Ved allehelgensdag mindes vi dem, vi har mistet. Det sker ved gudstjenester rundt om i landets kirker på søndag, men mange danskere benytter også lejligheden til at besøge deres afdødes gravsted. Det er dog ikke alle, der har et sted at gå hen med et lys eller en blomst. For i takt med, at et stigende antal danskere vælger at blive kremeret og spredt til havs, efterlades flere og flere pårørende uden et sted at gå hen, og det giver nye udfordringer.
Flere kirkegårde er derfor begyndt at tænke nyt, og en af dem er Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Her har man for nylig indviet en stenskulptur, hvorpå det for fremtiden vil blive muligt at få en inskription til minde om den afdøde, hvis vedkommende er begravet til havs eller i en fællesgrav uden egen gravsten. Det fortæller kirkegårdsleder Steen Hendriksen.
”Vi har haft flere eksempler på pårørende, der har fulgt afdødes ønske om askespredning, men har manglet et sted at gå hen og sorgarbejde og mindes. Det vil vi gerne tage højde for, så nu kan vi tilbyde folk muligheden for både at lave askespredning og få den afdødes navn, fødsels- og dødsdato på et konkret fællesmonument på kirkegården,” siger han.
Faktisk blev omkring ni procent af de kremeringer, der foregik i 2018, udleveret til askespredning på havet, viser en opgørelse fra størstedelen af landets krematorier. Flere aktører inden for begravelsesbranchen kalder udviklingen eksplosiv og peger på en prins Henrik-effekt i den forbindelse, da prinsen ønskede at få en del af sin aske spredt til havs. Det gjorde mange danskere bekendt med muligheden. Samtidig er askespredningen en billig begravelsesform, da der efterfølgende ikke er noget gravsted at vedligeholde og betale for, og som derfor kan være tiltalende for danskere, som ikke vil ligge deres efterladte til last.
Men det bekymrer Danske Stenhuggerier, som har fået forespørgsler fra flere efterladte, der mangler en mindesten efter en askespredning. Her er man begyndt at lave mindesten til kirkegårdene, hvor der udover navn og datoer er tilføjet koordinater for, hvor på havet asken er spredt. Fra marketingschef Michael Rohde-Petersen lyder det, at man indtil videre har solgt omkring 10 sten af den type og forventer, at salget vil tage til i de kommende år.
”Når lille Ida kommer hjem med en perleplade fra børnehaven til mormor, der er spredt til havs, eller når det afdøde ægtepars guldbryllupsdato nærmer sig, vil nogle efterladte opleve, at de mangler et sted at gå hen. Det kan godt være, det er supermoderne med askespredning, men det opfylder ikke altid behovet for at mindes,” siger han.
I takt med, at flere og flere danskere i øvrigt vælger urnegravsteder, efterlades kirkegårdene med mere og mere plads, og de er samtidig i konkurrence med de mange askespredninger. Det handler derfor også om fortsat at gøre kirkegården gældende som et relevant sted for danskerne. Det understregede forhenværende formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Leif Arffmann tidligere i år på en kirkegårdskonference. Han opfordrer til at gribe muligheden for at bevare kirkegårdens betydning for dansk mindekultur ved netop at følge med ændringerne og tilbyde mindeplader for dem, hvis aske er blevet spredt til havs.
”Vi imødekommer derved et behov for at skabe en sorgens geografi,” lyder det fra ham.