Jens-André Herbener og Mikael Rothstein kritiserede i Kristeligt Dagblad i går Skolebibelen, som Bibelselskabet sidste år udgav, og som bliver anvendt til kristendomsundervisningen i flere folkeskoler. De mener, den er "designet til mission" og vil have den fjernet fra folkeskolen, så der kan komme "vandtætte skotter mellem religiøs og faglig undervisning".
Flere eksperter mener dog ikke, at Skolebibelen er uegnet til brug i folkeskolen.
LÆS OGSÅ: Religionshistorikere vil have fjernet skolebibel
Tim Jensen, lektor i religionsstudier på Syddansk Universitet, har det forbehold, at han ikke selv har læst Skolebibelen. Principielt mener han dog, at materiale anvendt i folkeskolen skal være transparent, så det er tydeligt, om man benytter materiale fra for eksempel Scientologys forlag eller et forlag tilknyttet folkekirken. Så kan læserne selv afgøre, hvorvidt det har en betydning for den tekst, de læser.
"Jeg vil mene, at man i de yngste klasser i folkeskolen næppe kan forlange, at eleverne selv kan udvise kildekritik. Det må man satse på, at læreren har styr på. Man kan godt kritisere bogen, som mine to udmærkede kolleger gør, men man skal også huske, at der er et mellemled, som er læreren."
Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, har heller ikke læst Skolebibelen. Han medgiver, at den autoriserede 1992-oversættelse af Bibelen, som er en del af Skolebibelen, blev lavet med landets kirker for øje, som Jens-André Herbener påpeger i sin kritik. Men det betyder ikke, at den dermed er uegnet til kristendomsundervisningen i landets folkeskoler.
"Det kan ikke hidse mig op, at man bruger den, overhovedet ikke, for så kunne man bare have lavet en alternativ videnskabelig oversættelse, og det har man jo ikke gjort. Hvis man sammenligner oversættelsen med udvalgte dele af Bibelen, som Herbener har oversat videnskabeligt, er der ikke den store forskel."
Derfor er kritikken ifølge Anders Klostergaard Petersen også for voldsom.
"Det er et stort halløj for ingenting, og kritikken er skudt over målet. Hvis man derimod kunne påpege, at der var foretaget den ene eller den anden manipulation, var det noget andet. Men det kan man ikke. Der er ganske få eksempler. Altså, vi taler om folkeskolen, hvor det bare handler om, at børnene får et mere grundlæggende kendskab til teksterne. Det er at skyde spurve med kanoner, selvom jeg er enig i, at man i skolen skal kigge på Bibelen som en kulturel tekst, ligesom alle andre oldtidstekster."
Signe Elise Bro, formand for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, kender til flere af Bibelselskabets udgivelser og vurderer dem som troværdige.
"Det, jeg kender, er på et højt niveau og sobert. Jeg synes ikke, at Bibelselskabet normalt er missionsk eller tendentiøst i sine udgivelser."
Hun har ikke et indgående kendskab til bibelleksikonet og bibelguiden, som findes i Skolebibelen, men de to bibeloversættelser i bogen ser hun ingen problemer i.
"Så længe det bare handler om Bibelen og ikke bibelleksikonet og bibelguiden, er det i hvert fald uproblematisk at bruge det i undervisningen i folkeskolen. De to oversættelser fra Bibelselskabet er fine.