Den seneste rapport med en omfattende kortlægning af moskéer i Danmark er over 10 år gammel.
Det er kommet frem i forbindelse med TV 2’s dokumentarserie om moskéer i Danmark. Religionssociolog og professor MSO Lene Kühle stod bag undersøgelsen ”Moskéer i Danmark”, der blev udgivet i 2006.
Niels Valdemar Vinding, hvorfor er der ikke blevet forsket i så centralt et emne som landets moskémiljø siden 2006?
Det har været på tale i forskningsmiljøet, at der skulle laves en opdateret udgave her 10 år efter, men universitetsverdenen er presset. Der bliver forsket rigtig meget i muslimske miljøer, men der er ikke blevet lavet større sammenhængende forskning om moskéer siden.
Der var et stort forskningscenter på Aarhus Universitet indtil 2013, som forskede i islamisme og radikaliseringsprocesser, men de gik vist ikke særlig meget i dybden med moskéerne. Og der må man jo nok indrømme, at de har misset en mulighed for at lave en rigtig grundig undersøgelse.
Men det hænger også sammen med, at vi ikke altid kan forske i alting, og vi er ramt af besparelser. Desuden er der fri konkurrence om forskningsstøtte, og der har projekter om moskéer ikke vundet.
Er vores viden på området ikke forældet?
Vi trænger til en grundig opdatering. Der er sket meget på 10 år, rigtig meget. Muhammed-tegningerne har ændret hele det muslimske danske landskab, og vi har fået minimum fire nye store moskéer, så der er kommet ret meget mere til. Jeg vil næsten sige, at de, der ved mest om nye moskéer i Danmark, er Johannsen Arkitekter, som har stået for at tegne moskéen i Rovsingsgade, fordi de har været i dialog med de her folk og har lagt bud ind på andre byggerier.
Det er da lidt sørgeligt, at det er dem, der er blevet en slags eksperter på området, vil jeg gerne indrømme. Derfor er TV 2-dokumentarens overordnede spørgsmål ”medvirker eller modvirker moskéerne til integrationen?”
sådan set ret relevant, men det er et forskningsspørgsmål, ikke kun et spørgsmål for en mediedokumentar. Mit eget forskningsprojekt, der løber fra 2014 til 2017, er støttet af Carlsberg-fondet og handler om imamer i Vesten, hvor jeg også taler med danske imamer og på den måde behandler moské-miljøet.
De sidste 10 år har der været Muhammed-krise, arabisk forår, krig i Syrien og terrorangreb i Danmark. Bør vi ikke forske mere i, om disse hændelser har haft betydning for moskéerne?
Jeg vil sige, at det er relevante delspørgsmål i en grundig undersøgelse af, hvordan det står til med danske moskéer. Et godt udgangspunkt ville være at prøve at opsummere, hvad der er sket de sidste 10 år, og undersøge, hvordan tingene har flyttet sig. Salafismen eller wahabismen har gjort et ret stort indtog i diasporamoskéer og muslimske miljøer rundt omkring i verden. Man kan sige, at islamismen stikker sit grimme hoved frem ret mange steder globalt, og det er vigtigt at få undersøgt herhjemme også.
Ville I som forskere kunne belyse, at der i Grimhøjmoskéen bliver undervist i blandt andet stening, ligesom TV 2 har kunnet gøre?
En undersøgelse af landets moskéer ville sikkert vise, at ni ud af ti moskéer er helt almindelige. Jo længere muslimer er i Danmark, jo mere kommer muslimer til at opføre sig som de fleste andre danskere og bliver ligesom kulturkristne, hvor det primært er højtiderne, der bliver fejret. Vi ville ligesom TV 2 også godt kunne kom frem til, at der bliver snakket om sharia-lovgivning og steninger i Grimhøjmoskéen, og det er heller ikke nyt for os, men vi ville have en større kontekst med.
Hvad bliver der så forsket i inden for islamstudier i Danmark?
Vi er en gruppe, der arbejder med muslimske miljøer og aktuelle emner. Lektor Kirstine Sinclair fra SDU ved en masse om islamisme og Hizb ut-Tahrir. Lektor Brian Arly Jacobsen fra KU har forsket i lokalpolitik i forhold til moskéer, professor Margit Warburg har lavet en meget grundig burka-rapport fra 2009, og der er blevet forsket i offentlighedens diskurs i forhold til religion.
Jeg har selv forsket i, hvordan muslimske menigheder og dermed også moské-miljøer positionerer sig i forhold til de kristne gruppereringer og i forhold til de forventninger, som stat og samfund stiller til muslimske miljøer, og hvordan de ændrer deres vedtæger i forhold til at leve op til de regler.