Er kunstneres evner vigtigere end deres tro, når de udsmykker kirker?

Det vigtigste for en kirkekunstner er forståelsen for kirkerummet og ikke, om vedkommende bekender sig til den kristne tro. Men kan en menighed ikke lide et kunstværk, bør den have ret til at skifte det ud, siger kunsthistoriker

Dette alterbillede af Anette Harboe Flensburg har givet anledning til debat, efter menighedsrådet i Uggeløse Kirke har bedt om tilladelse til at fjerne det på grund af kunstnerens manglende kristne tro.
Dette alterbillede af Anette Harboe Flensburg har givet anledning til debat, efter menighedsrådet i Uggeløse Kirke har bedt om tilladelse til at fjerne det på grund af kunstnerens manglende kristne tro. . Foto: Heidi Maximilling.

Hvor vigtigt er, det at en kunstner tror på den kristne Gud, hvis vedkommende skal udsmykke et evangelisk-luthersk kirkerum?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter et menighedsråd i Nordsjælland har sendt en anmodning til Helsingør Stift om at få lov til at skifte et alterbillede af kunstneren Anette Harboe Flensburg ud med et værk af den populære kirkekunstner Arne Haugen Sørensen.

Førstnævnte skulle nemlig have udtalt sig afvisende om kirken og troen, da billedet blev offentliggjort i Uggeløse Kirke for 12 år siden, og det har menighedsrådet lagt vægt på i den ansøgning, som formanden har skrevet under på.

Her lyder det, at ”kunstnerens udtalelser i forbindelse med afsløringen af billedet, hvor hun undsiger den tro og den kirke, som hun har lavet billedet til,” er et af motiverne for at ville skifte billedet ud.

Det har også spillet ind, at menigheden tilsyneladende ikke bryder sig om altertavlens motiv af en trappe foran et vindue.

Det er ikke rimeligt at afkræve kunstneren en trosbkendelse, mener Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. I stedet skal man forholde sig til, om kunsteren har en forståelse for det rum, som han eller hun befinder sig i.

”Man kan ikke forlange, at kirkekunstnere utvetydigt bekender sig til den kristne tro. Det er upassende. Men man kan forlange, at de har en holdning til det kirkerum, de arbejder i. At de har en viden om kristendommen og en respekt for, at her mødes mennesker i glæde over en barnedeåb eller i sorg over en begravelse. En kirke er ikke et kunstgalleri eller et museum, men et religiøst rum. Og det skal kunstnerne være bevidst om,” siger Hans Jørgen Frederiksen.

Han forklarer, at det er en gammel diskussion, som de senere år har været stilnet af. Men går man tilbage til 1980’erne, da Ribe Domkirke skulle udsmykkes, faldt valget på kunstneren Carl Henning Pedersen. Han var ikke medlem af folkekirken, og hans malerier satte skub i en vældig debat om, hvorvidt sekulær kunst kunne få plads i kirkerummet.

”I sidste ende vandt den holdning, at han skulle have lov til at udsmykke kirkerummet. Men det skabte meget splid i Ribe i årene efter, og der var mange, der ikke ville komme i kirken længere,” siger Hans Jørgen Frederiksen.

Spørger man kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen er menighedsrådet i Lynge-Uggeløse i sin gode ret til at ville have et nyt billede, hvis det ikke bryder sig om det eksisterende. Men kirkekunst er ikke bare et spørgsmål om menighedens smag og behag, forklarer hun.

”Principielt kan man sige, at hvis der er stor modstand mod et værk i en kirke, og hvis menigheden ikke kan lide at se på det, så må man have det ud af kirken. Det er i sidste ende op til menigheden, hvilken type kunst, der skal hænge i kirkerummet, og hvis der er en uvilje, så bør der være mulighed for at skifte det ud,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

Alligevel mener hun, at menigheden bør give Anette Harboe Flensburgs værk en chance, så det ikke bare bliver skiftet ud, fordi der er kommet et nyt menighedsråd siden 2009. Hun forklarer, at der er talrige eksempler på, at menigheder har været kritisk stemt over for kirkekunst, som de siden har vænnet sig til.

”I Kastrup Kirke i København lavede Svend Wiig Hansen en hel altervæg med et dommedagsmotiv. Og det var der adskillige kirkegængere, som ikke brød sig om, så de holdt op med at komme i kirke. Men de vendte tilbage efterhånden, som tiden gik. Det samme gjaldt, da Sven Havsteen-Mikkelsen begyndte at male altertavler rundt omkring i de gamle kirker i 1960’erne. Det var så anderledes, at folk flygtede. Han blev siden en af de mest populære kirkekunstnere herhjemme,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

Hendes opfordring til Uggeløse Kirke er derfor, at de bør lade Anette Harboe Flensburgs alterbillede blive hængende, også fordi billedet ifølge hende har en høj kunstnerisk kvalitet.

”Kirkekunst skal først og fremmest være god kunst, og så skal det ikke modsige evangeliet. Det gør det, hvis det for eksempel blasfemisk eller gør grin med Kristus eller kristendommen og troen. I Anette Flensburgs tilfælde er der noget lidt svævende over hendes stil, som i høj grad gør, at der er noget spirituelt og åndeligt ved hendes værker. De åbner for en dialog, og derfor synes jeg, de passer godt ind i kirkerummet,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

Helsingør Stift afviste i oktober på baggrund af ekspertudtalelser, at menighedsrådet i Uggeløse kunne få tilladelse til at skifte Anette Harboe Flensburgs alterbillede ud med et af Arne Haugen Sørensen. Det har dog ikke slået menighedsrådet i Lynge-Uggeløse ud, og de oplyser, at planen fortsat er på tegnebrættet.