerede se, at flere vælger urnebegravelser, som er billigere, og vi er også i gang med at se på vores kirkegårdsstrategi, da vi får mere og mere plads. Det er nok bare sådan, det er,” siger han.

Gravstedspriser på både kirkelige og kommunale kirkegårde fastsættes lokalt, men må som udgangspunkt ikke overstige omkostningerne, der er ved at holde dem. De seneste år har ændringer af de generelle takster og tilskud dog betydet, at priserne mange steder er steget. Og det påvirker danskernes overvejelser om blandt andet kistebegravelse og kremering, oplever Mogens Balling, der er direktør for kæden af begravelsesforretninger Begravelse Danmark.

”En begravelse kan i forvejen løbe op i mange penge, og vi oplever, at nogle pårørende bliver overraskede, når de hører prisen for et gravsted. Der er også områder, hvor kirkegårdene er blevet ret eksklusive. Man skal for eksempel gerne have et større beløb til rådighed for at have et familiegravsted på Søllerød Kirkegård og kirkegården ved Frederiksberg Ældre Kirkegård. Det er synd og skaber samtidig et dilemma hos de familiemedlemmer, der er nødt til at træffe beslutningen om at nedlægge familiens gravsted på grund af økonomi,” siger han og tilføjer, at man kunne overveje en form for ordning, hvor der ved fornyelse af gravsteder gives en rabat efter, hvor gammelt stedet er.

Konsekvensen af de højere priser på kirkegårdene bekymrer også Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

”Det er klart, at gravsteder koster det, gravsteder koster, men vi må spørge os selv, om vi bevæger os væk fra idéen om, at kirkegårdskultur også er erindringskultur. For prisen gør, at gravsteder bliver nedlagt hurtigere, og der sker voldsomme forandringer på landets kirkegårde i disse år. Så jeg synes, det er vigtigt, at man finder penge i provstierne og kommunerne til kirkegården. Som kommune må man heller ikke glemme, at kirkegården ikke kun er et brugerdefineret rum, men også et fællesrum, som fællesskabet kan bidrage til,” siger han.