Egyptens præsident lover at bygge landets største kirke

Coptic Pope Tawadros II leads Christmas Eve Mass at St. Mark's Cathedral, in Cairo, Egypt, late Friday, ...

Det er tredje år i træk, at den muslimske præsident deltager i kopternes julegudstjeneste. Alligevel skiller talen i år sig ud ved at være ekstra modig, mener Elizabeth Monier, mellemøstforsker ved Cambridge Universitet med speciale i Egyptens koptere. Foto: AP Photo/Amr Nabil

I takt med at volden mod kristne i Egypten tager til, er kristnes tiltro til landets præsident, Abdel Fattah al-Sisi, begyndt at smuldre. Ved en gudstjeneste i weekenden prøvede han at genvinde kristnes opbakning med en opsigtsvækkende tale. Modigt, mener mellemøstforsker

Kristne i Egypten har ikke haft meget at glæde sig over det seneste år, hvor volden og terroren imod dem er tiltaget.

Men midt i rækken af problemer dukkede der ved den koptiske kirkes julefejring i weekenden et lyspunkt op. Her deltog Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi ved en julegudstjeneste og lovede, at der vil åbne en ny kirke i landets kommende hovedstad i 2018. Og at det vil blive landets største kirke. Samtidig udtrykte han attersin støtte til landets kristne:

”Jeg står her i et af Guds huse, og jeg beder om, at Gud vil beskytte jer og beskytte Egypten og sikre stabilitet i landet,” lød det fra ham ifølge avisen Ahram.

Det er tredje år i træk, at den muslimske præsident deltager i kopternes julegudstjeneste. Alligevel skiller talen i år sig ud ved at være ekstra modig, mener Elizabeth Monier, mellemøstforsker ved Cambridge Universitet med speciale i Egyptens koptere.

”Den har allerede ført til, at han er blevet meget kritiseret for at omtale en katedral som ’Guds hus’,” siger hun.

Ifølge Elizabeth Monier skal Sisis tale ses som led i hans opgør med den religiøse ekstremisme i landet og som et forsøg på at ændre den offentlige samtale om religion. Målet er at skabe en større tolerance for kristne, hvor ekstreme muslimske grupper ellers ofte har prædiket imod at ønske ikke-muslimer en glædelig højtid.

Problemerne for kristne begyndte for alvor at tage til i 2011, efter landets mangeårige leder Hosni Mubarak blev væltet, og Det Muslimske Broderskab kom til magten. Situationen blev dog mærkbart forbedret, da Sisi tog magten ved et militærkup et par år senere og begyndte at slå hårdt ned på islamister.

Kristne har især på lederplan bakket op om al-Sisi, da han blev set som deres bedste værn mod islamister. Men over det seneste år er volden imod kristne og kirkeafbrændinger igen begyndt at accelerere.

Ifølge den egyptiske sociolog Said Sadek har den manglende sikkerhed ført til, at Sisi har mistet en stor del af sin tidligere udelte støtte blandt kristne. Dog er frygten for, at islamister igen kommer til magten stadig større end deres utilfredshed med ham, forklarer han til online-mediet al-Monitor.

Et andet stort problem for kristne været, at det i 160 år har været næsten umuligt at bygge nye kirker. Sisi lovede at gøre op med denne gamle regel, men resultatet blev langtfra, hvad kristne havde håbet. Derfor er der også en stor symbolværdi i, at han nu giver kristne en ny kæmpekirke, siger Nora Stene, religionshistoriker ved Oslo Universitet med speciale i Mellemøstens kristne.

”Der har ligget et underforstået budskab i den strenge lovgivning imod kirkebyggeri om, at kristne i Egypten skal holde lav profil. Sisi er i høj grad interesseret i at fastholde kristnes loyale opbakning. Derfor er det oplagt for ham at pointere denne kernesag og love en ny kirke,” siger hun.