Efter adskillige år med massivt fokus på overgreb på børn i katolsk regi og kritik af både folkekirken og den katolske kirke for ikke at sikre sig tilstrækkeligt mod overgrebsmænd lader folkekirken nu til at have lært lektien.
En stikprøve til 30 tilfældigt udvalgte menighedsråd fordelt på landets 10 stifter viser, at det er blevet fast procedure at lave et pædofilitjek ved at indhente børneattest, når kirkerne for eksempel skal finde ny leder til børnekoret eller hjælp til konfirmandklubben.
Dermed er der sket en synlig forbedring, siden Kristeligt Dagblad foretog tilsvarende stikprøver i både 2006, 2010 og 2013. Her svarede helt op til to tredjedele af menighedsrådene, at de ikke indhentede børneattester, selvom det har været et lovkrav siden 2005. Men i Kristeligt Dagblads seneste stikprøve svarer alle menighedsråd, at de indhenter børneattester.
Den udvikling glæder Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
”Vi har gjort meget for at få indskærpet både i vores medlemsblad og på vores kurser for ledere og kontaktpersoner, at børneattester er en af de vigtige administrative pligter, der hviler på menighedsrådene. Det glæder mig, at det nu ser ud til at have båret frugt,” siger han.
Menighedsrådene har over årene fået hård kritik for de manglende børneattester, hvor både Bertel Haarder (V) og Manu Sareen (dengang radikal, i dag medlem af Alternativet) som tidligere kirkeministre indskærpede kravene om børneattester over for menighedsrådene.
Ifølge Finn Andsbjerg Larsen, leder af Folkekirkens Konfirmationscenter, er det de konkrete sager, som har været fremme om overgreb i kirkeligt regi, der har været med til at ændre mentaliteten i menighedsrådene. I øjeblikket sidder en tidligere folkekirkepræst varetægtsfængslet og er tiltalt for overgreb og blufærdighedskrænkelse mod 12 unge.
”Der har været en berøringsangst i menighedsrådene over for at spørge til børneattester, da man har oplevet det som en mistænkeliggørelse af mennesker, der kom og gerne ville gøre et stykke frivilligt arbejde. Men al opmærksomheden på problemerne har været med til at skabe en accept af, at det er nødvendigt,” siger han.
Spørgsmålet er dog, om menighedsrådene har sikret sig godt nok mod overgrebssager ved at indhente børneattester. Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle i går, findes der ingen centrale retningslinjer eller regler for samværet mellem børn og voksne i kirken, hvilket ifølge både Børns Vilkår og lektor Jan Toftegaard Støckel på Syddansk Universitet er kritisabelt.
Det er dermed op til de enkelte menighedsråd at formulere samværsregler og retningslinjer. Men det er ikke nødvendigvis noget, man har fokus på lokalt, siger formand for menighedsrådet i Brabrand kirke ved Aarhus Lise Lotte Andersen. Hun forklarer, at de i menighedsrådet altid sørger for at indhente børneattester på alle relevante personer, både ansatte og frivillige. Og det har de indtil videre set som tilstrækkeligt.
”Vi har ikke tænkt nærmere over, at det skulle være nødvendigt at gøre mere. Børneattesterne skulle gerne signalere, at det her er noget, vi tager alvorligt. Men det kan da godt være, at vi skulle overveje at gøre mere,” siger hun.
Heller ikke i Landsforeningen af Menighedsråd har man formuleret guides eller retningslinjer, som menighedsrådene kan bruge til samværet mellem børn og voksne.
”Vores indsats har indtil videre været fokuseret på at få menighedsrådene til at forstå, at børneattester ikke bare er noget, de har pligt til at indhente, men også er vigtige som et forebyggende initiativ. Men måske er tiden inde til at gå videre og se på, hvad man ellers kan gøre,” siger Søren Abildgaard.