Prøv avisen

Tvivl om effekt af forbud mod religiøs vielse af mindreårige: ”Der skal mere hjælp og støtte til unge kvinder”

Vier man børn som religiøs forkynder, bør det kunne straffes med op til to års fængsel eller udvisning, lyder nyt forslag fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Men det er ikke nok, mener flere eksperter. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Regeringens forslag om at forbyde religiøse vielser af mindreårige rummer ifølge iagttagere en række faldgruber. Præst efterlyser sondring mellem religioner: Det vedrører islam

Et forbud mod religiøse vielser af mindreårige er den rigtige vej at gå. Men forbuddet er ikke nok, hvis regeringen for alvor vil bekæmpe negativ social kontrol.

Sådan lyder reaktionerne efter et udspil fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der vil give religiøse forkyndere op til to års fængsel eller udvisning fra Danmark, hvis de vier mindreårige. Samtidig vil han skærpe straffen for at fastholde andre i tvungent ægteskab. Udspillet kommer i kølvandet på en længerevarende debat om negativ social kontrol i særligt islamistiske miljøer.

Et lovindgreb er ikke nødvendigvis en dårlig idé, vurderer Jesper Petersen, ph.d.-studerende i religionshistorie ved Lunds Universitet. Men han gør opmærksom på, at en vielse blandt muslimer ikke nødvendigvis foretages af en imam.

”Mange tror, at den islamiske vielse er et sakramente ligesom i kristendommen. Men det er det ikke. Hvor man i kristendommen skal bruge en præst til at sige ’jeg erklærer jer hermed for mand og kone’, foregår det anderledes i islam. Blandt muslimer sker det, at to vier sig til hinanden uden en forkynder. Det er sådan, sharia fungerer. Hvis to personer skal giftes, kræver det, at manden siger: ’Jeg ønsker at vie dig.’ Og så svarer kvinden: ’Jeg accepterer, at jeg er gift med dig.’ Så er de gift med hinanden. Der er ikke nødvendigvis nogen forkynder, som gør noget,” siger han.

Han understreger, at den forståelse er vigtig og sandsynligvis senere bliver indarbejdet i lovforslaget, når det mere konkret skal udformes.

”Det er meget vigtigt, at lovgivningen er fagligt informeret og baseret på realistiske vurderinger af de muslimske miljøer. For at kunne forbyde noget skal man grundlæggende have forstået det fænomen, man forbyder. Det vil sige, at hvis man forbyder den religiøse vielse af mindreårige muslimer, bliver man blandt andet nødt til at forstå, at den ikke nødvendigvis foretages af en imam,” siger han.

Han påpeger desuden, at lovgivning ikke er det eneste våben i kampen mod negativ social kontrol, men at der formentligt også skal afsættes penge til sociale indsatser.

Det er Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter, enig i. Hun vurderer også, at det nye forslag har den signalværdi, at man bakker op om kvinders frihedskamp mod negativ social kontrol, men at det ”burde have eksisteret for 20 år siden”.

”Det kan selvfølgelig ikke stå alene, der skal mere hjælp og støtte til, at unge kvinder kan tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet og vide, at de har en egen stemme og et valg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ønsket om at få unge under 18 år gift kommer fra forældrene selv. Men i mange tilfælde er imamen hævet over forældrene og en, der lyttes til. Så der er ramt rigtigt i forhold til de religiøse forkyndere, men det kræver også en holdningsændring hos forældrene,” siger hun.

Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet og islamforsker, vurderer, at der ikke er megen viden om omfanget af denne type vielser i Danmark. Han tror ikke, at lovgivningen vil blive brugt særligt ofte, hvis overhovedet.

”De fleste af denne type religiøse ægteskaber vil være blevet foretaget i udlandet, før personer indvandrer til Danmark, hvor der ikke er mulighed for at føre kontrol med det og lovgive,” siger Brian Arly Jacobsen.

Jens Ole Christensen, sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker i København, er enig i hensigten med lovforslaget, men mener samtidig, at det er formuleret på en måde, der generaliserer.

”Jeg opfatter det som en sekulær stempling, når man bruger begrebet ’religiøse’ som samlebetegnelse for indbyrdes modstridende religioner. Det er en hyppig figur i den offentlige debat, som kan gå ud over alle verdens religiøse, når problemet hovedsageligt vedrører islam og måske har mest at gøre med kulturforskelle,” siger han og foreslår, at man i stedet taler om et forbud mod ”kulturelt betingede børnevielser”.