Prøv avisen

Dystre udsigter for Iraks kristne

En irakisk præst leder en messe i en kirke i Kirkuk, omkring 255 kilometer nord for Bagdad i Irak for nogle måneder siden. Omkring 800.000 kristne levede i Irak, inden de amerikanske soldater kom til landet. I dag er højst en tredjedel af dem tilbage, resten er flygtet, gået under jorden, kidnappet eller dræbt under lokale stridigheder og forfølgelser. Men nu begynder forholdene at normalisere sig, og der er tegn på, at de kristne irakere genvinder selvtilliden i nogle områder. – Foto: .

Det er kristen ønsketænkning at stoppe det kristne mindretals flygtningestrøm fra Irak, siger Irak-ekspert, der heller ikke spår kristen enhed nogen stor fremtid i det krigshærgede land

Et skridt i den rigtige retning. Men slet ikke nok. Det er, hvad den israelske ekspert i irakiske anliggender Dr. Ronen Zeidel fra Haifa Universitet kalder det seneste møde, hvor 12 kristne irakiske ledere fremlagde planer for at forbedre det kristne mindretals situation i Irak.

Med argumenter om, at Iraks kristne mindretal er blandt landets ældste og bedst integrerede mindretal, og at kristne irakere i dag har meget at byde på i dialogen med muslimer og genopbygningen af landets institutioner, opfordrer de kristne ledere alle kristne irakere til at tage aktiv del i stabiliseringen af landet.

Dette skal ses i lyset af en massiv flygtningestrøm, der siden 2003 har halveret antallet af kristne i Irak til omkring 600.000.

Dialogen mellem muslimer og kristne er mulig at styrke, siger Ronen Zeidel.

Alle grupper har interesse i at stabilisere Irak, og selv nogle af de radikale sunni-muslimske grupper har vist villighed til at forsvare de kristne mod overgreb. Så dialog er ikke det store problem, siger han.

Til gengæld mener Ronen Zeidel ikke, at Iraks kristne ledere vil være i stand til at stoppe den flygtningestrøm, der er med til at svække det kristne mindretal.

Det er ønsketænkning, siger han,og nævner, at den hyppige diskussion om at stoppe flygtningestrømmen fra Irak sikkert vil tage til i takt med, at Iraks næste folketælling nærmer sig.

De kristne frygter den planlagte folketælling i oktober 2009, fordi den vil afsløre, hvor få de er i dag, siger Ronen Zeidel.

Han påpeger, at de kristne reagerede voldsomt op til det seneste lokalvalg, hvor flere muslimske grupper opfordrede til en annullering af loven, der sikrer mindretallene pladser i de lokale samfund.

De reagerede på den måde, fordi de ved, at de aldrig vil være i stand til at blive valgt, medmindre deres pladser sikres på forhånd, siger han.

Ronen Zeidel mener, at de kristne i Irak også i løbet af de kommende år vil blive opfattet som en slags ven af amerikanerne. Ikke af politikerne, men af de almindelige muslimske borgere, som,iføge Zeidel ikke kan lade være med opfatte de kristne som en slags medansvarlige for de amerikanske handlinger, fordi de har samme religiøse baggrund.

Når USA rammer religiøse symboler som moskéer eller ledende religiøse overhoveder er det en naturlig reaktion, at radikale muslimske grupper går efter kirker eller præster, siger Ronen Zeidel.

En af de faktorer, der ifølge Ronen Zeidel også er med til at svække det kristne mindretal, er de interne stridigheder mellem de forskellige kirker.

Når de 12 kirkeledere nævner oprettelsen af et økumenisk råd, der skal gøre det muligt for de forskellige kirker at tale med én stemme, lyder det en anelse for optimistisk i Ronen Zeidels ører.

Historisk set er der mange interne stridigheder mellem de forskellige irakiske kirkesamfund. Dels på grund af forskellige etniske tilhørsforhold, men også fordi de internt har vidt forskellige dagsordener, siger han.

allan@kristeligt-dagblad.dk