Efter sorgen kommer taknemmeligheden

Leif Hansgaard, tidligere chefredaktør på Helsefamiliens Lægemagasin og borgmester i Hinnerup, bliver med morgendagens prædikentekst mindet om den uundgåelige sorg, som kan følge med kærligheden

Leif Hansgaard er som 80-årig stadig dybt engageret i både arbejdsliv og kirkeliv og gør sig mange tanker om kirkens udvikling. – Privatfoto.
Leif Hansgaard er som 80-årig stadig dybt engageret i både arbejdsliv og kirkeliv og gør sig mange tanker om kirkens udvikling. – Privatfoto.

Sidste weekend var Leif Hansgaard og hans kone Susanne Berg Hansgaard til konfirmation hos et barnebarn. Leif Hansgaard, der i dag er 80 år, blev, med morgendagens prædikentekst i frisk erindring, mindet om tilværelsens udspændthed mellem fødsel og død.

”Alle vores børnebørn sad på kirkebænken. Samtidig vil der komme nye børnebørn til, som sandsynligvis ikke når at lære mig at kende,” siger Leif Hansgaard og knytter sin oplevelse til morgendagens prædikentekst, hvor Jesus fortæller, at han skal forlade verden og gå bort til Faderen.

”Der kommer en dag for os alle, hvor vi ikke er her længere. Den afdøde mærker ikke noget, men for de efterladte er døden forbundet med sorg. Den dag, hvor jeg dør, må alle dem til festen gerne være grebet af sorg, men det er mit ønske, at sorgen vil blive vendt til taknemmelighed.”

Livglæden og optimismen er stor hos Leif Hansgaard. I et kvart århundrede var han chefredaktør på det nu hedengangne sundhedsmagasin Helse, som lå på ethvert apotek.

Han stoppede som chef- redaktør i 2006, men pensionstilværelsen har Leif Hans- gaard aldrig til fulde overgivet sig til. Hans 15 år yngre kone arbejder stadig som jurist, og Leif Hansgaard arbejder som freelance- journalist og er blandt andet engageret i menighedsrådsarbejde og andre kirkelige aktiviteter.

”Jeg er dybt taknemmelig over det liv, som jeg har haft sammen med min kone gennem 44 år, og alt det, som vi er blevet givet. Vi er sunde og raske og har aldrig været ramt af alvorlig sygdom,” siger Leif Hansgaard om ægteskabet, der har givet dem fire børn.

Leif Hansgaard havde samtidig to sønner fra tidligere ægteskab, og i dag tæller flokken af børnebørn 10.

Det stod ikke umiddelbart skrevet i stjernerne, at Leif Hansgaard som 80-årig skulle kigge tilbage på sit liv med største taknemmelighed. Den 27. februar 1937 kom han til verden, men sine biologiske forældre har han aldrig set. Af uvisse grunde blev Leif Hansgaard som ganske spæd bortadopteret.

Han fik en ny familie i Vestjylland, hvor faderen var taxavognmand i Ringkøbing og moderen syerske. De kristne billeder og grundtanker, som Leif Hansgaard fik med fra sin barndom og ungdom, præger ham i høj grad den dag i dag.

”Jeg havde en meget kristen klasselærer, og hver dag var der morgensang og morgenbøn. Kristendommen har på den måde haft indflydelse på min hverdag,” siger han.

Huset, som Leif Hansgaard voksede op i, vendte mod nord. Han husker, hvordan der på et tidspunkt blev slået hul i muren mod øst, og morgensolen kom ind i stuerne. Salmen ”I Østen stiger solen op” har lige siden haft en helt særlig betydning for ham.

”Jeg er i det hele taget meget begejstret for vores smukke salmetradition, og derfor maner jeg også til besindighed, hvis nogen kalder på alt for meget nytænkning af gudstjenesten.”

Ved sidste menighedsrådsmøde i Rønninge Kirke var der eksempelvis et af medlemmerne, som beklagede sig over, at postludiet var for kedeligt, og ønskede, at organisten skulle prøve at nytænke det.

”Min opfordring er, at vi skal fastholde respekten for traditionen. Noget af det skønne ved at komme i kirke, uanset hvor i landet du befinder dig, er, at du kender rammen og rytmen. Genkendeligheden giver en ro,” siger Leif Hansgaard.

Ret meget genkendelighed var der ikke, da organisten ved konfirmationen forleden i Rødovre slog postludiet an. Det var komponeret over musikken fra ”Star Wars”.

”De unge kunne tydeligvis lide det, og det var da også festligt og lød godt på et orgel.”

Selv om Leif Hansgaard har meget håndfaste meninger om, at kirken skal undgå tivolisering og holde fast i sine smukke traditioner, så forbyder hans gennemliberale sind ham at fordømme dem, som har en anden holdning end han selv.

”Jeg er nødt til at acceptere alle, som jeg er uenig med,” smiler han med reference til sit mangeårige politiske liv som Venstre-politiker i såvel byrådet i Ringkøbing Kommune som borgmester I Hinnerup Kommune og medlem af socialudvalget i Kommunernes Landsforening.

Leif Hansgaard, der gennem sin journalistiske karriere også har beklædt redaktørposter på Morgenavisen Jyllands-Posten og inden da Grenaa Folketidende, kan ikke slippe sit samfundsengagement.

Kirken får i dag en stor del af hans opmærksomhed. Han skriver og redigerer det lokale kirkeblad i Rønninge Kirke og sidder i menighedsrådet. I det hele taget får den kristendom, som han er vokset op med, en stadig større betydning.

”Jo ældre jeg er blevet, jo mere er kirken og troen også kommet til at betyde. Troen giver en ro,” siger Leif Hansgaard og vender tilbage til sine tanker ved konfirmationen i sidste weekend og morgendagens prædikentekst.

”Jesus viser med sit liv og levned vejen for os. På korset bad han om, at han ikke skulle dø – han ville skånes. Men som vi hører i morgen, bliver han kaldt hjem og går vejen for vores skyld.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg vil sige, at sorgen og glæden følges ad – vi kan ikke få et liv uden begge dele.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Da jeg var barn, var de sidste otte bud de vigtigste, da de er konkrete moralske rettesnore, der var nemme at forholde sig til. I dag er det første bud om, at du ikke må have andre guder, det, der betyder mest for mig.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Gudstjenesten skal helst kun vare en time, men den må gerne udvides med et par barnedåb. Jeg kan lide den velkendte ramme med alle de smukke salmer.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jeg ser stadig det det broderede billede af Gud med udstrakte arme i skyerne, som hang på min barndomsskole i Ringkøbing. Jesus er for mig vejen til at forstå Gud.