Prøv avisen

Eksperter efterlyser kirke-stat debat

I anledning af det første byrådsmøde i Roskilde i 2006 var der i går indbudt til gudstjeneste i Roskilde Domkirke. Her ses borgmester Bjørn Dahl og byrådsmedlem Peter Madsen, begge Venstre. -- Foto: Thorkild Amdi/Scanpix. Foto: Thorkild Amdi.

STAT OG KIRKE: Det er væsentligt at diskutere forholdet mellem den danske stat og folkekirken, men det skal ikke gøres overilet, og resultatet er ikke nødvendigvis en adskillelse

"Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er."

Sådan lød det fra domprovst Jens Arendt i Roskilde Domkirke i aftes, da der var indbudt til åbningsgudstjeneste i anledning af det første byrådsmøde.

Det var næsten helt symbolsk, når man tænker på weekendens forløb, hvor Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, valgte at opsige sit folkekirkemedlemskab i protest mod 200 præsters kritik af regeringens flygtningepolitik.

Jens Rohde har fået sat fokus på det danske kirke-stat forhold, men ingen af de teologiske eksperter i forholdet mellem kirke og stat, som Kristeligt Dagblad har talt med, giver politikeren nogen form for topkarakter.

Som Folketinget har sin åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, håber man i Roskilde Domkirke, at kunne skabe en ny tradition mellem kirken og politikerne, når byrådet hvert fjerde år tager hul på en ny valgperiode. Lokalt er synspunkterne tilsyneladende helt på linje med det landspolitiske perspektiv, når der diskuteres kirke og stat.

Ole Riis, der underviser i teologi på den norske Højskolen i Agder, er religionssociolog og forfatter til en stribe bøger og danske og internationale undersøgelser om befolkningens forhold til religion, stat og kirke.

– Det er efterhånden påfaldene, at Danmark er det eneste land sammen med Grækenland, som har statskirker, og ikke engang har en særlig alvorlig diskussion af det. Når vi taler om den såkaldte neutrale danske folkekirke, skal vi lige have med, at kirken er meget tæt symbolsk knyttet til kongehuset, og det er vel også en form for politisk manifestation. Men det diskuteres aldrig. Selvfølgelig sker der nogle koblinger mellem kristendommen og det samfundssystem, vi har, siger Ole Riis

Han ser gerne, at diskussionen om kirke og stat i Danmark bliver meget bredere og mere grundig.

– Jens Rohde har ikke sat gang i debatten i denne omgang, det har derimod de præster, som udsendte rundskrivelsen om regeringens flygtningepolitik lige inden jul. Jens Rohde har bare reageret på det ved at blive fornærmet og forlade kirken samtidig med, at han smækker med døren i stedet for at tage debatten op, siger Ole Riis.

Mogens Mogensen, konsulent i sit eget kirkelige rådgivningsfirma og underviser på de teologiske fakulteter i København og i Århus, er tilhænger af at beholde de nuværende bånd mellem kirke og stat.

– Rohdes argument for at skille kirke og stat er i virkeligheden det bedste for at beholde forbindelse. Staten har brug for kirken, fordi den ud fra et etisk udgangspunkt kan udfordre staten til at opføre sig ansvarligt. Kirken kan ikke pille en væsentlig del af virkeligheden ud og sige, at det må evangeliet ikke forholde sig til. Så det er rigtigt, at sagen med de aktionerende præster rejser spørgsmålet om forholdet mellem stat og kirke, men jeg har et helt andet perspektiv på sagen end Venstres politiske ordfører, siger Mogens Mogensen, som også efterlyser den grundige debat af kirke-stat spørgsmålet og understreger, at magthaverne aldrig har brudt sig om, at der var nogen ud fra en religiøs eller kristelig synsvinkel, som gik i rette med dem.

Lektor Morten Warmind, Københavns Universitet, forsker i religion i Danmark i dag.

– Jeg ved ikke, om Jens Rohdes udmelding vil smitte af på den nødvendige debat, men jeg noterede mig, at partifællen, kirkeminister Bertel Haarder, synes, at en udmeldelse var at gå for langt. Det kan være, at partiet vil forsøge at lægge låg på debatten om kirke og stat. Mit gæt er, at det hele ikke vil føre til så forfærdeligt meget, og at Jens Rohde melder sig ind i folkekirken igen, stille og roligt. Man kan holde kirke og stat adskilt i Danmark, men man skal huske, at det vil medføre en helt anden slags dansker. Danskerne hører til i det kirkereligiøse samfund i en folkekirke, som med nutidens øjne har eksisteret altid. Danskerne føler normalt et angreb på kirken som et angreb på danskheden. Derfor finder jeg Rohdes udmelding mere overilet, end overfladisk, siger Morten Warmind.

vincents@kristeligt-dagblad.dk