Hvordan forholder kronprins Frederik sig egentlig til kirke, kristendom og tro?
Om få uger er Kronprinsens ansigt at finde på bøger i landets boghandlere, når en ny biografi om den kommende regent udgives den 1. november. Og i en tid, hvor religiøse spørgsmål er meget på dagsordenen, bliver det spændende at se, hvordan Kronprinsen i den nye biografi selv inddrager kristendommen, lyder det fra historiker Sebastian Olden-Jørgensen, lektor ved Københavns Universitet og specialist i kongehusets historie. Tro er nemlig ikke noget, han tidligere har udtalt sig så meget om.
”Kronprinsens forhold til tro er endnu et punkt, hvor han er ualmindeligt normal. Det er ikke noget, som han taler i stærke ord om. Han tager egentlig bare mod folkekirkens tilbud om at være ramme for livsbegivenheder som vielse og barnedåb. Særligt, når kristendommen kan blive præsenteret i en mere ’rund’ form af den kongelige konfessionarius, Erik Norman Svendsen, som har opbygget en særlig tillid til kronprinsparret,” siger han.
Kronprins Frederiks kirkelige engagement står ifølge historikeren i kontrast til dronning Margrethes stærkt konventionelle lutherske og folkekirkelige profil og til Frederik den Niendes store interesse for katolicismen.
”På den ene side har Kronprinsen jo ikke givet udtryk for en egentlig religionskritik, og på den anden side kunne han jo for eksempel sagtens have trådt meget mere i karakter under reformationsåret. Måske fordi hans tro ikke fylder lige så meget som traditionelt, markerer Kronprinsen i stedet sin profil ved at lade helt andre interesser som rockmusik, sport og familielivet fylde,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Som kommende regent i et land, som historisk set har et helt særligt stat-kirke-forhold, er kronprins Frederik folkekirkens kommende overhoved. Det kunne også blive berørt i den nye biografi.
”Hvis vi skal tolke hans handlinger – og det er derfor, jeg lægger så meget vægt på Erik Norman Svendsen, som er gledet ind i rollen som kongelig husprædikant – synes jeg, at han og hustruen kronprinsesse Mary har fortsat kongehusets tradition for at have et ret nært forhold til folkekirken på det statslige niveau,” siger historikeren.
Med Kronprinsens fokus på sport og familieliv og Marys protektorater lægger de sig, hvor der er den brede, politiske konsensus. Så selvom Kronprinsen udadtil kan virke lidt uklar om, hvor han står i forhold til spørgsmål om folkekirken som institution, kan den position alligevel være et kløgtigt træk, lyder det fra Sebastian Olden-Jørgensen.
”I England har prins Charles for eksempel været ude at sige, at han ikke vil være ’Forsvarer af troen’, som er en af den engelske konges traditionelle titler, men i stedet ’Forsvarer af tro’, som er inkluderende over for eksempelvis muslimer og jøder. Men måske er det bedre at glide stille og roligt ind i rollen som folkekirkens overhoved. Kongehuset er i Danmark meget omhyggeligt med kun at bevæge sig inden for konsensuspolitiske områder. For det ville jo være dumt at skabe problemer,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Tidligere i år spurgte Kristeligt Dagblad dronning Margrethe, hvad hun havde gjort for at forberede kronprins Frederik på den opgave en dag at efterfølge hende som folkekirkens overhoved.
”Jeg ved ikke, hvordan det bliver med Frederik. Hvis der er noget, jeg ikke vil, så er det at trække ting ned over hovedet på folk og slet ikke mine egne børn. Jeg kan stole på, at det vil komme. Ingen ville nok heller have forestillet sig, at jeg skulle blive noget særligt synligt medlem af folkekirken, da jeg var tronfølger. Sådan nogle ting sker.”