Moderne danskere skal gøres klogere på julebudskabet om Jesu fødsel, som i morgen prædikes i landets kirker. Derfor skal folkekirken have en ny trosbekendelse i stedet for den gamle, som er fuld af huller og "abstrakt snak".
Det mener teolog og organist Georg Klinting, som har 37 års erfaring som sognepræst og er forfatter til en bog om folkekirkens dåbssyn. Georg Klinting vil blandt andet afskaffe Djævelen i en ny bekendelse og får støtte til idéen om at formulere en ny og tidssvarende trosbekendelse fra flere eksperter i kristendom og dogmer.
"Den almindelige trosbekendelse, som fremsiges i kirken hver søndag, kører i tomgang i gudstjenesten. Bekendelsen er en tynd kop te, der ikke siger noget om det mest afgørende i kristendommen, nemlig Jesu liv blandt mennesker. Og forsagelsen af Djævelen er abstrakt snak. Den hører slet ikke hjemme i trosbekendelsen," siger han.
Den såkaldte apostolske trosbekendelse, som er cirka 1800 år gammel og en af folkekirkens fem officielle bekendelsesskrifter, er med til at sikre, at landets præster ikke prædiker deres egne hjemmelavede versioner af kristendommen. Ikke desto mindre kan de gamle bekendelser kun bruges som historiske tekster, mener Georg Klinting.
"Vi har de gamle bekendelser som udtryk for, hvordan man tænkte i oldkirkens dage. Men de gamle ord er ikke vore ord. Vor egen trosbekendelse skal være vor bekendelse og ikke fortidens bekendelse," siger han.
Folkekirken har brug for at formulere nye trosbekendelser, bekræfter Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.
"Trosbekendelser skal være som briller, der åbner for mere af Guds virkelighed for os. Der er altid behov for nyformuleringer for at udtrykke en moderne forståelse af troen, ligesom vi også formulerer nye salmer, nye bønner og nye prædikener," siger han og tilføjer, at den apostolske trosbekendelse stadig bør bruges ved dåben.
Får nye trosbekendelser ikke plads i folkekirken, får vi en "fastlåst og ligegyldig gudsopfattelse", mener adjunkt ved Aarhus Universitet Kristine Helboe Johansen, som forsker i moderne kristendom.
"Det er interessant, at folkekirkens bekendelser betragtes som noget af det mest hellige, vi har. De er menneskelige vidnesbyrd ligesom alt andet og afspejler den særlige tid, de blev formuleret i. Det vigtigste er, at de gamle bekendelser fortolkes på nutidens præmisser. Men det kan være en god idé at formulere en ny bekendelse til brug ved særlige lejligheder, som så med tiden måske kan indgå i højmessen," siger hun.
Det samme mener sociolog, konsulent i Landsforeningen af Menighedsråd og forfatter til bogen "Religiøse grundfarver" Steen Marqvard Rasmussen.
"Man kan godt røre ved trosbekendelserne, hvis man kan argumentere for, at den nye formulering indeholder det samme gudsbegreb som den gamle."
Tidligere biskop og forfatter til bøger om folkekirken og gudstjenesten Jan Lindhardt advarer mod at røre ved trosbekendelsen:
"Der vil altid være huller i en trosbekendelse, der koncentrerer Bibelen ned til sådan en Walt Disney-udgave. Men trosbekendelsen knytter os til vores egen historie, så den har i høj grad stadig noget at fortælle os. Og afskaffer vi Djævelen, ender vi med at gøre kristendommen alt for fad og intetsigende."