Personregistrering, sagsbehandling, borgerhenvendelser, løn og hjemmesider til deling af interne dokumenter i folkekirken. På alle de områder har folkekirkens cirka 4300 ansatte i mange år været afhængige af en knap 40-mand stor afdeling i Kirkeministeriet: Folkekirkens It.
Hidtil har brugerne af it-systemerne i folkekirken haft begrænset indflydelse på, hvad de fik af it-systemer og viden om systemernes sikkerhed.
Men det ændrer sig nu. Kirkeministeriet har netop offentliggjort en række initiativer, som skal give folkekirken større indflydelse på it-beslutninger.
”Der bruges omkring 100 millioner kroner på Folkekirkens It årligt, hvilket er en meget stor andel af folkekirkens frie midler fra Folkekirkens Fællesfond. Derfor er det naturligt at give folkekirken et større indblik i og indflydelse på, hvordan pengene bruges,” siger departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen.
Mere præcist udskiftes den nuværende it-styregruppe, der består af repræsentanter fra folkekirken, med en it-følgegruppe, som får et klarere mandat og flere møder. Gruppen skal bestå af folkekirkens centrale aktører på økonomiområdet, heriblandt provster, stiftskontorchefer, en biskop og en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd. Derudover laves der brugergrupper, hvor blandt andre præster og kordegne kan tages med på råd.
Ændringerne kommer efter kritik fra flere politikere for manglende inddragelse af folkekirken, og efter at en rapport bestilt af Kirkeministeriet tidligere på året også anbefalede mere gennemsigtighed og brugerinddragelse i Folkekirkens It. Konsulentfirmaet bag analysen anbefalede også etableringen af en folkekirkelig bestyrelse til at stå for ansvaret for Folkekirkens It. Dette har ifølge Christian Dons Christensen ikke været muligt, da det vil kræve en lovændring at flytte ansvaret fra kirkeministeren til en bestyrelse.
Provst i Rødovre-Hvidovre Provsti Jørgen Degn Bjerrum havde gerne set, at man oprettede en bestyrelse til at lede Folkekirkens It, og han er ikke tilfreds med de initiativer, som Kirkeministeriet nu præsenterer. For præsterne er ikke medtænkt i den nye it-følgegruppe, siger provsten, som de seneste år har været repræsentant for Præsteforeningen i it-styregruppen.
”Det burde være logisk, at de, der skal bruge it-systemerne til daglig, involveres af Folkekirkens It, så vi har, hvad vi skal bruge. Men nu ser jeg, at præsterne slet ikke er tænkt med. Det gør mig bekymret for, om vores ønsker overhovedet bliver prioriteret. Jeg oplever, at Folkekirkens It ikke altid forstår vores behov, og min frygt er, at det ikke bliver bedre, men at præster bare inddrages lige så lidt som i dag.”
Som eksempler nævner han, at it-kontoret har lukket i weekenden, hvor præster ofte arbejder, og at han for nylig måtte vente unødvendigt længe på at få ordnet sin arbejdscomputer, fordi it-kontoret sendte ham et usb-stik til at ordne computeren med langsom post.
”Andre ville ringe til en tekniker eller prioritere at få problemet løst hurtigt. Her har man bevidst sendt usb-stikket med den billigste og langsomste postmulighed fra PostNord. Mens jeg har siddet i it-styregruppen, har jeg hørt mange lignende historier fra andre præster, og det peger på, at der en grundholdning om, at præsters tid er helt ligegyldig for Folkekirkens It,” siger han.
It-professor Kim Normann Andersen på Copenhagen Business School har læst konsulentrapporten og Kirkeministeriets præsentation af de nye initiativer og finder det fornuftigt med mere brugerinddragelse. Men han undrer sig over, at det først kommer nu.
”I den skandinaviske it-tradition er brugerinddragelse indgået som et centralt element siden 1970’erne, og det er i dag noget, som tænkes ind allerede i idéfasen til nye it-projekter. Derfor er det et eller andet sted interessant, at folkekirken som offentlig institution først i 2017 tænker, at de hellere må få brugerne involveret,” siger han.