Egypten får kritik for at henrette munk: Dødsstraf er afskyelig

Menneskeretsorganisationer beskylder det egyptiske retssystem for at have tvunget en tilståelse frem med tortur, efter at en koptisk munk er blevet henrettet ved hængning for at have dræbt sin biskop. Sagen har samtidig skabt røre i den koptiske klosterbevægelse

Egypten har henrettet en munk, der var dømt til døden for drab på abbeden i sit kloster. Sagen har sendt chokbølger gennem det koptiske mindretal i Egypten. (Arkivfoto) Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix
Egypten har henrettet en munk, der var dømt til døden for drab på abbeden i sit kloster. Sagen har sendt chokbølger gennem det koptiske mindretal i Egypten. (Arkivfoto) Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix.

Stop med at eksekvere flere planlagte henrettelser. Så direkte lyder budskabet fra en række egyptiske menneskerettighedsorganisationer, efter at en munk søndag blev hængt. Munken var dømt til døden for at have slået sin biskop ihjel, men ifølge otte forskellige egyptiske menneskerettighedsorganisationer var munken blevet tvunget til at tilstå under tortur. I det hele taget var rettergangen så tvivlsom, at organisationerne i en fælles pressemeddelelse kræver, at de egyptiske myndigheder øjeblikkelig stopper med at henrette dømte.

”Vi udtrykker stor fordømmelse og modstand mod henrettelsen,” skriver Egyptian Initiative for Human Right og en række andre organisationer i en fælles fordømmelse af henrettelsen og af de egyptiske myndigheders stigende brug af dødsstraf generelt.

Koptiske kristne i Egypten, der udgør cirka 10 procent af befolkningen, har de senere år ellers mest tiltrukket sig opmærksomhed i offentligheden, når de har været ofre for militante, islamistiske angreb. Men i den opsigtsvækkende drabssag fra ørkenklosteret St. Macarius nordvest for hovedstaden Kairo ser rollerne anderledes ud. Her blev to munke anholdt tilbage i 2018 under stor mediebevågenhed, efter at deres biskop og klosterbestyrer – Anba Epiphanius – blev fundet dræbt på klosteret.

Mens den ene munk blev idømt fængsel på livstid, blev den anden dømt til døden i 2019. Søndag oplyste den dødsdømtes familie til nyhedsbureauet AFP, at de havde fået at vide af de egyptiske myndigheder, at munken var blevet henrettet, og at de nu kunne hente liget. Forud for hængningen var gået et forløb, hvor munken ifølge menneskerettighedsorganisationerne havde været udsat for omfattende tortur og i dele af retsforløbet ikke havde haft adgang til en advokat.

På samme måde har Amnesty International flere gange kritiseret Egypten for over de seneste år at skrue kraftigt op for brugen af henrettelser. Alene i 2020 blev der udført 107 henrettelser i Egypten, hvilket ifølge Amnesty International er mere end en tredobling i forhold til 2019. Dermed ligger Egypten på en tredjeplads over de lande i verden, der udfører flest henrettelser.

”Brugen af dødsstraf er afskyelig under alle omstændigheder, og i Egypten er det ekstremt bekymrende, at den bliver brugt efter uretfærdige retssager, hvor domstolene rutinemæssigt baserer sig på ’tilståelser’ præget af tortur,” lyder det i en udtalelse fra Amnesty International.

Samtidig har sagen om drabet på biskoppen udstillet et drama i den ellers stilfærdige klosterverden. Det er endnu uklart, hvordan kirken forholder sig til henrettelsen, men kirken gjorde selv kort proces kort tid efter selve drabet og fratog de to munke deres munketitler. Siden har rygterne floreret om, hvad der kunne ligge bag drabet. Rygterne har ifølge flere internationale medier både gået på personlige og teologiske uenigheder i klosteret samt på økonomiske tvister.

Forløbet førte til, at den koptiske pave, Tawadros II, skruede op for disciplinen blandt de cirka 2000 munke i landets klostre. Alle munke skulle lukke deres konto på sociale medier, ligesom de blev pålagt rejserestriktioner, og i et år blev der ikke optaget nye novicer i klostrene.

Når kirken reagerer så kontant, skal det ses i lyset af, hvilken rolle klostrene har i de kristne samfund i Egypten. Det forklarer Lise Paulsen Galal, mellemøstforsker og antropolog på Roskilde Universitet.

”Klostrenes rolle er at være en slags ideal for den almindelige kopter. De skal vise, hvad der er det rigtige at gøre, og vise hvilken retning kirken skal gå. De har en meget tæt forbindelse til de almindelige, koptiske sognekirker, hvor mange koptere bruger munkene som skriftefader eller som en religiøs opdrager,” forklarer hun.

Af samme grund forstyrrer det hele den koptiske kirke, hvis der er uklarhed om linjerne inde i klostrene. Og derfor er det ifølge Lise Paulsen Galal ikke overraskende, at den koptiske pave sender et klart signal for at få genoprettet roen og generelt udfører en striks kontrol med klostrene.

De koptiske klostre har over en årrække oplevet en stor vækst med mange nye munke, og adskillige gamle, nedlagte klostre er blevet genoplivet.