Julegudstjenesterne er blevet et flagskib for kulturkristendom

I år er det 25 år siden, at juleaften blev en officiel gudstjenestedag i folkekirken. Siden er dagen vokset til kirkens største folkelige succes, hvor en fjerdedel af befolkningen forventer at deltage. Et svar på traditionstab og et øget fokus på religion på grund af indvandring, lyder nogle af forklaringerne

Siden 1992, hvor den 24. december blev indført som en officiel gudstjenestedag i folkekirken, er dagen vokset til folkekirkens største folkelige succes. Og når kirkerne i morgen slår dørene op til julegudstjenester, regner næsten en fjerdedel af befolkningen, 24 procent, med at dukke op.
Siden 1992, hvor den 24. december blev indført som en officiel gudstjenestedag i folkekirken, er dagen vokset til folkekirkens største folkelige succes. Og når kirkerne i morgen slår dørene op til julegudstjenester, regner næsten en fjerdedel af befolkningen, 24 procent, med at dukke op. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/ritzau.

Når danske familier i flok drager til julegudstjeneste den 24. december, kan man let få den tanke, at det er billedet af slægt, der følger slægters gang gennem århundreder. Men billedet snyder. Traditionen med at gå i kirke juleaften er et af julens relativt nye tiltag, der i år kan fejre sit formelle 25-årsjubilæum. Ganske vist er der også blevet fejret juleaftensgudstjenester længere tilbage, men det var først i 1992, at den 24. december blev indført som en officiel gudstjenestedag i folkekirken.

Siden er dagen vokset til folkekirkens største folkelige succes. Og når kirkerne i morgen slår dørene op til julegudstjenester, regner næsten en fjerdedel af befolkningen, 24 procent, med at dukke op, lyder svaret i en meningsmåling, Kristeligt Dagblad har fået foretaget af analyseinstituttet YouGov blandt et repræsentativt udvalg af danskerne.

Selvom det ikke nødvendigvis er alle, der rent faktisk når hen i kirken, vidner det alligevel om en ægte succeshistorie, der i sidste ende siger noget om kirkens høje kvalitet. Det siger lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, der har fulgt det danske kirkeliv i årtier.

”Folkekirkens status i befolkningen vokser, i takt med at folk kommer i kirke. For undersøgelser viser, at langt de fleste synes, at det er en god og særlig oplevelse, når de har været i kirken, om det så er til en begravelse eller til jul. Det skyldes ganske enkelt, at folkekirken er dygtig. Alt spiller jo til sådan en julegudstjeneste,” siger han.

Ifølge Hans Raun Iversen er det også en af de vigtige forklaringer på, at kirken trods en svag tilbagegang formår at fastholde et meget højt medlemstal, hvor 75,3 procent af befolkningen i dag er medlemmer.

”Danskerne synes, at folkekirken kan noget. Og de gode oplevelser i kirkerne blandt andet til julegudstjenesterne er en vigtig grund til, at mange med stor frejdighed vil kalde sig kulturkristne. Det er denne gode kontakt til kirken, der er selve motoren i kulturkristendommen,” siger han.

Juleaften blev en officiel gudstjenestedag i forbindelse med, at folkekirken fik ny alterbog i 1992. Tidligere havde det været frivilligt for præster, om de ville holde gudstjenesten.

Siden er traditionen vokset i popularitet, siger religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen. Han henviser til den danske værdiundersøgelse, der er en fortløbende spørgeskemaundersøgelse, der begyndte for 36 år siden. Her har man især i slutningen af 1990’erne og i 2000’erne registreret en stigning i, hvor mange danskere der siger, de går til gudstjeneste ved højtider – ikke mindst juleaften. Ifølge Brian Arly Jacobsen kan stigningen bedst forklares med indvandringen til landet.

”I takt med, at flere migranter med en anden religiøs baggrund er kommet til Danmark, har flere danskere fået behov for at sætte fokus på deres egen religiøsitet og traditioner. Og folkekirken og julen er naturligvis en vigtig del af danskernes kultur,” siger han.

Brian Arly Jacobsen forklarer, at julegudstjenestens øgede popularitet også kan ses som en modbølge til 1970’ernes og 1980’ernes forsøg på at frigøre sig fra de borgerlige kernefamiliers normer og traditioner.

”Det kan meget vel være et udslag af yngre generationer, der gerne vil genopdage eller opfinde traditioner, som knytter familien sammen. Det hænger også sammen med, at danskere sjældent betoner det religiøse aspekt ved, hvorfor de går til gudstjeneste juleaften. Det handler snarere om at gøre noget sammen som familie,” siger han.

Men ifølge biskop emeritus Søren Lodberg Hvas, tidligere biskop over Aalborg Stift, er der i høj grad noget religiøst ved danskernes opbakning til julegudstjenesten.

”Jeg tror og håber, at det udtrykker en bevidsthed om, at danskerne er et kristent folk. Ganske vist ser vi også, at en kirkefjendsk ateisme gør sig gældende i samfundet i dag, men vi ser i endnu højere grad en strømning, der går den modsatte vej, hvor man gerne vil holde fast ved, at vi er båret af en tusindårig kristen tradition,” siger han.

Søren Lodberg Hvas var som biskop selv med til at beslutte, at juleaften skulle være en officiel gudstjenestedag for 25 år siden. Og det gjorde biskopperne af den enkle grund, at traditionen med at gå i kirke den dag allerede var udbredt i hele landet.

Han ser julegudstjenestens popularitet som et led i en større tendens, hvor flere af kirkens højtider er begyndt at få større betydning for folk – ikke mindst påskedag og allehelgenssøndag, hvor det er blevet en tradition for mange at tage i kirke og mindes de døde.

”Der er en øget bevidsthed om, at der er noget, der hedder den høje tid. Og at det netop er disse højtider, der giver al anden tid sin fylde og betydning,” siger Søren Lodberg Hvas.