Prøv avisen

Eksperter: Afskaf blasfemiparagraffen

Detailkæden Kvickly lancerede i 2003 sommersandaler med Jomfru Maria på selve sålen og et par blå med Jesus. Det fik et medlem af det katolske menighedsråd i Vordingborg til at anmelde Kvickly for blasfemi. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Blasfemiparagraffen er blevet et fornærmelseskort, som umuliggør saglig debat om religion, mener retsteolog

Religiøse menneskers retlige værn mod spot og forhånelse kan være på vej til at blive pillet helt ned. En række forskere taler nu for at afskaffe blasfemiparagraffen, som i knap 150 år har skullet beskytte religionssamfund mod krænkelser.

Skal blasfemiparagraffen pensioneres?

Forslaget om at afskaffe paragraffen for blasfemi blev forleden rejst af kirkeminister Manu Sareen (R), og flere af folkekirkens biskopper har siden sluttet sig til. Nu får forslaget også det blå stempel fra forskere i blandt andet satire og strafferet.

"Religion har efter min opfattelse ikke krav på særlig beskyttelse," siger Ditlev Tamm, juraprofessor og retshistoriker ved Københavns Universitet.

"Jeg er selv religiøs, men jeg er grundlæggende skeptisk over for brugen af straffeloven i sådanne sammenhænge".

"Det er et retspolitisk spørgsmål, om paragraffen skal afskaffes, og det bør Folketinget forholde sig til," understreger Trine Baumbach, ph.d. og lektor med speciale i strafferet, også fra Københavns Universitet.

Paragraffen har i mange år ikke været benyttet

"Men ud fra mere retlige betragtninger kan man anføre, at den ingen reel betydning har, hvilket taler for at ophæve den," siger hun og uddyber:

"For det første bruger vi den ikke i praksis. Der har ikke været rejst tiltale i rigtig mange år. For det andet er den ikke til at forstå. Der er ikke nogen, der ved, hvad den kriminaliserer og ikke kriminaliserer. Og man kan spørge, om den ikke er for vidtgående og strider imod menneskerettighedskonventionens bestemmelser af ytringsfriheden. Så ud fra en retlig synsvinkel vil jeg sige, at man i hvert fald skal revidere den, hvis man ikke vil ophæve den".

"Paragraffen har ikke været i brug i over 40 år. Blandt andet derfor er der ingen grund til at bevare den," mener Dennis Meyhoff Brink, ph.d. i litteraturvidenskab og ekspert i satire og religion.

Der er forskel på blasfemi og racisme

"Den burde have været afskaffet for længe siden, for den er jo i praksis afskaffet for længe siden. Det er i orden at lave satire om religion, og der er ingen grænse for, hvor groft det må være. Men hvis man gør groft grin med religiøse, kan det ende med en racismetiltale," siger han med henvisning til straffelovens racismeparagraf.

Samme holdning har advokat og leder af Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination Niels-Erik Hansen. Kristine Garde, retsteolog og forfatter til bøger om kirkeret, kalder paragraffen et fornærmelseskort, som umuliggør en saglig debat om, hvad religion er.

"Den skal ophæves, og det kan ikke gå hurtigt nok. Når et trossamfund anvender denne paragraf mod religionskritik, så standser den åbne dialog," siger hun.

En afskaffelse vil ikke ændre værdierne

Heller ikke Finn Schwarz, formand for Mosaisk Troessamfund, ser noget problem i at afskaffe blasfemiparagraffen, så længe racisme-paragraffen bevares.

"Men paragraffen kan sagtens have en virkning, selvom den ikke har været brugt længe". Det mener professor, dr.jur. Hanne Petersen fra Københavns Universitet.

"Vi har generelt ikke tradition for at rejse retssager om alt muligt. Men vi har stadig værdier, som vi anser for så centrale, at vi beskytter dem på forskellig måde, herunder ved lovgivning. Afbrænding af danske flag er en af de ting, mange gerne vil beskyttes imod, selvom det ikke er direkte ulovligt. En afbrænding kan både opfattes som en sekulær og religiøs handling," siger hun.