Forestil dig, at du sidder i et klasseværelse. Oppe ved tavlen har læreren netop givet udtryk for, at hun er tilhænger af håndsafhugning som straf for tyveri. Forestil dig så at sidde på en kirkebænk og høre præsten ytre den samme holdning. Begge situationer synes lige absurde. Men det er kun præsten, som kan dømmes for sine udtalelser efter forkynderloven, der blev indført som en reaktion på TV 2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” i 2016 og omhandler ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”.
Allerede da loven blev indført i 2016, førte den til heftig debat og blev af flere høringsparter problematiseret i stærke vendinger. Blandt andet Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, kritiserede dengang som i dag, at forkynderloven ”diskriminerer” på baggrund af religion. Selvom loven, som det fremgik af avisen i går, kun er blevet brugt til domfældelse én gang, er det ikke hans opfattelse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil se med milde øjne på den omtalte sondring mellem religiøse og ikke-religiøse ytringer, skulle en sag lande på deres skrivebord en dag.
”Man må selvfølgelig gerne sætte grænser for religionsudøvelse. Men reglerne skal gælde for alle. Hvis man laver nogle regler, som man har gjort med forkynderloven, der kun rammer religiøse forkyndere, så er det som udgangspunkt ulovlig forskelsbehandling. Hvis der kan findes rimelige argumenter, vil domstolen være tilbageholdende med at fælde dom i sager, men hvis man som her ikke i velovervejet grad har overvejet sondringsaspektet, så vil domstolen i en hypotetisk situation være mere hidsig med at sige, at Danmark skal overholde konventionen.”
Bliver en sådan situation en dag til virkelighed, ville Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sandsynligvis nå frem til, at loven mangler den tilstrækkelige nødvendighed, lyder det medgivende fra Bjørn Elmquist, der er advokat og formand i Retspolitisk Forening, som i 2016 anbefalede den daværende Venstre-regering og Folketinget ikke at vedtage lovforslaget.
”I menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed står der, at det skal ske i overensstemmelse med loven, og at der ligeledes skal herske et proportionalitetsprincip, hvis man skal tillade indgreb i ytringsfriheden. I lyset af at forkynderbestemmelsen i snart seks år kun er blevet brugt én gang, er det ikke min vurdering, at domstolen ville finde loven nødvendig for at beskytte det danske samfund,” siger Bjørn Elmquist.
”Argumentationen er, at religiøse forkyndere skulle besidde en særlig stor autoritet, men her ser man bort fra den store autoritet, som skolelærere almindeligvis har over for elever,” tilføjer advokaten og understreger, at det derfor ikke er ”logisk rimeligt”, at loven sondrer mellem religiøse og ikke-religiøse ytringer.
Lighed for loven
Hvis ytringsfriheden skal begrænses, skal den begrænses for alle dem, der potentielt har magt til at forlede, lyder det ligeledes fra Lisbet Christoffersen, professor i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet.
Det er også hendes vurdering, at Menneskerettighedsdomstolen i en given sag ville se med skepsis på forkynderlovens sondring.
”Selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke er meget for det, kan man godt indskrænke både ytrings- og religionsfrihed, hvis det er nødvendigt og proportionalt af saglige grunde af hensyn til for eksempel sikkerhed, men jo tættere man kommer på centrale elementer i religionsudøvelse, som forkyndelsen netop er, jo stærkere saglige argumenter skal der til for at kunne gøre det.”
Menneskerettighedsdomstolens krav til saglighed bliver endnu større, hvis de samme ytringer kun er forbudt i en religiøs sammenhæng, som det er tilfældet med forkynderloven, uddyber Lisbet Christoffersen.
Hos Institut for Menneskerettigheder siger juridisk rådgiver på instituttet Annecathrine Carl, at man er bekymret for den betydning, forkynderloven har haft og fortsat kan have for ytrings- og religionsfriheden.
”Vi har tidligere vurderet, at der er risiko for en disproportional forskelsbehandling, når loven netop ikke gælder for andre personer, der har samme særstatus og anseelse, som en religiøs forkynder har. Det kan for eksempel være i en læringssituation eller i en politisk eller kulturel forening. De personer kan også godt billige strafbare handlinger,” siger Annecathrine Carl.
Alligevel må Danmark ifølge den juridiske rådgiver gerne forskelsbehandle de religiøse forkyndere efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I hvert fald hvis der er ”saglig og rimelig” grund til det, fortæller Annecathrine Carl.
”Danmark skal dog vise domstolen, at det krav er opfyldt, og at forkynderne ikke kan sammenlignes med andre personer.”