Prøv avisen

Dyremose: Religionsfrihed ligger i kristendommen

Grundtvig har haft stor betydning for både folkekirken og grundloven, og han stod fast på, at der skulle være plads til både Loke og Thor, fremhæver den konservative Charlotte Dyremose. - Foto: Leif Tuxen

Vores samfund bygger på kristne værdier, og det er vigtigt, at der plads til andre religioner, mener den konservative Charlotte Dyremose, som er imod tørklædeforbud for dommere

Den konservative kirkeordfører Charlotte Dyremose meddelte i går, at hun vil stemme imod sit parti i forslaget om tørklædeforbud for dommere.

Og det vil hun, fordi religionsfrihed er meget vigtigt for den kristne politiker.

- For mig religion og religionsfrihed meget vigtigt. Det ligger også i kristendommen, at man vil kæmpe for den frihedsånd, at der er plads til andre end en selv, siger Charlotte Dyremose.

Ufrihed for Loke og Thor
Charlotte Dyremose lagde i sin grundlovstale vægt på, at hun ikke bryder som om religiøse symboler i retssalene. Men hun advarer mod at forbyde alle religiøse symboler. Hun henviste blandt andet til Grundtvig, der selv slog på tromme for, at der skal være plads til alle religioner både jætten Loke og asen Thor.

- Er det så i orden at forbyde alle religiøse symboler? Nej, siger jeg. For vi kan jo ikke bruge ligheden til noget, hvis den gør os alle lige ufri. Så er der jo tale om ufrihed for Loke såvel som for Thor. Og religionsfriheden, ja den står faktisk i vores grundlov. Der står nemlig, at borgerne har ret til at forene sig i samfund og dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, sagde Charlotte Dyrmose i går.

Hun mener, at et tørklædeforbud for dommere vil være i strid med ånden i grundloven.

- Den siger netop, at vi har vores frihedsrettigheder, og at vi dermed også har religionsfrihed for dem, der har en anden religion end os selv, siger hun.

Plads til religionen
Ved sin grundlovstale sidste år fremhævede den unge konservative politiker, at de danske værdier bygger på et kristent udgangspunkt, som har formet vores kultur og den måde, vi tænker på.

Charlotte Dyremose mener ikke, at religion og politik kan adskilles men at man kun kan skelne. Derfor har hendes tro også indflydelse på hendes synspunkter.

- Jeg har et kristent udgangspunkt, men det er ikke sådan, at mine politiske argumenter alene er ud fra kristendommen. Men det er med til at forme den person, jeg er, siger hun.

- Jeg sætter det ret højt, at der skal være plads til religionen i den enkeltes liv.

Danske Kirkers Råd går for langt i forsøget på at finde ligheder mellem de to store kristendom og islam, mener Henrik Wigh-Poulsen. - Foto: Jakob Bo Andersen.
Et lille skridt på vejen mod religionslighed blev taget i Egypten, da højesteret accepterede tolv egypteres konversion fra islam til kristendom. - Foto: Arkiv
Skriv om din påske og deltag i kristendom.dks påskekonkurrence.
At være under Guds nåde og modtage hans kærlighed betyder, at man her i livet fra først til sidst er omfattet af hans tilgivelse, og at man selv lever hans tilgivelse ud i sit eget liv, skriver Mads-Bjørn Jørgensen i kristendom.dks brevkasse. - Foto: .
Den iranske organisation Islam og Kristendom har for nylig kastet sig ud i redigeringen af filmen ”Hinsides Fitna”, der har til hensigt at redegøre for de voldelige sider, Bibelen rummer. - Foto: Arkiv