Folketinget skal i dag stemme, om det skal gøres ulovligt at bære tørklæde i offentlige institutioner. Forslaget, der blev fremsat af Dansk Folkeparti i oktober 2020, har nemlig nu andenbehandling. Det er sket adskillige gange, at partiet fremstiller lignende forslag. Blandt andet blev der i 2018 fremsat et forslag til et forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde.
Det var her udelukkende Dansk Folkepartis egne medlemmer, der stemte for forslaget.
Og det tyder heller ikke på, at forslaget kommer til at blive stemt igennem i dag. Det vurderer Mikkel Faurholdt, der er journalist, tidligere spindoktor og en forfatterne bag den nyudgivne bog om Dansk Folkeparti ”Skaberen, Taberen og Frelseren”.
Men det giver god mening, at partiet vælger at fremstille et forslag, som det med al sandsynligvis ikke får stemt igennem, mener Mikkel Faurholdt.
”Partierne skal ikke bare foreslå noget, de ved, der er flertal for. De skal også signalere både til deres bagland og deres vælgere, at de gør noget og er aktive inden for deres områder. Og det gør Dansk Folkeparti her,” siger forfatteren.
Og det handler i høj grad om at få folkelig opbakning, siger Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet.
”De fremstiller det vel fordi, at de synes at det er en god sag, og så fordi de mener, at der er en vis folkelig opbakning til forslaget. Og folkelig opbakning er noget, Dansk Folkeparti virkelig godt kunne bruge lige nu, ” siger Peter Nedergaard med henvisning til partiets lave meningsmålinger i øjeblikket.
At forslaget fungerer som en måde for partiet at gøre opmærksom på sig selv, vurderer Mikkel Faurholdt også. Han ser forslaget, som et af en række forslag, der fungerer som et forsøg på at genvinde stemmer hos vælgerne.
”Det bliver et større og større problem for partiet, at det ikke kan tiltrække nogle af de vælgere, der siver væk fra de borgerlige partier, og derfor prøver man at finde en eller sag, som kan sætte en prop i hullet for at stoppe sivningen,” siger Mikkel Faurholdt.
Han tror dog ikke, at beslutningsforslaget kommer til at have den ønskede effekt.
”Problemet for Dansk Folkeparti er, at partiet ikke rigtigt rammer den. De kan kaste en masse bolde op til smash, men når ketsjeren bare flyver forbi bolden, så får det jo ikke den effekt, som man gerne vil have. Hvis man skal se på den effekt som Dansk Folkepartis udmeldinger har haft i gennem et par år, så er det ikke rigtigt noget, der giver sig udslag i øget vælgertilslutning. Det vil sige, at man stadig fisker og roder efter det, der ville kunne give et vælgermæssigt boost. Det har man helt åbenlyst svært ved at finde,” siger Mikkel Faurholdt.
I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Nye Borgerlige nu står til at være Danmarks tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Venstre, hvis man måler på antal medlemmer. De seneste meningsmålinger viser samtidig, at Nye Borgerlige ville få flere stemmer end Dansk Folkeparti, hvis der var folketingsvalg i dag.
Peter Nedergaard anerkender, at Dansk Folkeparti er under pres fra Nye Borgerlige i denne tid.
”Partiet er uden tvivl truet af Nye Borgerlige, men samtidigt har det haft denne holdning i mange år, ” siger professoren.
Det bekræfter Marie Krarup, der er integrationsordfører i Dansk Folkeparti og har fremlagt forslaget.
”Forslaget er fremsat mange gange før Nye Borgerlige opstod. Det er noget vi har kørt på siden 1990’erne. Det er en overordnet kamp mod islamisering,” siger hun.
Selvom forslaget er blevet nedstemt flere gange tidligere, understreger Marie Krarup, at Dansk Folkeparti bliver ved med at fremlægge det.
”På et eller andet tidspunkt bliver det gennemført. Man kan jo se, hvor meget udlændingepolitikken er blevet strammet siden 1980’erne. Så det er bare et spørgsmål om at blive ved,” siger hun.
I et af jeres tidligere forslag hed det ”religiøs hovedbeklædning”. Hvorfor er det denne gang ”islamisk tørklæde”? Vil I gerne lave lovgivning rettet mod muslimer specifikt?
Grundlæggende er det det samme. Det er klart, at forslaget udspringer af problemer med det islamiske tørklæde, for det er der, problemet er. Forslaget er rettet mod det islamiske tørklæde, da det er et traditionsbrud på den danske kultur.