Prøv avisen

Efter redegørelse: K og LA forventer at blasfemiparagraf afskaffes

"Jeg forventer, at regeringen samlet stemmer ja til en ophævelse af blasfemiparagraffen,” siger Naser Khader. Arkivfoto. Foto: DAVALI PHILIP/ritzau

Regeringspartier forventer en ophævelse af blasfemiparagraffen efter international redegørelse om blasfemilovgivning. En afskaffelse i Norge, Island og Holland har ikke haft konsekvenser, viser redegørelsen, som Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af. Venstre udskyder en endelig beslutning til tirsdag

Artiklen er opdateret mandag den 29. maj kl. 18.45 med citater fra forskningskonsulent Signe A. E. Larsen

En længe ventet international redegørelse om blasfemilovgivningen taler sit tydelige sprog, og den bør betyde, at blasfemiparagraffen i Danmark ophæves.

Det mener regeringspartierne De Konservative og Liberal Alliance. Deres retsordførere har ligesom Venstres modtaget Justitsministeriets redegørelse, der beskriver konsekvenserne af ophævelsen af lignende blasfemilovgivninger i Norge, Island og Holland.

”Der har ikke været de sikkerhedsmæssige problemer, som nogle, inklusive Politiets Efterretningstjeneste (PET), har peget på. På det punkt har man nok været lidt for hysterisk. For erfaringerne fra Norge, Island og Holland viser, at det har været problemfrit at afskaffe blasfemiparagraffen,” siger De Konservatives retsordfører, Naser Khader. Han henviser dermed blandt andet til en udtalelse fra PET, som pegede på, at en ophævelse af blasfemiparagraf kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark.

”Men vi skal heller ikke lægge vores handlefrihed i hænderne på islamister. Det er ikke dem, der skal styre, hvad vi gør i forhold til blasfemiparagraffen. Men det er jo positivt, at der ikke har været konsekvenser, for det peger i den rigtige retning i forhold til en afskaffelse. Jeg forventer, at regeringen samlet stemmer ja til en ophævelse af blasfemiparagraffen,” siger Naser Khader. På fredag skal der stemmes om Enhedslistens forslag til en afskaffelse af blasfemiparagraffen.

Liberal Alliances retsordfører Christina Egelund vurderer ligesom Naser Khader, at der er nu er stor sandsynlighed for, at regeringen når til enighed om at ophæve blasfemiparagraffen.

”Det gør jeg, fordi der ikke længere er nogle gode politiske argumenter for at opretholde den indskrænkning af ytringsfriheden, som en blasfemiparagraf er. Vi har undersøgt forholdene i sammenlignelige lande, og der er ikke noget, der antyder problemer med at afskaffe den,” siger Christina Egelund.

Hun vil dog stadig ikke svare på, om Liberal Alliance kan finde på at stemme imod Venstre, hvis partiet ender med at fastholde et nej til en afskaffelse.

”Jeg har respekt for, at Venstre har behov for et døgn mere til at drøfte sagen internt. Men jeg har en klar forventning om, at regeringen samlet vil afskaffe paragraffen. Det er sådan, at regeringen normalvis stemmer samlet, men Liberal Alliances holdning er helt klart, at paragraffen skal afskaffes,” siger Christina Egelund.

Principielt set er der flertal for at ophæve blasfemiparagraffen, men da regeringen skal stemme samlet, har en eventuel afskaffelse været afhængig af, at Venstre ville ændre kurs i forhold til paragraffen. Partiet har sammen med Socialdemokratiet som de eneste partier været tilhængere af at beholde paragraffen.

Men der er grøde i Venstre, og partiet vil nu tage sagen op på et gruppemøde tirsdag før et møde i Retsudvalget, hvor den omstridte paragraf også skal drøftes. Det siger retsordfører Preben Bang Henriksen:

”Vi har en grundig debat om de mange elementer ved en ophævelse, herunder landeundersøgelsen,” siger Preben Bang Henriksen.

Men i Venstre har I ellers tidligere været meget kategoriske i jeres forsvar for blasfemiparagraffen. Hvad gør, at I nu seriøst drøfter en ophævelse?

”Vores synspunkter er ikke støbt i beton, og vi er heller ikke argumentresistente. Der har kun været to sager, der har ført til dom, siden paragraffen blev indført, og så har vi en landeundersøgelse, der viser, at det ikke har haft konsekvenser i lande, vi sammenligner os med. Det er en ny situation, og så må vi jo overveje, om vi skal skifte opfattelse. Men det er i hvert fald ikke noget, jeg skammer mig over, hvis det sker,” siger Preben Bang Henriksen.

Samme vurdering har Signe A. E. Larsen, forskningskonsulent ved Aarhus Universitet. Hun har i sin ph.d.-afhandling forsket i blasfemilovgivning.

Hun har læst redegørelsen og bider blandt andet mærke i, at Norge afskaffede blasfemiparagraffen i marts 2015 efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris, men at de norske myndigheder har fulgt ophævelsen af blasfemibestemmelser op med en strategi mod ”hadefulde ytringer” og en handlingsplan mod antisemitisme.

”Så afskaffelsen står ikke alene. Det vidner om, at man politisk tager ansvaret for en ophævelse på sig. Både internt og udadtil. Redegørelsen viser, at en afskaffelse medfører et øget politisk ansvar for, at religiøse grupper ikke tales helt ned eller ud af debatten, som man hidtil har kunnet undslippe ved at henvise til juraen,” siger Signe A. E. Larsen.

Den internationale undersøgelse viser også, at Holland og Danmark ifølge Signe A. E. Larsen har gennemgået parallelle forløb omkring islamkritik og blasfemilovgivning. Bestemmelsen er som i Danmark brugt sjældent i Holland, men islamdebatten har i begge lande fyldt meget. I Holland på grund af mordet på filminstruktøren Theo Van Gogh, der stod bag den islamkritiske film ”Submission”, i Danmark på grund af karikaturtegningerne.

”Begge lande har en historie med i bagagen, som kan give særlig opmærksomhed. Derfor kan man godt lære af Norge, der tydeligt har markeret, at en afskaffelse af paragraffen ikke betyder, at man politisk billiger krænkende ytringer af religiøse grupper,” siger Signe A. E. Larsen.