Prøv avisen

Eksperter: Esben Lunde Larsen har et troværdighedsproblem

Esben Lunde Larsen har et problem med sin troværdighed, fordi han ikke åbent redegør for, hvad hans tro betyder og ikke betyder for ham, siger professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock. Foto: Scanpix

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) problem er ikke, at han tror, men at han dækker over sit trosforhold på en måde, så det kan skabe tvivl om, hvorvidt hans tro og politik er adskilt, siger retorikprofessor og religionssociolog

I mange år har uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) gerne villet tale om tro og kristne værdier, men efter et interview i sommer i Morgenavisen Jyllands-Posten om sin skabelsestro og forholdet mellem tro og videnskab er der tilsyneladende lukket for ministerens trosforhold.

Men jo mere han afviser at tale om det, jo mere påkalder hans tro sig tilsyneladende interesse. For hvad er det, han ikke vil tale om?

Skyldes tavsheden, at han med sin baggrund i bibeltro kristendom har et trosforhold, som han vurderer, at det ikke er politisk opportunt at gøre opmærksom på?

Blandt de holdninger, som er udbredt på Dansk Bibel-Institut, hvor Esben Lunde Larsen har fulgt undervisning under sin uddannelse, er kritik af vielser af homoseksuelle, kritik af kvindelige præster i folkekirken og at præster ikke skal vie fraskilte.

Nu har ministeren så efter længere tids fokus på sammensætningen af sin teologiske uddannelse stillet sine eksamenspapirer til rådighed. Men det ændrer ikke ved, at Esben Lunde Larsen har et problem med sin troværdighed, fordi han ikke åbent redegør for, hvad hans tro betyder og ikke betyder for ham, siger professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock.

”Det fremstår, som om der bliver puttet med hans tilknytning til Dansk Bibel-Institut og hans missionske baggrund. Han har tidligere lagt meget vægt på sin akademiske baggrund, og derfor virker det utroværdigt, at han har været så længe om åbent at fortælle, hvordan hans egen uddannelse er sat sammen,” siger Christian Kock.

Han understreger, at en religiøs eller missionsk baggrund ikke i sig selv er et problem for en dansk politiker. Tidligere har politikere som Christian Mejdahl (V) og Flemming Kofoed Svendsen (KF) ikke lagt skjul på deres missionske baggrund. Aktuelt har også justitsminister Søren Pind (V) åbent givet udtryk for sit trosforhold, uden at det har givet problemer.

”Forskellen ligger i åbenheden. Hvis man åbent siger, at dette er min tro, og den er adskilt fra mit politiske virke, bliver det accepteret. Men i Lunde Larsens tilfælde har man en fornemmelse af, at noget bliver gemt af vejen, som til gengæld kan have indflydelse på hans politik. Hvor forholdet mellem tro og politik i det ene tilfælde er åbent, men adskilt, er det i det Lunde Larsens tilfælde lukket og virker ikke adskilt,” siger Christian Kock.

Den vurdering er religionssociolog Brian Arly Jacobsen grundlæggende enig i. Han vurderer dog samtidig, at det kan spille en rolle for sagen, at den ateistisk og humanistisk funderede religionskritik er blevet tydeligere i en dansk sammenhæng.

”De er ikke særlig mange, men de blander sig meget aktivt i debatten og har skabt sig en platform, hvor de kan problematisere alt det, som ikke orienterer sig mod meget videnskabelige årsagsforklaringer. Når en uddannelses- og forskningsminister udtaler sig religiøst om verdens tilblivelse, er det en oplagt sag for disse debattører,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han tilføjer, at Esben Lunde Larsen samtidig er udsat, fordi han som politiker netop har gjort sit religiøse udgangspunkt gældende.

”Lunde Larsen har skabt en politisk profil med sine udtalelser om tro, sit forhold til Grundtvig, sit syn på dannelse og autoritet med afsæt i kristne værdier. Dermed åbner han også naturligt for en interesse i, hvad hans religiøse baggrund egentlig er,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han kalder Esben Lunde Larsen for et typisk eksempel på den postsekulære politiker, hvor det igen er blevet legitimt at argumentere med afsæt i religiøse værdier.

”Generelt er det ikke blevet vanskeligere at være kristen politiker. Tværtimod er der flere, som artikulerer deres tro i en politisk offentlighed sammenlignet med eksempelvis 1970'erne. Når Esben Lunde Larsen alligevel får problemer, hænger det sammen med, at vi endnu ikke har vænnet os til den postsekulære politiker, som der formentlig vil komme flere af i de kommende år. Samtidig er det i en dansk kontekst normalt at udtrykke en eller anden grad af tvivl sammen med sin tro. Hvis den tvivl er helt fraværende, står mange danskere af,” siger Brian Arly Jacobsen.

Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at kommentere sagen.