Prøv avisen

Ekspert: Dom om homovielser genåbner debat om stat-kirke-forholdet

Selvom sagens udfald ikke er overraskende, er dommen mere interessant end ventet, siger retsteolog Kristine Garde. Arkivfoto. Foto: Miriam Dalsgaard

Indførelsen af et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle var ikke i strid med Grundloven, lød det fra Højesteret i dag. Rettens begrundelse peger i retning af en statskirke, siger retsteolog

Det tog under to minutter for dommeren i Højesteret at sætte punktum i en over to år lang sag om folkekirkens selvbestemmelse. Tidligere i dag læste hun dommen højt for en tom sal, klappede sin bog sammen og gik - og ”det var så det”, som en ansat i retten sagde efterfølgende.

Siden december 2014 har en lille flok sagsøgere sammen med foreningen ”Med Grundlov skal Land Bygges” forsøgt at få Kirkeministeriet og - ministeriet dømt for brud på Grundloven for indførelsen af vielse af homoseksuelle i folkekirken. Med prædikanten Johny Noer i spidsen har foreningen argumenteret for, at loven for vielse af homoseksuelle skulle trækkes tilbage, da Folketinget og regeringen hverken kan eller må regulere folkekirkens indre anliggender.

Men det både kan og må Folketinget og regeringen altså godt, lyder det i dommen, som flere eksperter og iagttagere har ventet ville falde ud til ministeriets fordel.

Selvom sagens udfald ikke er overraskende, er dommen mere interessant end ventet, siger retsteolog Kristine Garde.

”Det er utrolig interessant læsning, fordi Højesteret med sin dom går meget langt i statskirke-retningen. Retten hævder udtrykkeligt, at lovgivningsmagten og regeringsmagten ikke har pligt til at høre de kirkelige myndigheder, når den træffer en afgørelse. Den mener, at statsmagten er i stand til selv at foretage en juridisk-teologisk vurdering i sager som denne og dermed ikke behøver at indhente noget teologisk-kirkeligt skøn,” siger hun og tilføjer, at Højesteret i sin dom ganske vist bemærker, at den har indhentet et notat fra biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.

”At Kirkeministeriet har forespurgt Københavns biskop viser, at retten anerkender traditionen for at udbede sig et teologisk skøn - så i praksis er der ikke lagt op til at indføre en statskirke. Men i begrundelsen slår Højesteret fast, at et sådant skøn faktisk ikke er nødvendigt. Statsmagten ville derfor kunne have tilsidesat biskoppens skøn, hvis han nu havde ment, at vielser af homoseksuelle var bekendelsesstridige, hvad han jo netop ikke gjorde.”

Ifølge Kristine Garde kommer dommen til at betyde, at vi nu igen skal diskutere forholdet mellem stat og kirke.

”Der er ikke nogen tvivl om, at denne dom giver anledning til en ny debat, om hvorvidt stat og kirke skal adskilles, så folkekirken selv kan få lov til at bestemme, hvordan den forholder sig til sit bekendelsesgrundlag.”

Også Svend Andersen, der er teologiprofessor på Aarhus Universitet og formand for Selskab for Kirkeret, vurderer, at dommen vil betyde en større erkendelse af, at folkekirken skal have en form for selvstændighed.

”For få år siden var der lagt op til, at der skulle indføres et kirkeråd til at styrke kirkens selvstændighed, men flest ønskede at bevare status quo. Denne dom siger ikke noget nyt om Folketingets magt, men den cementerer meget klart, at politikerne principielt set har en ubegrænset kompetence til at styre og lovgive om folkekirken - også når det gælder indre anliggender. Den erkendelse vil nu stå klarere for mange kirkemedlemmer, som sandsynligvis vil finde det absurd. Det betyder ikke nødvendigvis, at stat og kirke skal adskilles, men vi kommer til at høre flere efterspørge en model for, hvordan kirken i højere grad kan styre sig selv.”

Ifølge formand for “Med Grundlov skal Land Bygges” Johny Noer vil foreningen næppe forsøge at gå videre med sagen juridisk.

”Men det betyder ikke, at vi lægger sagen ned. Jeg tror, at mange troende i vores land, både folke- og frikirkemedlemmer, vil opfatte Højesterets dom som udtryk for, at folkekirken er 100 procent statskirke og underlagt lovgivningsmagtens beføjelser. Det vil skabe mere debat, og den vil vi bidrage til,” siger han.

Vielsesritualet for homoseksuelle blev indført af daværende kirkeminister Manu Sareen (før Radikale, nu Alternativet), som af sagsøgerne er blevet kritiseret for at tromle henover uenighederne i folkekirken og gå bag om ryggen på landets biskopper. I går kommenterede han sagen på sin Facebook:

””Hvad nu, hvis det er en kristen værdi, at man kan gifte sig med den man elsker, ligesom det også er en universel værdi! Eller som man nu siger: Størst af alt er kærligheden.”