Efterskoleleder tror på daglig forvandling

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, er dybt inspireret af morgendagen prædiketekst, hvor Jesus gør vand til vin. Efterskolemanden ser verden blive større gennem den daglige forvandling

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, forsøger hver dag at åbne sig for den mulige forvandling. Når han bruger sin krop, for eksempel ved at løbe en tur, oplever han, at sindet åbner sig for forvandlingens mulighed. -
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, forsøger hver dag at åbne sig for den mulige forvandling. Når han bruger sin krop, for eksempel ved at løbe en tur, oplever han, at sindet åbner sig for forvandlingens mulighed. - .

Troels Borring er svært begejstret for den tekst i Johannes-evangeliet, som hans bibel på bordet er slået op på. Det er fortællingen om brylluppet i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin. Trods al sin jordnærhed og opvækst i bondekulturen i Rønshoved og Rødding i Sønderjylland får Troels Borrings øjne ekstra glød, når han begynder at tale om den åndelige forvandling, vin-lignelsen symboliserer.

”Ethvert barn, der har hørt om Jesu evner, kender den historie. Det er en, som man altid kan huske. Som barn synes du, det er sejt, at Jesus kan den slags. Og som ung, hvor kærligheden og forelskelsen blomstrer, er det et fantastisk billede på det, som opstår, når vi åbner os for kærligheden,” siger Troels Borring, der de sidste syv år har været formand for Efterskoleforeningen og inden da var forstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole på Fyn i 14 år.

For den grundtvigske efterskolemand handler morgendagens prædiketekst først og fremmest om forvandling. En forvandlingens kraft, som i særlig grad opstår, når mennesker er sammen i fællesskab.

I et samfund, der i stadig stigende grad søger dokumentation og målbare effekter af uddannelse, kan den livsnødvendige forvandling meget nemt få trange kår, fremhæver Troels Borring. Efterskolen - og dens særlige form for fællesskab - er for ham et klokkeklart eksempel på noget, der er vanskeligt at måle.

”Hovedparten af unge mennesker, som kommer på efterskole, oplever en forvandling. De træder ind i et fællesskab, hvor de vokser med andre. De får serveret livsoplysning, og deres verden udvider sig. Det er en forvandling, som er ekstremt svær at stille op på en brøkstreg,” siger Troels Borring.

Og verden har brug for mennesker, der tror på forvandlingens kraft, mener efterskoleformanden. Gennem troen på forvandling formår vi mennesker nemlig at skabe forandringer og bevæge os ud over de begrænsninger, som ellers kan stille sig i vejen for udvikling. For Troels Borring er der intet som helst hokuspokus over den forvandling, som prædiketeksten peger på. Han læser den ikke bogstaveligt.

”Forvandling er noget, som sker, når vi tør risikere os selv. Kærligheden er for mig at se det helt afgørende grundstof, som gør, at vi har modet til at turde forvandlingen. Når vi mærker os selv favnet i et kærligt fællesskab, har vi de bedste forudsætninger for at forvandle os,” siger Troels Borring.

Forvandling kommer ikke af sig selv. Troels Borring kender som alle andre grundfølelsen af at vågne om morgenen, lidt for træt, og mest af alt have lyst til, at dagen skal passere uden alt for store anstrengelser. Men hans mor, der døde for et år siden, sidder hver dag på skuldrene af ham og minder ham om, at han trods manglende kræfter skal stille sig til rådighed for dagen. Der er opgaver, som han skal løse, og der er mennesker, som har brug for ham.

”Jeg er enormt taknemmelig for at have fået det livsperspektiv med fra min mor. Hun har i høj grad været med til at give mig min styrke og min fandenivoldskhed. Hvis dovenskaben indsniger sig, så har min mor en forventning om, at jeg ikke giver efter for den. Hun forventer, at jeg giver noget af mig selv til min kone, mine børn og andre mennesker,” siger Troels Borring, der er far til fire børn i alderen 23 til 33 år.

Livet har også lært Troels Borring, at han selv kan gøre en del for at stille sig et åbent sted de dage, hvor han ikke lige er frisk til de store forvandlinger. Det er ikke et sted, som han blot kan tænke sig til. Hans vej til det åbne sind går gennem kroppen.

”Jeg kan godt lide at grave træer op med rødder. Det kræver enorm muskelkraft. Men når jeg har gravet en meter ned og står i enorm muskelsmerte, og træet har løsnet sig, så er jeg et nyt sted.”

For Troels Borring er tiltroen til forvandling ikke kommet af sig selv. I efterskoleverdenen er han kendt som manden, der med ærlig og ligefrem tale vover at bringe sig selv i spil, hvad enten han taler for en gruppe efterskoleelever, det politiske Danmark eller for Efterskoleforeningen.

”Jeg kan godt lide at være med til at bryde med låste koder og forestillinger om, hvordan verden nødvendigvis skal være. I nogle akademiske og pædagogiske sammenhænge kan selvoptagetheden blive så stor og virkeligheden så fjern, at jeg kan få brug for, at vi rundt om bordet kommer i øjenhøjde,” siger Troels Borring og fortsætter:

”Men jeg har skullet øve mig. Det handler i høj grad om modet til at turde bringe sig selv i spil, at risikere sig selv, og så håbe på, at det holder hjem.”

At Troels Borring overhovedet endte som efterskolernes mand, lå ikke i kortene. Godt nok havde hans forældre nær tilknytning til det grundtvig-koldske skolemiljø i hans sønderjyske barndomshjem, men Troels Borring var i gang på landbrugsskole. Lige indtil en studievejleder på HF kunne se, at Troels Borring trods ringe tyskkundskaber ejede evnen til en gymnasial uddannelse.

”Tysk var jeg ikke god til, men studievejlederen mente, at mine gode karakterer i malkning opvejede det. Det var et menneske, som troede på mig og så mine muligheder. Havde jeg ikke mødt ham - og taget imod den forvandling, der åbnede sig - var jeg ikke kommet dertil, hvor jeg er i dag,” siger Troels Borring, der bogstaveligt talt steg ned fra en beskidt mejetærsker for i stedet at sætte sig på HF-skolebænken.

Som leder for mange ved Troels Borring også, at der følger et særligt ansvar med. Han har altid været glad for at læse filosofi og refererer gerne til teologen K.E. Løgstrup, der beskrev, hvordan man som leder har mange skæbner i sin hånd.

”På et splitsekund kan du som leder gøre livet surt for rigtig mange, fremhævede Sløk. Men omvendt kan du gennem ærlighed, tillid og tiltro også gøre det rigtig godt for mange,” påpeger Troels Borring, der bliver begejstret, hver eneste gang han mærker, at den lille eller store forvandling sker i samværet med andre mennesker.

Og det er netop her, fremfører Troels Borring, at kærligheden skal i spil. Hvor kærligheden florerer, har forvandlingen de bedste betingelser. Han er også opmærksom på, hvornår den er svær at finde. Når ligegyldigheden får taget i os.

”Ligegyldighed er for mig at se kærlighedens modsætning. Når du er ramt af ligegyldighed, sætter du dig selv under jordens overflade, og så er det meget svært at være åben for den forvandling, som du kan opleve komme fra dig selv eller gennem mødet med andre mennesker,” siger han.

Det af livets forhold, hvor åbningen mod den daglige forvandling er allervigtigst, er ifølge Troels Borring i ægteskabet.

”Det er måske det forhold, som stiller allerstørst krav til os, og hvor det til tider kan være vanskeligt at huske at holde sig åben for forvandling,” siger han.

Troels Borring er familiemenneske. I dag er der både fire børn og børnebørn, men den yngste på 24 år er for længst flyttet hjemmefra.

”Min kone og jeg har været gift i 33 år. Vi skal søge nye fælles forvandlinger, så vores liv bliver ved med at åbne sig. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at gøre os lækre over for hinanden, og vi kan blive ved med at kigge på hinanden som spændende mennesker,” siger han og fortsætter:

”Vi er begyndt at gå til dans en gang om ugen. Her risikerer vi i den grad os selv, men det åbner for, at vi finder hinanden nye steder.”