Eksperter: Aalholm-borgere har ret til gudstjenester

Folkekirkens medlemmer har ifølge medlemskabsloven ret til at gå i kirke i eget sogn. Nu da det ikke er muligt i Aalholm Kirke, har biskoppen, der har stoppet gudstjenester i sognet, muligvis et retsligt problem, vurderer professor og retsteolog

Har folkekirkens medlemmer krav på at kunne gå i kirke i det sogn, de bor i?

Det spørgsmål er i den grad aktuelt i Aalholm Kirke i København, hvor biskop Peter Skov-Jakobsen for nylig har lukket kirken for gudstjenester og sendt præsterne på arbejde i andre sognekirker på grund af en konflikt mellem menighedsråd og præster, som Kristeligt Dagblad har beskrevet det de seneste dage.

Og det korte svar er, at ja, menigheden har ifølge loven krav på at kunne gå i kirke i sit sogn. Derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved grundlaget for biskoppens handling i Aalholm-sagen, vurderer Lisbet Christoffersen, professor i ret og religion ved Roskilde Universitet.

”I folkekirkens medlemskabslov står der, at folkekirkens medlemmer hører til det sogn, hvor de har bopæl. Og at ethvert medlem har krav på kirkelig betjening i sognet, hvor de bor, og fra den præst eller menighed, de hører til. Betjening dækker gudstjenester og kirkelige handlinger,” siger Lisbet Christoffersen.

Hun uddyber, at den kirkelige lovgivning forudsætter, at der i ethvert sogn er både en kirke og præster, som menigheden kan blive betjent af og gå til gudstjeneste hos.

”Den betjening har menigheden i Aalholm Sogn nu ikke adgang til, medmindre altså menigheden selv går ud og kalder en præst til at varetage de kirkelige handlinger. Og det har de jo ret til,” uddyber Lisbet Christoffersen, der undrer sig over, at biskoppen har truffet en beslutning, der ikke harmonerer med medlemskabsloven.

”Så kan det jo være, at der er hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen til at ændre i den kirkelige lovgivning. Men det har jeg svært ved at forestille mig,” siger hun.

Retsteolog Kristine Garde er enig med Lisbet Christoffersen. Hun mener, at biskop Peter Skov-Jakobsen har overtrådt sine beføjelser, da han sendte præsterne væk fra kirken.

”Biskoppen har mange løsningsmuligheder, men lige netop denne her ligger langt ud over, hvad en biskop kan gribe til,” siger hun.

”Problemet er, at der er en samarbejdskonflikt, som selvfølgelig skal løses. Men hvis man vil gribe til en så voldsom aktion, som der er tale om her, der både er en sanktion mod præster og menighedsråd, så skal biskoppen og provsten forinden have forhørt sig om lovligheden af det,” siger Kristine Garde

Hun siger, at en biskop er nødt til at gå til Kirkeministeriet, før han afskærer menigheden fra kirkelig betjening i egen kirke, som det er sket. Først hvis han har fået grønt lys fra den lovgivende part, altså ministeriet, vil han kunne sætte sig ned med parterne i sagen og fortælle dem, at han som yderste konsekvens kan se sig nødsaget til at lukke kirken.

”Og hvis han ikke har rådført sig med ministeriet først, så har biskoppen virkelig forsømt en afgørende del af sit embede: at han skal sikre lovligheden i det, han foretager sig. Han skal ikke bare opfinde nye løsninger, som han nu synes godt om,” siger Kristine Garde.

Finn Vejlgaard, stedlig provst i Valby-Vanløse, mener ikke, at der kan være tale om et lovbrud.

”De to retseksperter behøver ikke være så bekymrede. Jeg synes, de skulle tage at tjekke, hvad professor emeritus i jura Ditlev Tamm skrev i gårsdagens Kristeligt Dagblad, hvor han i bund og grund kalder det en rimelig løsning. Jeg er overbevist om, at biskoppen handler inden for gældende lovgivning,” siger han.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Kirkeministeriet for at høre, om biskop Peter Skov-Jakobsen har rådført sig med dette, inden han sendte et brev til Aalholm Kirke, hvor han beskrev den såkaldte ”chikanøse adfærd”, som han vurderer menighedsrådet har udsat præsterne i Aalholm Kirke for. Men der var ikke kommet et svar fra ministeriet ved redaktionens deadline. Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen har ikke ønsket at kommentere sagen.