Siden 1800-tallets Osmanniske Rige har kristne i Egypten skullet søge landets øverste leder om lov, hvis de ønskede at bygge en ny kirke. I praksis har det været særdeles vanskeligt at nå hele vejen igennem bureaukratiet og få tilladelse fra øverste sted.
Derfor har Egyptens kristne minoritet set frem til, at regeringen efter 160 år ville opdatere loven, der regulerer kirkebyggerier i landet. Men efter den nye lov nu er blevet underskrevet af præsidenten, står det klart, at den ikke vil gøre op med, men snarere blot bekræfte den diskrimination, kristne lider under. Det siger flere menneskeretsorganisationer.
”Den fører næppe til, at der bliver bygget flere kirker, men illustrerer i stedet, hvordan kristne bliver diskrimineret i forhold til muslimer,” siger Ishak Ibrahim fra den egyptiske organisationen Det Egyptiske Initiativ For Personlige Rettigheder.
På samme måde har organisationen Human Rights Watch udgivet en artikel om loven, hvor den bliver stemplet som diskriminerende og uden effekt i forhold til at gøre det nemmere at bygge eller renovere kirker.
Ifølge den nye lov kan kristne nu nøjes med en godkendelse fra den lokale guvernør i stedet for af præsidenten, hvis de vil rejse eller renovere en kirke. Men loven sætter samtidig en række restriktioner for kirkebyggeri. For eksempel er det en betingelse, at man kan dokumentere, at der bor nok kristne i et område, for at kunne retfærdiggøre en ny kirke. Men da myndighederne ikke offentliggør statistik over landets kristne, er det en meget vanskelig opgave.
På samme måde kan en guvernør afvise et kirkebyggeri af sikkerhedsmæssige grunde, hvis vedkommende vurderer, at det vil føre til voldelige protester fra områdets muslimske befolkning.
”Dermed sender regeringen et signal til islamister om, at vold mod koptere kan betale sig,” siger Ishak Ibrahim og understreger, at der ikke findes tilsvarende restriktioner imod moskébyggeri i landet.
Kirkebyggerier er et emne , der ofte har ført til optøjer og vold mod kristne i Egypten. Over de seneste år har der været adskillige voldelige protester fra yderligtgående muslimer alene ved rygtet om, at en ny kirke er ved at blive rejst. Ifølge Lise Paulsen Galal, forsker i Mellemøstens religiøse minoriteter ved Roskilde Universitet, handler stridigheder om kirkebyggerier om en magtkamp om privilegier, hvor religionerne fungerer som et dække.
”Især i en region som Minya, hvor der bor mange kristne, opstår der nemt konspirationsteorier om, at kristne er ved at tilrane sig mere og mere magt. Og rygtet om et kirkebyggeri kan nemt give yderligere næring til den slags konspirationer,” siger hun.
Frygten for den sekterisk begrundede vold er også en af grundene til, at de egyptiske myndigheder har valgt blot at opdatere loven i stedet for at afskaffe den helt, forklarer hun:
”I 1800-tallet var det en meget progressiv lov, da den afskaffede den særstatus, som kristne tidligere levede under, hvor de ligesom jøderne var underlagt meget mere strikse restriktioner. Når den stadig eksisterer, bunder det i en manglende lighedstankegang. Den understreger, at der hersker en majoritetstankegang, hvor islam er statens religion og har en naturlig særstatus i forhold til andre religioner,” siger hun.
Mens menneskeretsorganisationer har kritiseret den nye lov, har Egyptens store kirkeretninger generelt udtrykt glæde over, at loven er blevet opdateret, ligesom kirkeledere selv har været involveret i processen.